Milde måder, mange veje
sind og vær og værdighed
eksistens og fælleseje
ses, på gensyn, kærlighed
Født og efter hjertet famle
kendte kys og toneslag
se sig selv i slægtens gamle
en at læne mod hver dag
Som værn mod tomt og lukket
som et læhegn mod en vind
der har dine arme vugget
bløde bølger i mit sind
Det at mærke, tæt og trøsten
finde genkend i en hånd
mellem linierne i røsten
der er du og du er ånd
Forudsete fremtidsskrifter
dosmersedler til et liv
plaster på et knæ med rifter
stå nu op, gå ud og giv
//Astrid Søe 2014
Landsindsamling 1. februar 2014
Børge på fjorten
har jokket i lorten
og ledt efter mening i intet og alt
for alle må lede
oppe og nede
og fatte hvad er det jeg egentlig har valgt?
Børge på fjorten
har jokket i lorten
og vasket det af i en spand med klorin
i fejltrin er læren
om fuldgyldig væren
at står ved sit valg, med et skævt lille grin.
//Astrid Søe 2014
Til ungdommens mod
Først var jeg lyden af jord og af nyt
bristet af frø og af fødsel
jeg lagde øret mod verden og lyt
himlen var frodig og ødsel
regnen og stormen og sneen gav lyd
knitrede, blødte og bragte
og jeg stod op, ved ordene “skyd”
tyste, måske lidt forsagte
Lag efter lag det lagde jeg bag
gennemblødt, ganske fornøjet
vækster og voksen af år og af dag
stengel med hovedet bøjet
bryde igennem en skovbund og se
knejse mod lyset der lokker
jeg foldes ud og mere kom til
gro nu, ja gro nu for pokker
Da blev jeg lyden jeg voksede i
toner af skovbund og spætter
en melodi af fanget og fri
svalende nordiske nætter
musen der peb og hugormens svar
gøgen og ræven og tuen
blomsten der åbner sig nøgen og bar
kvisten der løftes af duen
Jeg blev til fylde, oktaver blev lagt
årringe tæller min ælde
jeg var en tone i ord der blev sagt
vestenvind du var min helle
da blev jeg ombragt, fældet og faldt
kyssede jorden og sukked
nu er min tonestige kun halt
og mine ører er lukket
Da blev en susen til liv og til dåb
skåret i kødet som kærtegn
noget blev formet, en tone, et håb
mild og foranderlig støvregn
jeg blev et møde med menneskehånd
jeg blev et væsen i verden
jeg blev fra takten til tonen et bånd
lyden af glæde og smerten
Jeg er en lyd af længsel og værd
afkom af latter og triller
halsen der strækker og kroppen der bær
nodepapirer der kilder
jeg er en guitar et sjæl-instrument
afkom af himmel og kloden
siden jeg fødtes er meget mig hændt
men takten sidder i roden
//Astrid Søe 2013
Tilegnet John Larsens guitar.
Nu siver luften af årets hjul
og “Breaking” de dækker det hele
jeg ser på twitter der pipper en fugl
om livrem og bælte og sele
jeg hører en mund der taler om krig
og liv der falder på stribe
jeg ser et skel mellem fattig og rig
og sult som ingen begribe
jeg ser en ungdom der presses mod væg
og frihed for mørke gardiner
et halvtomt glas med mælkeskæg
og folk der bor som sardiner
jeg hører et digt af en som er ung
han kaster sin dagbog på bålet
og løfter en arv der er alt for tung
og famler og frier til målet
og piza lockoutet og døren den bandt
og alle de tabte forstanden
og smilet og modet blev væk og forsvandt
i sengen hos haltefanden
Mandela tog toget og hatten i hånd
og verden tog pulsen på magten
en selfie udløst i fælleskabs ånd
mens pressen hullede pakten
jeg læser avisen om vækst og om tro
om nye tendenser og mode
movember hvor skægget på læben det gro
og olddansk der rives ved rode
igennem et døgn, en dag og et år
går livet på trapper og stiger
og hverdagens ansvar er kam til dit hår
i puslingekongeriger
i året der gik, gik en genganger galt
og endte med ryggen mod muren
og nogen fik hoste og andre blev kvalt
men alle var “rene” på turen
en ulvefod i glasuren har trådt
og kejserens klær censureres
og Kierkegaardåret blev sølet og småt
så tomheden lægger bag os
en flodbølge blæste med møbler og mus
og svømmede over kanalen
og nye reformer kastet i grus
en fattigkarina i salen
og højt sku man flyve hvis vingerne bær
og gggi går på valsen
og melde sig ud af faner og hær
med rygtebørsen på halsen
at ryge og rejse er kun for de få
for færre for meget for fjollet
men nye skal komme hvor andre de gå
som mandelskind der er skoldet
nu bliver talt mellem marker og korn
og månelyset betager
rosen selvforsvarrer sin torn
og bagedysten den bager
alligevel selvom en verden er skæv
og kriser de forsider pryder
var totusindtretten alligevel gæv
når nytårstorsken den gyder
//Astrid Søe 2013 – på kanten af et årsskifte
På stjerntæpper himmelblå
Kan synges på: Er lyset for de lærde blot
Jeg staver som en brækket arm
jeg taster som en spade
min læser bliver ganske harm
men snup en chokolade
sig pyt til stav og taste fejl
tag ord med bare næver
bær over og vær mindre stejl
før du skribenter tæver
//Astrid søe 2013
www.livsoplevelse.dk
SØREN K – TIL AT FORSTÅ (FOR DE RÅ)
Søren Kierkegaard fortalt børn.
Kan bestilles i din lokale boghandel, på biblioteket, på nettet og ganske snart hos Mor’s menageri på www.livsoplevelse.dk
Også undervejs som e-bog (e står for eksistentiel)
http://www.gucca.dk/soeren-k-til-at-forstaa-for-de-smaa-bog-p249584
Fra bagsiden:
“Jeg taler helst med børn; thi om dem tør man dog håbe, at de kan blive fornuft-væsner; men de, der er blevet det! Herre Jemini!”
Søren Aabye Kierkegaard. Enten ? Eller 1843.
Voksne de klør sig i håret og sir, Hvad skriver mon manden på dette papir, Hvad mener han nu, med dette og hint, Jeg fatter det ikke? Det sku være fint. Mange har prøvet at fatte hans ord, Men det er sgu svært når man er helt stor, Klogskaben den har de korteste ben, Du fatter det nok, du er sådan en! Fortælling om ham Søren Kierkegaard, Forbandelse, bøger og vestjyske får, Om latterlighed og at tabe sig selv, Men så samle op med lidt mod og lidt held, Om livet og tomhed og tanker især, Det handler om dig, for du er det værd.
Astrid Søe 2013
Forfatterforedrag og fortællinger for børn om Søren Kierkegaard kan bestilles på: http://www.astridsoe.dk
Ordet skaber hvad det nævner
Om forlov du lille danmark, et enfoldigt tak for nu
Du har holdt kulturen hævet, selv når koppen gik i tu
Du har målt dit liv og skænket, af en kande uden hank
Du har løftet kraven når du så at skuldrene de sank
Du har rørt den store verden, med en tro på det du er
Du har lært dit folk at vokse, vare ved og sætte bær
Du har rost det ord der gælder, du har villet være vær
Derfor lever folkedrømmen i det nu der kommer nær
Med en vandkande i hånden trisser du til vækster ud
Mens du vander, gror af livet, stedsegrønne danske skud
Så til kaffen på terrassen og rouladen på et fad
Tak for hverdag, tak for dansen, tak fordi du stædigt gad
En opsamling af vers, digte, rim og sange til dumsmarte danmark.
Hyldest, krise, politik, mad, kultur, samfund, befolkning, længsel.
Pyt!
Ordet skaber hvad det nævner.
www. livsoplevelse. dk
www. astridsoe. dk
Køb den hos din boghandel eller her:
http://www.gucca.dk/danske-dumsmarte-digte-verdsligt-talt-bog-p249505