Hvis nogen sku tvivle er det der gør fri,
et folk der kan leve i demokrati,
for demokrati er at prøve hver dag,
at mødes på midten i fælleskabs sag,
at bøje sin vilje og favne en form,
hvor menneskets lykke er det der er norm.
//Astrid Søe 2012
Hvis nogen sku tvivle er det der gør fri,
et folk der kan leve i demokrati,
for demokrati er at prøve hver dag,
at mødes på midten i fælleskabs sag,
at bøje sin vilje og favne en form,
hvor menneskets lykke er det der er norm.
//Astrid Søe 2012
At tælle til to, at tælle til ti,
at tælle på dansk til et demokrati,
at fægte og finde et sted at stå fast,
med plads for os alle så ingen blir mast,
at tro man kan leve med andres ide,
at rette sin ryg og turde at se,
at vide engang var vi underlagt bud,
som stod i en bog, forfattet om Gud,
nu finder vi frihed i frihed på jord,
og prøver og smager på alle slags ord,
vi byder på loven og prøver på skrømt,
at blive det menneske som vi har drømt,
hvor svært kan det være at elske en ven,
hvis næsten er frihed går troen igen,
foruden en frygt som en dømmende magt,
stå fast og giv plads – ja, så er det sagt!
Himmelrum og sol og måne,
læner sig på dag og nat,
mens en stjerne lar sig låne,
og du hvisker; Alt forladt.
Ærlighed er det der giver,
rum at samle minder i,
kærligheden alt opliver,
når vi sætter nogen fri.
Frihed er den ånd der råder,
når vi mødes uden bånd,
du og jeg foruden gåder
Når du rækker mig din hånd.
Astrid Søe 2012
Med umulig mund der mugges,
over krisetid og gæld,
der er banker der må lukkes,
og politisk piskesmæld,
der er draget over nakken,
når en møntfod står for fald,
så der er nok noget om snakken.
Euro går til enkebal.
Astrid Søe 2012
Man kan vågne en mor’n,
så fuldstændig flad,
af grin – fordi dagen er gryet,
og sommer tar vår’n,
i hånden så glad,
at livet er næsten fornyet.
Astrid Søe 2012
Mens solen danser morgenvals,
og ind i sommertiden,
og kaster sig om jorden hals,
med kys og sommerviden,
så ser jeg mellem stråleglans,
og nuets milde komme,
at pinsemorgen her til lands,
har rykket sig en tomme.
Men vi har fri og tid at vi kan våge hele natten,
og indfrier pinsesolens glans, betalt af kirkeskatten.
Astrid Søe 2012
Gør dit bedste
for din næste
næste gang så er det dig
andrer bærer på din vej
flyt fornuften
gennem luften
som en tanke på en nær
hjælp hinanden – gå og vær!
Astrid Søe 2012
Se nu falder blomsterfloret,
Æbletræets dræ i maj,
Og i lommen, gemt i foret,
Er et kærstebrev fra dig.
Se mit hår har slået rødder,
Se min kind er æblerød,
Midt i sneen, mine fødder
Træder sart som ånd og brød
Se en maj der gror med glæde,
blomstrer, bærer, pakker ud,
jorden fyldt med vækst og væde,
vokseværk og vågeskud.
Se en maj der pynter kloden,
som et kys der sætter spor,
og hvor end jeg sætter foden,
gror det frø der faldt i fjor.
Astrid Søe maj 2012
Lille barn, du sjældne gave,
Som et kys af kærlighed,
Tænk at livet i min mave,
Finder sted og varer ved.
Det at være mor er noget,
Mageløst der varer ved,
Kærlighedens kim er sået,
I et hverdags blomsterbed.