Alt forladt

Melodi: egetræet tungt af alder

Himmelrum og sol og måne,
læner sig på dag og nat,
mens en stjerne lar sig låne,
og du hvisker; Alt forladt.

Ærlighed er det der giver,
rum at samle minder i,
kærligheden alt opliver,
når vi sætter nogen fri.

Frihed er den ånd der råder,
når vi mødes uden bånd,
du og jeg foruden gåder
Når du rækker mig din hånd.

Astrid Søe 2012

Euro enker

Med umulig mund der mugges,
over krisetid og gæld,
der er banker der må lukkes,
og politisk piskesmæld,
der er draget over nakken,
når en møntfod står for fald,
så der er nok noget om snakken.
Euro går til enkebal.

Astrid Søe 2012

Sommer morgen

Man kan vågne en mor’n,
så fuldstændig flad,
af grin – fordi dagen er gryet,
og sommer tar vår’n,
i hånden så glad,
at livet er næsten fornyet.

Astrid Søe 2012

Pinse solen

Mens solen danser morgenvals,
og ind i sommertiden,
og kaster sig om jorden hals,
med kys og sommerviden,
så ser jeg mellem stråleglans,
og nuets milde komme,
at pinsemorgen her til lands,
har rykket sig en tomme.
Men vi har fri og tid at vi kan våge hele natten,
og indfrier pinsesolens glans, betalt af kirkeskatten.

Astrid Søe 2012

Vær

Gør dit bedste
for din næste
næste gang så er det dig
andrer bærer på din vej
flyt fornuften
gennem luften
som en tanke på en nær
hjælp hinanden – gå og vær!

Astrid Søe 2012

Ånd og brød

Se nu daler æblesneen,
Himmelhvid og forårs lun,
Som en fødsel efter veen,
Blæst omkuld af vårmonsun.

Se nu falder blomsterfloret,
Æbletræets dræ i maj,
Og i lommen, gemt i foret,
Er et kærstebrev fra dig.

Se mit hår har slået rødder,
Se min kind er æblerød,
Midt i sneen, mine fødder
Træder sart som ånd og brød


 Astrid Søe 2012

Mig i Maj

Se en maj der gror med glæde,
blomstrer, bærer, pakker ud,
jorden fyldt med vækst og væde,
vokseværk og vågeskud.

Se en maj der pynter kloden,
som et kys der sætter spor,
og hvor end jeg sætter foden,
gror det frø der faldt i fjor.

Astrid Søe maj 2012

Lille hånd

Lille hånd, hvor har du knuget,
Min som ingen andre kan,
Lille menneske, står i nuet,
Fællesbånd og skæbnevand.

Lille barn, du sjældne gave,
Som et kys af kærlighed,
Tænk at livet i min mave,
Finder sted og varer ved.

Det at være mor er noget,
Mageløst der varer ved,
Kærlighedens kim er sået,
I et hverdags blomsterbed.

Astrid Søe 2012

Der var en bager, på Nørregade

Der var en bager på Nørregade,
han bagte kringle og solgte blade,
han stod op tidligt, så vi ku få,
et friskbagt franskbrød med birkes på.

Nu i hans vindu’, et skilt der hænger,
min biks er lukket, den er ej længer.
Du købte bake-off så tit hos Shell,
at du lokal-bager’n slog ihjel.

//Astrid Søe 2012

Hyldeste til hjernens alfa-stadie

Hyldeste til hjernens alfa-stadie

At lære er at lade vær,
og ikke kun at villle,
for når du tankerne er nær,
og tiden går til spilde,
når du er tabt i dagens drøm,
og verden lukkes ude,
så lukker hjernen end’lig op,
for sjælens egne rude.
I vågendrømme vækkes du,
til alt du samlet sammen,
og hvert et ord det lægges nu,
hvor det er fryd og gammen,
og af et vågent hverdagsblund,
blir skolerne så glade,
for læring sker den korte stund,
du er i alfa stade.

//Astrid Søe Maj 2012