Valborgsaften sang

Af føjelige grene
jeg fletter mig en krans af vår
og månen skifter bane
mens valborgsnatten går
med røde tunger lattermild
er valborgsblussets viltre ild
et kærtegn mellem hænder
hvor frugtbarheden vender
og alt blir født på ny

Kom maj og kys i morgen
nu vender lysets lykke land
og fejet bort er sorgen
af stille tidevand
du rækker år og dag til os
og vi betræder den i trods
med trusler og og med tidsler
i edens have hvisler
en slanges ormesprog

Giv fri til lyst og lærke
og pak en kurv med håb og mod
så bare tæer kan mærke
melodisk overflod
forny et løfte til en kær
gå ud og træk det gode vejr
må kærligheden kalde
lad ligge hvad der falde
det slår nok rod en dag

//Astrid Søe 2014 – Valborgsaften

kan synges på “Den blå anemone”

April

April med nye sko

Og snørrebånd der dasker
April med alt der gro
Og ænderne der basker
April der giver lykkelys og lyd af sommernætter
April der sætter blad på kvist og hakkelyd fra spætter
En trillebør med dækket fladt
Og kærligheden alt forladt
Et frisind formes i en sky
April med tåge morgengry
En narrehat på fiffig sned
En solsort synger; bliv, bliv ved
Aprilnat fryser plænen
Og drivis i fontænen
Befri og famlede format
Så skriggul som en undolat
En påskelilje villigt står
Tak skæbne – det er virkelig vår!
//Astrid Søe 2014