Af føjelige grene
jeg fletter mig en krans af vår
og månen skifter bane
mens valborgsnatten går
med røde tunger lattermild
er valborgsblussets viltre ild
et kærtegn mellem hænder
hvor frugtbarheden vender
og alt blir født på ny

Kom maj og kys i morgen
nu vender lysets lykke land
og fejet bort er sorgen
af stille tidevand
du rækker år og dag til os
og vi betræder den i trods
med trusler og og med tidsler
i edens have hvisler
en slanges ormesprog

Giv fri til lyst og lærke
og pak en kurv med håb og mod
så bare tæer kan mærke
melodisk overflod
forny et løfte til en kær
gå ud og træk det gode vejr
må kærligheden kalde
lad ligge hvad der falde
det slår nok rod en dag

//Astrid Søe 2014 – Valborgsaften

kan synges på “Den blå anemone”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s