Gud – Kend ham på Gnækket.. tanker om Peter Mouritzen og Jens Koudahl bog "Da Gud gik i gang".

Gud – Kend ham på Gnækket.

Gud er nummer ét i køen til jobcenterets iværksætterkursus. Regeringen har skåret i ugerne, så der er bare 7 dage til at skabe ALT. Og det er godt, for Gud har mange lyse ideer, hvis man læser med hos Mouritzen.
Det handler om PH ballance.
At finde rette ståsted mellem surt og sødt, base og syre.
Solen og lyset er hos tegner jens Koudahl en PH lampe der, der giver gamle dønninger til Poul Henningsens skaber univers. Et mødested mellem handling, form og sprog.
I det hele taget handler “Da Gud gik i gang” om en særegen balance mellem lys, skygge og liv.

Gud kan, med et gammelt ord grine med maven uden at åbne munden, nøjagtig som en rar bedstefar fra Vrå eller omegn.
For der er noget helt ualmindeligt almindeligt ved Gud, noget genkendeligt og tænksomt, som en facebook-selfie en morgen hvor solen står op og man vågner med trangen til at gå i gang.

Det er både en meget dansk historisk-poetisk Gud og Grundtvigsk Gud vi møder i bogen.
Tro er et mødested, siger bogen.
Et mødested der ikke tvinger sit eget opdrag igennem, men en gåtur hvor baglommen er fyldt af menneskeliv og uforklarelige greb om tilværelsen.

Man skal aldrig himle over hr. Mouritzens jordnære bibelfortællinger. De er helt ned på jorden, i øjenhøjde med læseren og med menneske først.

Læs den før din præst : )

//Astrid Søe

snABELa

Ikke være, ikke løbe,
ikke kære, ikke svøbe,
ikke bruge årets dage
på et guldkorn ladt tilbage

Være til i længsels vilje
så og spire gravens lilje
uden viden uden kny
løfte den der ligger syg

Grave brønden søge vand
mellem overskudsforstand
sætte livet fri til livet
uden grund og ganske givet

Gemmer røde trådes spor
blot på helt humane ord
fri for trug og hundeæde
fenrisglam er og tilstede

Det til trods går dagen ud
som et håbets stjerneskud
lander midt i ord og nat
nu som modersmærke sat

Gå dog udenfor og læn
på fru månes porcelæn
kolde skulder ryst og rusk
kun en ligvogns golde kusk

For i morgen kalder dagen
vågen på et krøllet lagen
med dit bryst og læbefylde
månen lander på en hylde

For når sol i dagens klæder
svinder som et viskelæder
gamle ord og fagters tegn
far vel Abel, far vel kain.

Selfie

Det hele begyndte da Gud logget på
og tog sig en chat, helt ud i det blå
men han var alene og nettet var dødt
og det var begyndelsen før du blev født

“nu skaber jeg lyset og mørke og jord
og planter og dyr og snevejr mod nord
det hele skal spille, random men sejt
fuldt sukkerchok, glem alt om light”

Og Gud styret vildt og knaldede ud
på syvendedagen, med vabler på hud
han spillet lidt minecraft og drak en kop te
“Jeg keder mig råddent, men har en ide”

Så hentet han ler og formet en gut
som snart skulle leve i paradis hoot,
han børstede tænder og pustede liv
og Adam blev levende uden et piv

Men nu var det Adam der gik og var ked
Han syns ikke tiden som single var fed
for han ville date men var kun sig selv
i paradis hotel han var en rebel

Han skifted profil til “det er kompliseret”
og tog sig en selfie mens han blev dubleret
ok så, sagde Gud, og Eva blev skabt
og straks var Adam ganske forgabt

En gudskøn kvinde og hun var nudist
og Adam var tændt ved den første gnist
de snaved en del mellem blomster og bier
og livet var awsome og og funky og lir

Og Gud var tilfreds, de chilled, hang ud
han havde dog lige et eneste bud
hold snitterne væk fra kundskabens træ
men Eva blev fristet en skønne dag

Hun proppet i kæften med slanges på råd
og Adam den kylling, hun lokked – ham åd!
de gumlet og pludselig kom der et rush
“hey, du er da nøgen!” “Ja det er du os”

Og Adam blev vild og googlet på mac’en
om g-streng og hvordan man får sig six-packen
og Eva hun shoppet som det nye sort
og så blev de smidt på paradis port

Astrid Søe 2014
uddrag af Teologi for Teens & Tweens – udkommer før du får set dig om 🙂