At løbe mod.

Melodi: Spænd over os dit himmelsejl, Hans Holm 1988 
At løbe mod, at løbe fra,
at løbe ind mod muren,
at lykkes i det liv man har
og favne hele turen.
At flytte sig i eget liv,
på barnefod og gangstativ –
i åndedrag af livet.
Sæt foden frit, for dit og mit,
på gade, sti og veje,
for tiden går med store skridt
og ingen kan den eje.
I tillid får vi ejerskab,
en vej i dødens sorg og tab –
i åndedrag af livet.
At være spejl af tidens tand,
hvor horisonten buer,
i timeglas med livets sand,
en del af Altets nuer.
En bøn i skovens stille rum,
der bliver Ordets egen sum –
i åndedrag af livet.
I Gylling mølles vingefang,
berørt af vejr og vinden,
som flytter storme, sol og sang,
som kys på barnekinden.
En himmelstump der maler dig,
et dagligt brød der deler sig –
i åndedrag af livet.

//Astrid Søe 2013 – Salmer til udenvejrs gudstjeneste.

melodien kan fiskes her: http://www.youtube.com/watch?v=sNZG-ZH75hw

At låne og leve hinanden

Vi skal løfte og bære og samle på lys

Vi skal låne og leve hinanden
Vi skal råbe på længsel til alting fornys
Og kysse et løfte på panden
Vi skal bygge en by med tårne og træer
Vi skal støbe en verden i ler
Vi skal så og høste og selv sætte bær
Og elske hvad øjnene ser
Vi må finde og føje fortættet af tro
Med godhed som mørtel og stene
Samhørrighed er at være vi to
Og ikke kun være ene
Vi skal lege og vokse og holde omkring
Det sjældne vi gror gennem sammen
I kærlighed vi bytter en ring
Og lover med ja og amen.
//Astrid Søe 2013
Bryllupsbøn