At løbe mod, at løbe fra,

at løbe ind mod muren,

at lykkes i det liv man har

og favne hele turen.

At flytte sig i eget liv,

på barnefod og gangstativ –

i åndedrag af livet.

Sæt foden frit, for dit og mit,

på gade, sti og veje,

for tiden går med store skridt

og ingen kan den eje.

I tillid får vi ejerskab,

en vej i dødens sorg og tab –

i åndedrag af livet.

At være spejl af tidens tand,

hvor horisonten buer,

i timeglas med livets sand,

en del af Altets nuer.

En bøn i skovens stille rum,

der bliver Ordets egen sum –

i åndedrag af livet.

I Gylling mølles vingefang,

berørt af vejr og vinden,

som flytter storme, sol og sang,

som kys på barnekinden.

En himmelstump der maler dig,

et dagligt brød der deler sig –

i åndedrag af livet.

//Astrid Søe 2013 – Salmer til udenvejrs gudstjeneste.

melodien kan fiskes her: http://www.youtube.com/watch?v=sNZG-ZH75hw