Melodi: Gi´os lyset tilbage – Rasmus Skov Borring
Frihed er fri, hvis man tåler deri,
frihed tar ikke parti.
Frihed er vrøvlet og frihed er klog,
frihed er svær, men dog aldrig et åg.
Frihed holder et folk i kog.
”Frihed larmer og ser,
i det at dele bli’r vi til meget mer’.
Ingen er fri uden selv at gi lov,
Frihed er fri, når den møder sin næstes behov”
Men kan jeg finde et sted hvor jeg står,
frisat til fælleskabskår?
Grundlagt i ord der blev skrevet engang,
ligeværd, retfærd og nutidig klang?
finde vejen i ret og tvang?
”Tvivl er tillid på tværs,
som et besøg i et nyt univers,
alle må tvivle og lede og se,
Tvivl er at miste og genfinde hvor vi bli’r til”
Midt i et folkelivs frejdige form,
bliver forskellighed norm.
Samtalen splitter og samler igen
Hvem kender vejen og hvor skal vi hen?
ja og nej og måske og men…
”Ord kan falde så hårdt,
at håbet slukker og ens selvtro går bort!
Samfund er stemmer der frit taler ud,
ordet er dit, og din ret og det vigtigste bud!”
Hvad er det fælles og hvad er en sag?
Hvem er mon stærk, hvem er svag?
Midt i forskellige viljer og kår,
vågner en tillid som alting formår,
i et frisind som vi forstår.
”I en mulighedstid –
hvor flere fylder mer’ end ét individ,
så må vi bære og ville et os,
det er at være og turde og ville – på trods”
Livet er alting vi vælger deri,
uden at skelne og si.
Livet er broget og livet er vort,
livet er myndigt, et samvirke kort,
i en hjemmel af blidt og hårdt.
”Livet koster sig selv –
men vi kan splejse og det er et held!
Midt i en samtid af sammensat håb,
ligger det fælles og det er dit liv og din dåb”
Ordet skaber hvad det nævner 