Jeg tænker tit
nå pyt – så skidt
og tar lidt mere kaffe
for sår’n et; pyt
gør livet nyt
og trængslerne afskaffe!
Nytår
Tælle til to, tælle til ti
at tælle til nytår, hvorfor? fordi:
For at finde en ende og mærke det gry
at føle det spirende liv på ny
at vinke og hilse og tage afsted
at pakke en kuffert med det der skal med
at ville det nye og se det der svandt
at afrunde noget og give det kant
at krumme en tå med næsen i sky
og råbe med tillid på nytår påny.
at tælle til nytår, hvorfor? fordi:
For at finde en ende og mærke det gry
at føle det spirende liv på ny
at vinke og hilse og tage afsted
at pakke en kuffert med det der skal med
at ville det nye og se det der svandt
at afrunde noget og give det kant
at krumme en tå med næsen i sky
og råbe med tillid på nytår påny.
julens kildevæld
Jeg glæder mig i denne tid,
hvor verden bliver ny og blid
så ved jeg freden gæste.
der findes lykke, findes ro
der findes folk der bygger bro
og mødes med sin næste.
se verden trodser krig og nød
når barnet fødes af dit skød
et billedsprog der giver
et håb for det der varer ved
en rose i et tidselbed
en stjerne der opliver
for hvergang julen vandrer ind
og rører ved et barnligt sind
blir frosten brudt af sommer.
så når jeg ud i skoven går
så springer grene ud som vår
når hjertevarmen kommer
| En lille pige holder hånd og gode mennesker knytter bånd og skriver julebreve jeg ønsker dig en glædelig jul at frihed flyver som en fugl og lander som din gave decembermåned gør så glad velkommen jul, velkommen liv //Astrid Søe 2011 |
juletravlhed julero
Se, tiden løber, tiden går
der gik en uge, måned, år
snart er det sommer vinter vår
der gik en uge, måned, år
snart er det sommer vinter vår
og pludslig er det juletid
hvor æbelskiven får et bid
og tanken bliver engleblid
men det til trods, skal meget nåes
en ønskeseddel, hvor mon det fåes
og husk en økologisk gås
åh Gud, vi nærmer os pas på
så sæt dog tiden lidt i stå
før håret skifter om i grå
Hvis tiden gik på listetå
så ku du heller ej forstå
hvorfor du ingenting kan nå
for jul gør skæv og skæg og skør
og gør dig travl og tankemør
hvergang den banker på din dør
så hvis det virklig rørte dig
var gaven købt før midt i maj
og fryseren fyldt med brunkagedej
jeg tror de fleste hygger lidt
med det at være ud’ af trit
lad tiden løbe og sig skidt
du når det det jo hvert eneste år
og der går sikkert ingen skår
hvis du har gråvejr i dit hår
-det retter sig til næste år..
/Astrid Søe 2011
MOD HÅB
Når man går og håber modet,
finder håb for mod i hovedet,
må man meget modigt håbe,
modet ej er vendekåbe,
for en modig håber tit,
der er mod til håb som dit.
//Astrid Søe 2011
Tro, håb og kærlighed
Tro er håb mod kærlighed
større end det største
skabelse der varer ved
livets sidste første
større end det største
skabelse der varer ved
livets sidste første
Håb er kærlighedens tro
fundet i det tomme
livets træ der evigt gro
tanke på dets komme
Kærlighed er tro på håb
i det liv der giver
evighedens milde dåb
mennesker vi bliver
Astrid Søe November 2011 – copyright
N.O.V.E.M.B.E.R
N.ysgerrig naturlighed
O.ldings ordrigheden
V.erdens visdom varer ved
E.rindringens evigheden
M.enneskets mangfoldighed
B.arnebudets bolig
E.ftertankens ensomhed
R.etfærdig rigdoms rolig
O.ldings ordrigheden
V.erdens visdom varer ved
E.rindringens evigheden
M.enneskets mangfoldighed
B.arnebudets bolig
E.ftertankens ensomhed
R.etfærdig rigdoms rolig
Bog stav
Har taget en vanskelig littera-tur
er snublet i to konsonanter
så nu er jeg eftertryksværtelig sur
når sproget går som elefanter
Og her var en linje med ord der var skjult
og der semikolon med mere
et nyt tillægsord der rungede hult
etcetera, gentag med flere
Se der paranteser der tager patent
på det der sku stå helt alene
og ord helt tilsidst der blir gamle og grå
når de nedskrives som nota bene
En overskrift runger så fyldig og fed
at alle kursiverne ryster
og linjerne springer et afsnit ned
mens sidenoten dem trøster
To trætte vokaler er købt og betalt
og flere forkortelser skrumber
mens alfabetet går inderligt galt
og versefoden den humber
copyright Astrid søe 2011
111111
En dag af ene enere
må komme før end senere
det gør den ikke mer speciel
og giver ikke lottoheld
men intet er som alting plejer
når datoen er ene streger
FORÅR ?
Jeg glæder mig i denne tid
nu åbnes vintergækken hvid
så ved jeg forår kommer
nu dagens timer længes mer,
jeg solens klare lue ser
den nynner blidt om sommer.
nu rammer den det klare hav
som arver glød i form af rav
dem sætter jeg i kæden.
jeg ejer hele livet her
når lyset er min hjertenskær
Og lyset føder glæden.
Og glæden tar jeg med i nat
hvis jeg er ene og forladt
og gir den mine sorger
så kysser den dem alle væk
og skriver med usynligt blæk
at den er livets borger
Den flytter ind i læbens hud
og giver som sit gæstebud
et smil i andres øje
så ved man dog at solens skind
når det som glæde rykker ind
kan vinterens mørke bøje.
Ordet skaber hvad det nævner 