Jeg glæder mig i denne tid
nu åbnes vintergækken hvid
så ved jeg forår kommer
nu dagens timer længes mer,
jeg solens klare lue ser
den nynner blidt om sommer.
nu rammer den det klare hav
som arver glød i form af rav
dem sætter jeg i kæden.
jeg ejer hele livet her
når lyset er min hjertenskær
Og lyset føder glæden.
Og glæden tar jeg med i nat
hvis jeg er ene og forladt
og gir den mine sorger
så kysser den dem alle væk
og skriver med usynligt blæk
at den er livets borger
Den flytter ind i læbens hud
og giver som sit gæstebud
et smil i andres øje
så ved man dog at solens skind
når det som glæde rykker ind
kan vinterens mørke bøje.
Ordet skaber hvad det nævner 