ude i novembernatten
er de gamle dage
revet af kalenderblad
som er ladt tilbage
ude i novemberkulden
er de store stemmer
ord der ligger under mulden
noget man fornemmer
ude i novembertågen
mildnes alle tanker
natten bliver uglevågen
hjerterne de banker
ude på novembervejen
høres trin af ælde
jeg er ganske vist min egen
novembernat fortælle
Alle skriver ABC’er
under suk og mange veer
sidde stille skrive flot
frikvater og ha’ det godt
fælleskab, forskellighed
for din klasse er for fed!
Man skal være helt din egen
der er ikke noget i vejen
hvis du bare ikke driller
går med venskabsgode briller
selvom nogen larmer, tramper
til din lærer han får kramper
Nogen de får tit skæld ud
kommer sent, er kedelig knud
andre nørder med fysiker
det er godt til statestikker
ens for alle er den sag
de skal vokse op en dag
Hvis I passer på hinanden
taler rart og slut med fanden
griner med og ikke af
ska’ det nok gå godt hver dag
husk at være ægte venner
husk at holde alles hænder
//Astrid Søe
Kan letlempeligt synges på: se det summer af sol over engen
Se det summer af sol på mit Sjælland
se det driver med dag over Fyn
mens det grå viger bort over Jylland
trods en tåge der ligger over byen
og på øerne går vejret
indenfor for at ta en lille lur
DMI bliver ganske beæret
alt mens solen den gør november kur
Du skal være aldeles velkommen
du der kommer med tåge og regn
og et lommetørklæde i lommen
og en virus der kommer lidt i vejen
du kan bruse, du kan råbe
du kan skælde og ælde alt på jord
pyt – for jeg går i min badekåbe
og kan se, gennem tåger, livet gror
Astrid Søe Copyright
November november forventningens tid
så gråt er dit hår og din tunge er blid
du drager med dage derinde i skjul
og lover at snart, ja snart er det jul
November november forløsningen tid
hvor tågen gør blind, usigtbar, så hvid
hvor træet står nøgent og viser sit kød
hvor bladet er visnet i jordens skød
November november så kort er din tid
din stjernehimmel har kaldet mig hid
dit lys er et genskær af det der var til
din tone en klang af; jeg ved hvad jeg vil
November november forkrøblingens tid
jeg kalder på dig og du hvisker – Ja gid..
du ønsker og løfter en sjæl og en hånd
du stilnes med mørke og bliver til ånd
Astrid Søe 2011
//Astrid Søe 2011
Husk at huske du er til
vilje er for den der vil
Husk at elske mens du kan
rynker, strutrøv, tidens tand
Husk at ta dig som du er
midt i livets stikkelsbær
Husk at elsk dig som fjende
den slags godhed bør man kende
Husk at holde ryggen rank
mens din egen skude sank
Husk at slås mod det der koster
stilhed er et ondskabs kloster
Husk at turde det du tør
også inden andre gør
Husk at gøre det du tør
gerne mens du stadig bør
Husk at hatten sidder skævt
mens du har dit liv i hævt
Husk at se hvad du er værd
mest hos dem der står dig nær
Husk at huske mens du kan
du er livets ejermand
Astrid Søe Copyright
Nede i fru Hansens kælder
Ku man købe frikadeller
nu der fetaost på fad
bønnerne de er i bad
rucolasalat og rejer
intet findes hvor det plejer
tapas og en pasteskål
væk er snaps og stegte ål
Når kebabben står og syder
humus, aubergine gryder
Italienske spegepølser
har medister ingen følelser?
dumpling, nudler, godt med nødder,
anderumpe, hønsefødder,
halsen af en stakkels svane
skal jeg sluge i min gane
klid og most og sure oste
stegt banan og suppekoste
tørre frø og flutes i stænger
men jeg gider ikke længer
så jeg sniger mig af sted
til et syltet hengemt sted
hvor jeg køber frikadeller
RIP fru. Hansens kælder.
Astrid Søe©
At gå i stå
på må og få
og sidde ganske ene
at holde mund
og ta et blund
er sundt det vil jeg mene
At vågne op
i sjæl og krop
og sige ja til livet
at gå igang
med livets sang
og alt hvad vi blev givet
At ville mer
af det vi ser
når drømmene de slutter
og bare ta
hvad vi vil ha
i livets morgenfutter
Astrid Søe©
Vi skal huske at tvivle – før vi kan tro!
vi skal huske at elske hinanden vi to
vi skal finde en sten før den dag vi skal dø
vi skal vide at livet er kun på besøg
vi skal holde en hånd vi skal kysse en mund
vi skal huske at famle og støde på grund
vi skal se på hinanden og møde et sprog
vi skal skrive historier i gådernes bog
vi skal være og vælge og vandre til fods
vi skal ville det nok til at rives til blods
vi skal turde gå under og opstå igen
vi skal mestre at lytte og være en ven
vi skal falde igennem og så sættes fri
vi skal løfte en skæbne og gøre den rig
vi skal finde det enkle hvor ingen har ledt
først da blir vi den kærlighed ingen har set!
Ordet skaber hvad det nævner 