At låne og leve hinanden

Vi skal løfte og bære og samle på lys

Vi skal låne og leve hinanden
Vi skal råbe på længsel til alting fornys
Og kysse et løfte på panden
Vi skal bygge en by med tårne og træer
Vi skal støbe en verden i ler
Vi skal så og høste og selv sætte bær
Og elske hvad øjnene ser
Vi må finde og føje fortættet af tro
Med godhed som mørtel og stene
Samhørrighed er at være vi to
Og ikke kun være ene
Vi skal lege og vokse og holde omkring
Det sjældne vi gror gennem sammen
I kærlighed vi bytter en ring
Og lover med ja og amen.
//Astrid Søe 2013
Bryllupsbøn

Himmelseng

I hængekøjens svale ly
Jeg tænker mig mod himlen
I hver en skøn og formbar sky
Den verdens vendte svimlen
I denne drømme fyldte stund
I et med atmosfæren 
Et sommerlykke længsels blund
Opslugt af liv og væren

Og snart vil solen krybe bort
Når klodens kugle drejer
Og dagen atter blive kort
Og blomst mod jorden nejer

Forinden må vi drømme stort
Tag sommeren ved hånden
Når solen åbner himlens port
I hængekøjeånden

//Astrid Søe 2013
http://www.livsoplevelse.dk


Sommer salig

Det sørme, det sandt, det sommer!

Og fuglene kalder og himlen er blå
Og baretærstiden kommer
Og maler med grønhed det der var grå
Og nætterne lyser af hjerte og sol
Forglemmigej og en bly viol
Opkogte kinder og fregner i flor
Fugleunger der pipper i kor
Marken der vejer i brise og vind
Solen der skolder på næse og kind
Asfalt der smelter og dufter af hav
Havet der bugner af fisk og af rav
Gamle kommoder der males på ny
Iskiosker åbner ved strand og i by
Slanger der zigzagger ud fra et skjul
Og kun et halvår til det bliver jul
Sommer med sand og med saft og kulør
Ukrudt i haven og ny trillebør
I hængekøjen en doven filur
Kærester der kysser og atter gør kur
Skolen der lukker og ferie og fri
Sommer du klimtrer en skøn melodi!
//Astrid Søe 2013

Hold din Mælkebøtte!

Viljefaste folk går rundt
og tar selv af livet
vælger bredt og vælger sundt
alt hvad de er givet

Det der ikke dumper ned
i en turbans skygge
trækkes ind som mulighed
man kan gennemtygge

Intet overladt som spild
alt må gribes, bruges
alle veje bringer ild
viljens vej udruges

Viljen er et fundament
formet, støbt af læring
hvem er du og hvad er hændt?
det er viljens næring.

Vilje gror så vild og tæt
som en mælkebøtte
uden sikkerhed og net
gør den altet nytte

Fri og helt utæmmelig
vågen, klar og dannet
så uendelig som Phi
viljen er blandt andet….

Tag en bid af livets lår
voks og gå mod strømmen
vær en kam til eget hår
gå og indfri drømmen.

//Astrid Søe 2013
www.livsoplevelse.dk

Maj men stort M

Maj måneds muse 

mulige mod 

Maler mangfoldigt 
med melodisk mejsel
Magelige malerier
Mundbårne manuskripter
Musselmalet mund
Majestætiske mål
Mageløse maj
//Astrid Søe 2013

Hist hvor vejen er korrupt…

Hist, hvor vejen slår en bugt
Tekst: Astrid Søe, 2013
Melodi: J. C. Gebauer, 1846
Hist, hvor vejen er korrupt,
ligger der et hus så smukt –
hist, hvor vejen er korrupt,
ligger der et hus så smukt,
væggene lidt skæve stå,
Men man kan et tilskud få,
En reform til for og bag,
Toilet og boblespa,
under taget spærret knækker,
Men en tømrer nye lægger.
I den røde aftensol
ryger mor en grøn menthol –
i den røde aftensol
ryger mor en grøn menthol,
Hun har mistet jobbet sit,
Og det er sgu noget skidt
A-kassen har nu sagt stop,
Så hun lever af sin krop,
se, hvor hun i spøg har tanker
Om at røve nogle banker!
Sukkerchok og spelt og byg,
Botox stik og lidt for tyk –
Sukkerchok og spelt og byg,
Botox stik og lidt for tyk.
Aftenkaffen den er kold
Nyheder om drab og vold
Myggen stikker barnets arm,
Skadestue, storalarm,
drømmer om at vinde lotto
Hoplanål fra gamle Otto!
#hvemharfjernetskærmbrætsbilledet?

Hør uddrag af digtet som DIGT-i-TAL her: https://soundcloud.com/mors-menageri/horisonter

Pause

Det er skide skægt at være

Det er monster sjovt at bo
Mellem alt for mange sære
Der har sten i deres sko
Hvorfor ikke tag en pause
Sætte sig, tá skoen af?
De får ondt i deres mavse
Når den gnaver der hver dag
Der er ganske meget brokken
Der ku mildnes med et smil
Tag og lyt lidt mer til klokken 
Du har tid så tag et hvil!
//Astrid Søe 2013

Søren sammenkogt! Kierkegaard

At vove at tabe det sikre og kendte
Er ikke at miste sig selv og sit værd
Det er blot at gribe og ikke at vente
På øjeblikket hvor livet er nær

For storhed er ikke at være til skue
At lade som om man er dette og hint
For jeg’et kan først, i sandhed udruge
Et nærvær når sjælen har været forpint

Thi glæden er netop at være tilstede
At turde at træde i fuld karakter
At vælge sig selv er inderlig glæde
Først da spirer liljen og fuglen den ler

At vælge ideen for livet og vejen
For hvilken man både vil leve og dø
Er svært, man fortabtes og bliver forlegen
For livet må aldrig vente i kø

Og da må man åbne den dør der går udad
Mod livet og lykken og ud i det blå
Og tage hos andre med sjælen et karbad
Og se sig tilbage når døden vi nå

Forventningens glæde er altid den største
Du længes mod livet og dettes ide
Den sidste vil altid være den første
I tanken om hvad der nu kunne ske

Så gift dig, lad være, for hvad end du vælger
Fortryder du begge mens livet det går
Et valg kræver fravalg hvor sjælen du sælger
Så stå ej i stampe, bid livet i lår

Der vil være dage jeg ingenting gider
Mens andre de løber i travlhed og hast
Og da vil man fødes mens maren den ridder
Og gribe om dagen og atter stå fast

At realisere, at springe fra klippen
At mærke et liv uden sikkerhedsnet
At være fortvivlet og ude af flippen
Og lige før døden, så give et spjæt

At være i livet så vågen i tanken
At stikordet høres når glæden er nær
At løfte sin kuffert nænsomt i hanken
Og medbringe kærlighedstroen især

At vælge sig selv er det svære i livet
At stå ved den skæbne man valgte i fjord
I tro, håb og kærlighed alting er givet
Når tiden er inde jeg opstår af ord

//Astrid Søe – 5. Maj 2013 – Søren Aabye Kierkegaards 200 års fødselsdag

Tillykke til livet, til frihed og fromme,
Dit ord og din tanke er langtfra omme!

Anemone

Anemonens milde blomster
Dækker skovens døde lag
Nodebogens forekomster
Melodiens sindelag

Vår er vækst af alt i dvale
Af en stilhed skjult og gemt
Som en tone vil den tale
salmesprog vi havde glemt

Anemone sangens måder
Lyder gennem skov og by
Gror af favntag gennem gåder
Vår er færd af os på ny

//Astrid Søe 2013
melodi: Egetræet tungt af alder

Blæst

Blæs mit vasketøj mod øst,
flyt mit sand som du har lyst,
kom fra vest fra kyst til kyst.

Storm du vilde glade vind,
kom med vår i krop og sind,
kom med rødmen på min kind.

Ryk i træ og tag og flag,
rusk og ryst et sindelag,
læg dig så i ro og mag.

//Astrid Søe 2013