Vi skal løfte og bære og samle på lys
Himmelseng
Sommer salig
Det sørme, det sandt, det sommer!
Hold din Mælkebøtte!
Viljefaste folk går rundt
og tar selv af livet
vælger bredt og vælger sundt
alt hvad de er givet
Det der ikke dumper ned
i en turbans skygge
trækkes ind som mulighed
man kan gennemtygge
Intet overladt som spild
alt må gribes, bruges
alle veje bringer ild
viljens vej udruges
Viljen er et fundament
formet, støbt af læring
hvem er du og hvad er hændt?
det er viljens næring.
Vilje gror så vild og tæt
som en mælkebøtte
uden sikkerhed og net
gør den altet nytte
Fri og helt utæmmelig
vågen, klar og dannet
så uendelig som Phi
viljen er blandt andet….
Tag en bid af livets lår
voks og gå mod strømmen
vær en kam til eget hår
gå og indfri drømmen.
//Astrid Søe 2013
www.livsoplevelse.dk
Maj men stort M
Hist hvor vejen er korrupt…
Hør uddrag af digtet som DIGT-i-TAL her: https://soundcloud.com/mors-menageri/horisonter
Pause
Det er skide skægt at være
Søren sammenkogt! Kierkegaard
At vove at tabe det sikre og kendte
Er ikke at miste sig selv og sit værd
Det er blot at gribe og ikke at vente
På øjeblikket hvor livet er nær
For storhed er ikke at være til skue
At lade som om man er dette og hint
For jeg’et kan først, i sandhed udruge
Et nærvær når sjælen har været forpint
Thi glæden er netop at være tilstede
At turde at træde i fuld karakter
At vælge sig selv er inderlig glæde
Først da spirer liljen og fuglen den ler
At vælge ideen for livet og vejen
For hvilken man både vil leve og dø
Er svært, man fortabtes og bliver forlegen
For livet må aldrig vente i kø
Og da må man åbne den dør der går udad
Mod livet og lykken og ud i det blå
Og tage hos andre med sjælen et karbad
Og se sig tilbage når døden vi nå
Forventningens glæde er altid den største
Du længes mod livet og dettes ide
Den sidste vil altid være den første
I tanken om hvad der nu kunne ske
Så gift dig, lad være, for hvad end du vælger
Fortryder du begge mens livet det går
Et valg kræver fravalg hvor sjælen du sælger
Så stå ej i stampe, bid livet i lår
Der vil være dage jeg ingenting gider
Mens andre de løber i travlhed og hast
Og da vil man fødes mens maren den ridder
Og gribe om dagen og atter stå fast
At realisere, at springe fra klippen
At mærke et liv uden sikkerhedsnet
At være fortvivlet og ude af flippen
Og lige før døden, så give et spjæt
At være i livet så vågen i tanken
At stikordet høres når glæden er nær
At løfte sin kuffert nænsomt i hanken
Og medbringe kærlighedstroen især
At vælge sig selv er det svære i livet
At stå ved den skæbne man valgte i fjord
I tro, håb og kærlighed alting er givet
Når tiden er inde jeg opstår af ord
//Astrid Søe – 5. Maj 2013 – Søren Aabye Kierkegaards 200 års fødselsdag
Tillykke til livet, til frihed og fromme,
Dit ord og din tanke er langtfra omme!
Anemone
Anemonens milde blomster
Dækker skovens døde lag
Nodebogens forekomster
Melodiens sindelag
Vår er vækst af alt i dvale
Af en stilhed skjult og gemt
Som en tone vil den tale
salmesprog vi havde glemt
Anemone sangens måder
Lyder gennem skov og by
Gror af favntag gennem gåder
Vår er færd af os på ny
//Astrid Søe 2013
melodi: Egetræet tungt af alder
Blæst
Blæs mit vasketøj mod øst,
flyt mit sand som du har lyst,
kom fra vest fra kyst til kyst.
Storm du vilde glade vind,
kom med vår i krop og sind,
kom med rødmen på min kind.
Ryk i træ og tag og flag,
rusk og ryst et sindelag,
læg dig så i ro og mag.
//Astrid Søe 2013






