I hængekøjens svale ly
Jeg tænker mig mod himlen
I hver en skøn og formbar sky
Den verdens vendte svimlen
I denne drømme fyldte stund
I et med atmosfæren
Et sommerlykke længsels blund
Opslugt af liv og væren
Og snart vil solen krybe bort
Når klodens kugle drejer
Og dagen atter blive kort
Og blomst mod jorden nejer
Forinden må vi drømme stort
Tag sommeren ved hånden
Når solen åbner himlens port
I hængekøjeånden
//Astrid Søe 2013
Ordet skaber hvad det nævner 