Skrevet den af ASTRID SØE

Konfirmations sang. til ungdommens mod

Der er dage der kan fylde
Livet ud med syn og sang
Og en plads på livets hylde
Du skal fylde ud engang
Endnu går du ud i dagen
Med dit eget unge vid
Holdningsmod og stillingtagen
Barneliv og teenagetid
–
Der kan være svære dage
Der har fyldt og fundet sted
Der er ting der ”går i kage”
Pis og lort og nak og æd!
Men alligevel er dele
Af det sorte man får se
Også noget der gir’ et hele
I det store: At bli’ til
–
Du har fyldt og du har levet
tænkt og tumlet og er klar
Du er efterhånden blevet
Færre spørgsmål, flere svar
Du kan tænke dybe tanker
Filosofisk mål og med
Eksistens, etik som anker
Går nu ud og find dit sted
–
Der er måder man kan være
Der er veje man kan gå
Og af dig der kan vi lære
Man kan være ”rå som få”
Du har skilt dig ud fra massen
Du har trådt dit eget spor
Givet livet en på kassen
og opstå til i livets ord!
–
Der er tid og der er måder
Der er håb og drøm og tro
Der er mange store gåder
Der er dem der bygger bro
Der er tillid der bør mindes
Der er sådan nogn’ som dig
Gudskelov for at du findes
Du er lige noget for mig!
–
Melodi: Noget om helte
Tekst: Astrid Søe 2016
http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Vi skal huske at døden den er

Vi skal huske at leve, det sir vi så tit

At leve i nuet og helst holde trit
At drømme os videre mod fremtidens lys
Og døden forsage, thi alt fornyes.
Men det ligger nu sådan at livet forgår
At våren drejer mod efterår
Så døden er værd at komme i hu
Den følger dog med hver dag i et nu
Den husker os på at livet er stort
Den gør at vi handler og alting blir gjort
For livet blir større jo mere vi ved
At intet er evigt og bliver ved

//Astrid Søe 2016



http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

En smoothie med Kierkegaard

Det er ikke så længe siden jeg hang ud med Søren Kierkegaard over en smoothie og en croissant.
Lidt i læ for vinter bide blæst
på udendørsstole med menneskegrill
ved cafeen i københavn.

De samme brosten og de samme ansigter
spredte øjeblikke og ingenting overhoved ingenting at gide
som den krikke Hr. Kierkegaard forsager.
og øjeblikket der ikke må gentages
ikke på nogen måde
og vi cirkler i samtalen uden at gentage pointer eller prioritet
dagsordner giver ikke mening og der klinkes ivrigt på glasset med metalskeen
og lidt gammel indtørret caffelatte skum på bordet sætter sig ærbødigst på ærmet.

Vi har ikke travlt som sådan, ikke hastværk
som de andre idioter
der med ildrageren rager på hinandens privatsfære og glemmer at tjekke rejsekortet ud.
Vi betaler regningen, uden at dø, men tæt på
og går fremmelige gennem byens kringelkrog
og halvhjertede neonskilte.

“Gift dig”, siger Søren Kierkegaard før han letter på hatten og går
men haster tilbage og hvisker med varm ånde i mit frostkolde øre
– “men du vil fortryde det”
han drejer omkring så skødefrakken danser ballet i en arvart af svanesøen.
bogstaver
ubehjælpsomt
på sms
– “gift dig ikke”
– du vil fortryde det.
lol.
smiley.
lol

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Søren sammenkogt! Kierkegaard

At vove at tabe det sikre og kendte
Er ikke at miste sig selv og sit værd
Det er blot at gribe og ikke at vente
På øjeblikket hvor livet er nær

For storhed er ikke at være til skue
At lade som om man er dette og hint
For jeg’et kan først, i sandhed udruge
Et nærvær når sjælen har været forpint

Thi glæden er netop at være tilstede
At turde at træde i fuld karakter
At vælge sig selv er inderlig glæde
Først da spirer liljen og fuglen den ler

At vælge ideen for livet og vejen
For hvilken man både vil leve og dø
Er svært, man fortabtes og bliver forlegen
For livet må aldrig vente i kø

Og da må man åbne den dør der går udad
Mod livet og lykken og ud i det blå
Og tage hos andre med sjælen et karbad
Og se sig tilbage når døden vi nå

Forventningens glæde er altid den største
Du længes mod livet og dettes ide
Den sidste vil altid være den første
I tanken om hvad der nu kunne ske

Så gift dig, lad være, for hvad end du vælger
Fortryder du begge mens livet det går
Et valg kræver fravalg hvor sjælen du sælger
Så stå ej i stampe, bid livet i lår

Der vil være dage jeg ingenting gider
Mens andre de løber i travlhed og hast
Og da vil man fødes mens maren den ridder
Og gribe om dagen og atter stå fast

At realisere, at springe fra klippen
At mærke et liv uden sikkerhedsnet
At være fortvivlet og ude af flippen
Og lige før døden, så give et spjæt

At være i livet så vågen i tanken
At stikordet høres når glæden er nær
At løfte sin kuffert nænsomt i hanken
Og medbringe kærlighedstroen især

At vælge sig selv er det svære i livet
At stå ved den skæbne man valgte i fjord
I tro, håb og kærlighed alting er givet
Når tiden er inde jeg opstår af ord

//Astrid Søe – 5. Maj 2013 – Søren Aabye Kierkegaards 200 års fødselsdag

Tillykke til livet, til frihed og fromme,
Dit ord og din tanke er langtfra omme!

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Søren Kierkegaard – vers til glæden

Hvad er glæde, hvad er glad?
Spør den gamle Kierkegaard
Svaret er et sjælebad
Som hin enkelte forstår

Glæde er at komme nær
Helt, i sandhed, være
Vælge til hvad der er værd
Men det er det svære

Ak – hvordan er jeg nu jeg?
Hvordan blev du noget?
Ved at vælge egen vej
Som kun du har gået

Men hvorledes findes den?
Gps’en svigter
Angsten træder til som ven
Dødens gab forpligter

Revet ud ad dødens garn
Lev som bare fanden
Langsomheden er for skarn
Livskraften opstanden

Lykkens dør går ud og op
Livet mødt i nuet
Men forstås af “før” og Stop
Af, hvor du blev truet.

Liv er løn og liv er tab
Angst og tillid vandrer
I fornuftigt fælleskab
Glæde alt forandrer

//Astrid Søe 2013
#Søren Kierkegaard omfumlet til hverdagsdansk

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Lommeulden filosofi

Med et hurtigt greb i lommen,
bliver hele verden til,
der er sand og ostekommen,
en kastanie er på spil
Der er nullermænd fra navlen,
der er krummer fra Hobro,
knækket kridt fra skoletavlen,
servietter fra en kro.
Femti øre jeg har fundet,
en billet fra Mols til Mars,
skrabelod som jeg har vundet,
huskeseddel på mælk og fars.
Der er otte mælketænder,
brev fra en jeg elsker højt,
aftryk efter mine hænder,
lærkers glade fuglefløjt.
Sten med hul fra tur ved havet,
en papirklips fra mit job,
savsmuld efter jeg har savet,
lommeuld og livets krop.
Der er noget ganske særligt,
ved hvert minde som der bor,
tømmer nænsomt, stille, kærligt,
lommefilosofisk foer.
//Astrid Søe 2012 #Lommeulden filosofi
melodi: egetræet tungt af alder
www.livsoplevelse.dk
http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Livets låge


Der er rustne gitterlåger
der blir glemt og vokser til
som en sjæl der intet vover
selv når livet alting vil

Der er hængsler slidt og satte
der har knirket sidste gang
åben lågen mens du kan det
og bryd ud i ord og sang

Livets låge åbner udad
mod en verden fuld af flor
et frimodigt sjælekarbad
du blir til, hvor der er ord

//Astrid Søe – 2012
melodi: egetræet tungt af alder

Nu også i uddrag som DIGT-I-TAL: https://soundcloud.com/mors-menageri/livets-l-ge

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Moar, sådan set er livet…

Moar, se en dreng som springer,
gennem luften uden frygt,,
se han slipper for fornuften,
lander i en favn så trygt,

Moar, se en pige falder
eventyret tryller væk,
noget ganske stille kalder
Torneroses, tornehæk

Moar, se et barn der famler
vokser ind i egentro,
se hvordan hans hænder samler,
byggesten til livets bro

Moar, se en pige finder,
vand som ingen gift har kendt,
se hvordan hun stille minder,
om at være verdensvendt.

Moar, se en ung der fumler,
ind i livet svære valg,
se hvordan han stadigt tumler
til han finder eget kald,

Moar, se en mand der vandrer,
ind til noget han kun ser,
intet kan den mand forandre,
når han går i lånte fjer

Moar, se en voksen græde,
der har mistet hjem og hus,
se hvordan det atter træde,
ind i livet i et knus.

Moar, se en mand der maler
med et sprog der rummer alt
se et menneske der taler,
kærligheden bliver kaldt.

Moar, se en kvinde hviler,
nej hun ligger og er død,
selvom munden stadig smiler,
slukkes livets egen glød.

Moar, se en tro der sætter,
skellet mellem dem og mig,
Moar, se de mørke nætter,
der hvor livets ord er; nej.

Moar, se en sne der daler,
stille ensomt mod os ned,
Moar se en fred der taler,
om at ville blive ved.

Moar, kom og hold min tanke,
rør min kind, mit stille sind,
syng den gamle ride ranke,
tænd det lys der strømmer ind.

Moar, se en vej der deler,
sig som korset, uden ord,
Moar, hvordan mon vi heler,
dem som her på jorden bor?

//Astrid Søe http://www.livsoplevelse.dk

http://www.astridsoe.dk