Der er rustne gitterlåger
der blir glemt og vokser til
som en sjæl der intet vover
selv når livet alting vil
der blir glemt og vokser til
som en sjæl der intet vover
selv når livet alting vil
Der er hængsler slidt og satte
der har knirket sidste gang
åben lågen mens du kan det
og bryd ud i ord og sang
der har knirket sidste gang
åben lågen mens du kan det
og bryd ud i ord og sang
Livets låge åbner udad
mod en verden fuld af flor
et frimodigt sjælekarbad
du blir til, hvor der er ord
//Astrid Søe – 2012
melodi: egetræet tungt af alder
Nu også i uddrag som DIGT-I-TAL: https://soundcloud.com/mors-menageri/livets-l-ge
Ordet skaber hvad det nævner 
