Skæbne for det stille land
Vind og tågetunge
Lyst og længsels tidevand
Frostens hvide unge
Født i knugekulde lys
Skærmet af en vinge
Hudens eget kuldegys
Skæbnen kan betvinge
Der er rejst en sten for fred
På en jord der kalder
Tyst er evighedens bred
Lev førend du falder
//Astrid Søe 2013
Der er noget i det fælles der kan flytte, fare vild,
der er noget der kan dele, noget andet tænder ild.
Der er skikke der er vandret gennem munden i et ord,
der er levevis der smitter og blir del af der du bor.
Der er måder vi kan mødes, enten kærligt eller slet,
der er brød som vi kan dele, så enhver kan blive mæt,
Der er tanker der må leve, uden sprog og uden mål,
der er mennesker der brænder på et evigt hadets bål.
Der er liv der mister pusten, der er tvang og drab og mord,
der er had til andre måder der er frygt hvor troen gror.
Der er folk der holdes nede, med en kold og kynisk magt,
der børn der bor på gaden, sover ej men holder vagt.
Der er verden fuld af ælde, med et fællessprog der sir,
det at være, er at rumme, ta imod hos den som gir.
Dele ud hvor alting rækker, byde ind med mod og håb,
finde ro med andres gåder, i kulturens fællesdåb.
Der er møder hvor vi favner hvor vi finder dit og mit,
i det favntag fødes livet og vi går det første skridt.
Der er dig og dine måder at gi livet vid og vær,
i det spor du tar, er vejen til et liv hvor fred er nær.
//Astrid Søe 2012
melodi: egetræet tunkt af alder eller jorden drejer om sin akse.
Moar, se en dreng som springer,
gennem luften uden frygt,,
se han slipper for fornuften,
lander i en favn så trygt,
Moar, se en pige falder
eventyret tryller væk,
noget ganske stille kalder
Torneroses, tornehæk
Moar, se et barn der famler
vokser ind i egentro,
se hvordan hans hænder samler,
byggesten til livets bro
Moar, se en pige finder,
vand som ingen gift har kendt,
se hvordan hun stille minder,
om at være verdensvendt.
Moar, se en ung der fumler,
ind i livet svære valg,
se hvordan han stadigt tumler
til han finder eget kald,
Moar, se en mand der vandrer,
ind til noget han kun ser,
intet kan den mand forandre,
når han går i lånte fjer
Moar, se en voksen græde,
der har mistet hjem og hus,
se hvordan det atter træde,
ind i livet i et knus.
Moar, se en mand der maler
med et sprog der rummer alt
se et menneske der taler,
kærligheden bliver kaldt.
Moar, se en kvinde hviler,
nej hun ligger og er død,
selvom munden stadig smiler,
slukkes livets egen glød.
Moar, se en tro der sætter,
skellet mellem dem og mig,
Moar, se de mørke nætter,
der hvor livets ord er; nej.
Moar, se en sne der daler,
stille ensomt mod os ned,
Moar se en fred der taler,
om at ville blive ved.
Moar, kom og hold min tanke,
rør min kind, mit stille sind,
syng den gamle ride ranke,
tænd det lys der strømmer ind.
Moar, se en vej der deler,
sig som korset, uden ord,
Moar, hvordan mon vi heler,
dem som her på jorden bor?
//Astrid Søe http://www.livsoplevelse.dk
…
Jeg glæder mig i denne tid,
hvor verden bliver ny og blid
så ved jeg freden gæste.
der findes lykke, findes ro
der findes folk der bygger bro
og mødes med sin næste.
se verden trodser krig og nød
når barnet fødes af dit skød
et billedsprog der giver
et håb for det der varer ved
en rose i et tidselbed
en stjerne der opliver
for hvergang julen vandrer ind
og rører ved et barnligt sind
blir frosten brudt af sommer.
så når jeg ud i skoven går
så springer grene ud som vår
når hjertevarmen kommer
| En lille pige holder hånd og gode mennesker knytter bånd og skriver julebreve jeg ønsker dig en glædelig jul at frihed flyver som en fugl og lander som din gave decembermåned gør så glad velkommen jul, velkommen liv //Astrid Søe 2011 |
68’er, Nå og Ego generationen får baghjul og fremtidens børn byder på bæredygtige løsninger og samtale, tankefrihed og vilje til mennesket med alle dets forskelligheder.
Kære forældregeneration: Ja – noget har vi gjort rigtigt – trods alt hvad vi hører i medier mv om de “stakkels” børn af i dag og deres manglende selvstændighed, kunnen mv. Mellem linierne er der hos denne tids børn de bedste bud på et helet samfund og en helet menneskesyn jeg længe har hørt.
Ingen har lever forgæves når man har lagt øre til ytringer i børnehøjde som er fredsmæglere værdige, som er teologer overlegne, som er politisk fremsynede og som selv Etiks råd ville have ønsket de havde fundet på for længst.
Hvad kan man andet end håbe på at alle voksne husker at læne sig ydmygt ned og lytte til al en børnevisdom der dagligt kravler rundt mellem lego, ludo, little petshop og barbie.
Kære nu-generation: Tak for jer og jeres stålsatte kløgt og tro på det vi andre stadig forsøger at fatte, forhandle eller forlade!
Med kærlig særlig hilsen og tak for fremtiden!
Ordet skaber hvad det nævner 