Skrevet den af ASTRID SØE

vinter solhverv

Så drejer året mod dag igen
og mørket kaster sin kåbe
du smukke vinter, min hjerteven
du lysner, begynder at håbe.
Du brænder dit bål på den korteste dag
du vender foret i frakken
og mulden forskydes i flere lag
solhverv har vinter på nakken.

så blænder du barnligt og smiler med tand
og tid der skal komme og kaste
en skygge mod det der er solur i sand
mens jorden går væk fra sin faste.
Så giver du frø der skal spire og gro
og finder et forår på kloden
og giver et menneske noget at tro
langmodig alligevel moden.
Astrid Søe 2012

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Ventevår

Under sneen skjult fra solen
Ligger livet lunt på lur
Og i skabet sommerkjolen
Venter stadig på sin tur

Isen knuger bugt og have
Frosten favner mark og jord
Under sneen som en gave
Forårsspinkle spirer gror

Jævndøgn kom og vendte kloden
Til et grønt kalender år
Selvom sneen slår mod ruden
Lover solen snarlig vår

//Astrid Søe 2013

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Slørdag


 
Når man går den hele lørdag i den tro at det er søndag,
kan en vaskelørdag blive til en meget mere køn dag,
fyldt med søndagsmorgenborde, en avis og bacon strimler,
søndagskøretur med hat på, flødekagerne de vrimler,
stille sang og sofa-mor…far, vintergækker under sneen,
og en krimi om en landmand, I ved “frygt en mand med leen”,
søndagsstrikketøj hvis altså bare man ku greje garnet,
og en hold i hånden trippetur med alleryngste barnet,
sår’n en søndag der er gået, bliver blød som chokolade,
når man ser at der er noget galt med de kalenderblade,
…sår,n en vaskelørdag blive til en meget mere køn dag,
hvis man holder på at alle dage de skal være søndag!

//Astrid Søe 2013

#Lørdagssøndag
www.livsoplevelse.dk

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Tid til tiden

 

Der er så meget vi skal nå,
Vi jager og vi løber,
Trods det vi ved vi går i stå,
Hvis travlhed livet støber.
Så sæt dig ned en stille stund,
Og læn dig helt tilbage,
Og tag et “midt-på-dagen” blund,
Og kom så stærk tilbage.
For hvis vi iler livet ud,
Foruden hvilepauser,
Og uret altid står for skud,
Kalenderen forbavser.
En dag er livet løbet ud,
Som lysene i stagen,
Så husk det oversete bud:
Ihukom hviledagen!
//Astrid Søe 2012 #Travlhed
www.livsoplevelse.dk

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Du dejlige november.

            

Melodi: Hvad var det dog der skete? (Den blå anemone)


Du dejlige november, du gråner gennem ventetid,

på tåspids gennem dagen, langmodigt vinter vid.

Du lukker sommerdøren blid,
og fryser jorden hård og hvid,
og solen leger gemme,
mens alle kan fornemme,
at tiden toner ud.
Du dejlige november, din tone der går ned i mol,
og stemmen hæs med feber, mens marken bliver gold.
Et egern samler nød og agn,
og frygter for det store savn,
af fordums frugtbar fylde,
og sommertidens gylle,
er glemt til næste år.
Du dejlige november, med gavekatalogers drøm,
og frakker med reflekser, som værn mod bilers strøm.
Når bilens motor mangler glød,
men vågner af et hjertestød,
når huen kradser panden,
og trykker på forstanden,
og læbens sprukne kys.
Du dejlige november, med sjap og fugt i sko og skov,
en rynke på din pande, novembers egen lov.
Dit ansigt gammelt, gemt og godt,
og sjælen blød, men kødet rådt,
med ånde fuld af tåge,
din tåre den vil love,
at længslen varer ved.
Du dejlige november, med mørke dages indre skær,
og kinder der må gløde – jeg har dig særligt kær.
Du stilner lys og liv og lyd,
og fuglen søger efter syd.
Alligevel du favner,
den brik som alle savner,
– et svar på gådeliv.
Du dejlige november, med tro på det der holdt og stod,
et træ der mister løvet, men stolt har fundet rod.
En gammel myte på din mund,
i knæet gigt og øjets blund.
Din ælde rummer livet,
nu dør hvad vi blev givet.
farvel, opstå påny.
//Tekst: Astrid Søe 2012

http://www.astridsoe.dk