Otte kattes lange haler,
Viljefaste folk går rundt
og tar selv af livet
vælger bredt og vælger sundt
alt hvad de er givet
Det der ikke dumper ned
i en turbans skygge
trækkes ind som mulighed
man kan gennemtygge
Intet overladt som spild
alt må gribes, bruges
alle veje bringer ild
viljens vej udruges
Viljen er et fundament
formet, støbt af læring
hvem er du og hvad er hændt?
det er viljens næring.
Vilje gror så vild og tæt
som en mælkebøtte
uden sikkerhed og net
gør den altet nytte
Fri og helt utæmmelig
vågen, klar og dannet
så uendelig som Phi
viljen er blandt andet….
Tag en bid af livets lår
voks og gå mod strømmen
vær en kam til eget hår
gå og indfri drømmen.
//Astrid Søe 2013
www.livsoplevelse.dk
Melodi: At lære er at ville
At lære er at låne af andre hid og did,
at lytte til hinanden, og styrke eget vid,
at vælge hvad der rykker og finde egen form,
for læring kender ikke til formel efter norm.
At lære er at ønske at verden bliver stor,
at tro på egne evner og se forstanden gror,
vi fødes alle sammen med evner for at se,
at dannelse er måden vi vælger noget til.
At danne er at møde med åbent sind sig selv,
og ville andres måder og vedgå arv og gæld,
at turde tage springet på tusind favne vand,
at råbe uden blusel, jeg tror – jeg ved – jeg kan!
I livets egen skole, er himlen altid blå,
for læring er at strække og gerne stå på tå,
lyt til din egen stemme og find din egen vej,
at lære er at ville, i skole og i leg.
//Astrid Søe 2013
med særlig kærlig hilsen til Halfdan Rasmussen og den samlede lærer(for)stand
At digte med børn er at digte om dagen
for børn går oftest lige til sagen
en digter kan sidde i mulm natten lang
og fifle, regere med vers og med sang
men børn går til fadet og råber i kor
et komma, vokaler og her nok et ord
hvad rimer på glæde og kat og forstand?
det ved alle børn, fnis og grin.. Tissemand!
de råber om kap og har ord til enhver
og alting er nemt, for ordene bær
når børn digter løs, utvunget af lyst
opelsker de sprog og finder en ryst
der bærer på livet og glæden især
så digt kun mit barn, når livet er nær.
//Astrid Søe 2012
Der er det med liv og læring
at det gerne går på tå,
og jo mere vi skal strække
os, jo mere kan vi nå.
Vi må bøje sind og tanke
i en frønnet lærebog
men hvis du går ud i livet
blir du endnu mere klog!
//Astrid Søe 2012
Nede under puden ligger gamle krøllede Grundtvig og kluk ler/ uden god grund/ det havde vi ikke talt om længe/det at stå fast/så du lå/ under puden/forpustet/forankret/frimodig og lo/ det blive værre i morgen/sagde du/og landet stod i våde/dit være smuldrede ned i mudderet under moderne sko/trampende sine nye sange og paroler/friheden: kluklo du/ befinder sig vel/uden/
Jeg tvivlede/samfundet funderede i retning af smalle gummistøvler, dem uden reflekser/du bare lo/giv en kop punch til varmen/tag det roligt og tage dig sammen/ her hjælper kun fred/punch og sang/og du sang/selvom jeg lagde hovedpuden over dit hoved/bedrøvede kuldskær gamle mand/med fedt i skægget/ forstand som en forårshoppe der lukkes ud/udenfor i våren/forelsket i græs/kløvermarkens lyksaligehed/frysepunkt henover nat/og blomster i spring/ i vår/puden løftes forsigtigt/hårtjavser kommer til syne/dit gamle indgroede smil der når panden/og dybten/forstanden/ skolen for livet/madpakken af demokrati/oplysning være skal vor lyst/jeg kender et land/hvor puderne ikke har lynlås i siden og tid ej har tand/jeg reder sengen/sirligt/du bliver liggende/gammel og død/tankefuld/jeg finder morgenstunden frem og giver den lys/du sover/savler/bøgerne vælter ud over natbordet/du vågner ikke/som Holger Danske.
Astrid Søe juni. 2012
Hvorfor må jeg ikke tænke,
det som jeg er mester i?
Hvorfor skal min hjerne sænke
farten under 110?
Hvem har bildt jer ind at livet
har det bedst hvor alt er ens,
kan jeg gøre for min læring,
er ustyrlig let til bens.
Jeg vil ha abstrakte tanker
jeg vil være som jeg er
er der ingen bi hos blomsten
kan den ikke sætte bær!
//Astrid Søe 2012
Lille Tommy Tommeltot, han ku ikke skrive,
så han var så bange for, hvad han nu ku blive,
Alle voksne sagde prøv, du skal bare øve,
du skal ikke give op, du skal ikke tøve.
Stakkels Tommy Tommeltot, med papir og penne,
prøvet alt hvad prøves kan, det ku ikke vende,
Skolen skændte Tomme fuld, så han mistet modet,
det er svært at være barn, Tommy tabte hovedet.
Tommy græd og Tommy bed, i sin pegefinger,
håbede han ville dø, få en engels vinger,
flyve bort til himmelsky, uden skolepligter,
være som en stjerne fri, uden at man svigter.
Lille Tommy Tommeltot, troede han var tosset,
ubegavet, underlig, grim og dum og klodset,
men det viste sig en dag, Tommy blev en stjerne,
ligesom den han havde drømt, ude i det fjerne.
Tommy blev en voksen mand, uden blæk og penne,
men han havde evner for, krig og fred at vende,
han ku se en stjerneglans, i hvert barn og voksen,
han ku se med kærlighed, tænke ud af boksen.
Stakkels Tommy Tommeltot, bogstaver i blinde,
men han fandt en bedre vej, alle kan den finde,
Store Tommy Tommeltot, han kan ikke skrive,
han ku meget mer end det, han ku nemlig give.
//AStrid Søe 2012
Ordet skaber hvad det nævner 