Melodi: Leonard – Ta og kys det hele fra mig (københavnervisen)
Tekst: Astrid Søe, September 2011
Det er meget muligt moden sir ”hæle på”,
men her ude er vi tvunget til at gå
rundt i gummistøvler på Lars tyndskids enge,
det er gylle, mudder, skidt i sump og vænge.
En mand med trillebør,
han rygter sine køer,
prøv at hør,
tag og spark det hele fra mig.
De første fugle fløjt,
jeg fatter ik en døjt,
lovligt højt,
tag og knyt din sylte for mig!
Jeg syn’s at byen er uendelig smuk,
pis i en port og bræk fra en der på druk.
alle de men’ske spor,
overdriv, hårde ord,
vild og stor!
Tag og flyt det hele til mig!
Sikkert nok er ”landet” pænt og yndefuldt,
Øko og natur og er også “In” og ”Kult”.
Og der kører busser ud med folk der kigger,
jeg har set det selv i dagens statestikker.
Naturen charme har,
På tur med mor og far,
Høj cigar,
tag og bliv lidt længer hos mig.
Og mon en bybo kan
bo uden spildevand’ ?
Nej for fand’n,
tag og spild en smule for mig!
Du blir’ så mensk’lig, ned’ på jorden og sær.
Når du har mødt en kolort med bare tæer.
Så vil de hurtigt hjem,
stanken er alt for slem,
lidt i klem’,
tag og følg dem hjemad for mig!
Markerne, de store søer, grønne træer
kan vi ikke bygge høje huse der?
Jeg syn’s landet mangler nogle asfalt flader,
H&M og Magasin og brede gader.
grusvejen er så smal
Husene er til salg
Ni en halv,
tag og køb det hele af mig.
det er indflytningsklart
Bymand du får det rart,
ik’ så sart,
og du får et nedslag af mig!
Der er så meget her som du længes mod,
væk fra det travle liv og fabrikkens sod.
Køb nu – sæt alt på spil
Her kommer godtfolk til,
hvis de vil?
tag og kys dem alle fra mig!
Det er meget vigtigt at man ret forstår.
Ikke alt er charme på en bondegård.
Jeg ved godt du synes grisen den er ”nuser”.
Og det ser så hyg’ligt ud med ål i ruser.
Så’n længes vi så tit
du savner det der mit,
og jeg dit,
tag og byt det hele med mig.
Byfolk der flytter ud
Himmel og nær på Gud,
charmeklud?
Hjælp dem alle kærligt fra mig!
Hør, Morten korch er bar’ en film man kan se,
glæde forveklsles med en mand med en le,
jo tak, vi længes ud,
gylle – Bandidos skud,
2 bud,
tag og drøm en smule med mig!
Sangen er skrevet som kommentar til de skel vi selv sætter mellem de slægter der altid har haft hjemegn et sted og så tilflytterne. Jo mere vi måler os selv i “indfødsret” jo mere mister vi i fælleskabet! I bund og grund er der ikke den store forskel på mennesker.
Ordet skaber hvad det nævner 