Melodi: der truer os i tiden:
Tekst: Astrid Søe 2014

Jeg går hvor livet ender
på markens pløjejord
hvor rundgang endnu vender
grundlaget på mit bord
i hænder der greb fat
om roden på en nælde
hvor frøet sidst blev sat
Befriet gennem grebet
af mange slægters liv
kulturlag efterabet
i jord til bord motiv
vi høster som vi sår
og kender gennem tider
grobund fra tidlig vår
Med harvens stærke tænder
og hønens eget æg
et liv i dine hænder
og morgenstubbet skæg
det nærmeste vi ser
naturens grund og skæbne
nedfældet i dit ler
Du henter mine kerner
og sætter knold og kim
vasker, flår og fjerner
pakker i frost og rim
dog hjemme ved mit bord
da husker jeg naturen
indkøb og låneord
Jeg går hvor livet ender
på markens pløjejord
og fletter mine hænder
og nynner tætte ord
om frugten af dit vid 
jeg knaser mine tænder
naturligt bid for bid

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s