Skrevet den af ASTRID SØE

En flig af skaberler

Tone: Hvad var det dog der skete “Den blå anemone”

Hvad tog den milde sommer
i åndedrag af lyst og nød,
sorrig og glæde kommer
i ånd, i sjæl, i kød.
Hvad fandt du midt i midnatssol?
Et løfte fra en hane gol.
Frimodigheden famler;
i Ordet alting samler
en flig af skaberler

Befal kun dine veje
som frugtbarhed i livets lund,
skønt intet kan du eje,
kun kysse med din mund.
En helt forsagt stilfærdig dag
foranderlig i flere lag,
og det at turde ville
at være ganske stille
i nye ord der kom.

At holde ord for livet,
er givetvis et løfte værd,
som sjældent er os givet,
men bringer altet nær.
At virke ind i andres sted
og tage, uden omsvøb, med
på vej mod sol og kulde,
når kampestenen rulle
er Ord til livet selv.

Forbind den store klode
med gode minder – virk og vær!
For hives op ved rode
kan intet, man har kær.
En hånd, der fletter kærlighed
og hvisker blidt: kom nær – bliv ved!
At stå ved åndens kilde,
og råbe at man ville:
ALT kærligheden ser.


Astrid Søe.

I hånd og ord: Til min ven og Valgmenighedspræst Claus Kaas Johansen, Sdr. Nærå Valgmenighed. Ved din afsked 3. juni 2012

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Sommer morgen

Man kan vågne en mor’n,
så fuldstændig flad,
af grin – fordi dagen er gryet,
og sommer tar vår’n,
i hånden så glad,
at livet er næsten fornyet.

Astrid Søe 2012

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Moar, sådan set er livet…

Moar, se en dreng som springer,
gennem luften uden frygt,,
se han slipper for fornuften,
lander i en favn så trygt,

Moar, se en pige falder
eventyret tryller væk,
noget ganske stille kalder
Torneroses, tornehæk

Moar, se et barn der famler
vokser ind i egentro,
se hvordan hans hænder samler,
byggesten til livets bro

Moar, se en pige finder,
vand som ingen gift har kendt,
se hvordan hun stille minder,
om at være verdensvendt.

Moar, se en ung der fumler,
ind i livet svære valg,
se hvordan han stadigt tumler
til han finder eget kald,

Moar, se en mand der vandrer,
ind til noget han kun ser,
intet kan den mand forandre,
når han går i lånte fjer

Moar, se en voksen græde,
der har mistet hjem og hus,
se hvordan det atter træde,
ind i livet i et knus.

Moar, se en mand der maler
med et sprog der rummer alt
se et menneske der taler,
kærligheden bliver kaldt.

Moar, se en kvinde hviler,
nej hun ligger og er død,
selvom munden stadig smiler,
slukkes livets egen glød.

Moar, se en tro der sætter,
skellet mellem dem og mig,
Moar, se de mørke nætter,
der hvor livets ord er; nej.

Moar, se en sne der daler,
stille ensomt mod os ned,
Moar se en fred der taler,
om at ville blive ved.

Moar, kom og hold min tanke,
rør min kind, mit stille sind,
syng den gamle ride ranke,
tænd det lys der strømmer ind.

Moar, se en vej der deler,
sig som korset, uden ord,
Moar, hvordan mon vi heler,
dem som her på jorden bor?

//Astrid Søe http://www.livsoplevelse.dk

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Bevingede ord

Se, ganske stille, bevingede ord
dybest i hjertet, et menneske svor
jeg skaber fred, hvor kærlighed bor
jeg skaber liv, hvor lysten den gror
jeg finder sted i himmel og jord

…

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

julens kildevæld

Jeg glæder mig i denne tid,
hvor verden bliver ny og blid
så ved jeg freden gæste.
der findes lykke, findes ro
der findes folk der bygger bro
og mødes med sin næste.

se verden trodser krig og nød
når barnet fødes af dit skød
et billedsprog der giver
et håb for det der varer ved
en rose i et tidselbed
en stjerne der opliver

for hvergang julen vandrer ind
og rører ved et barnligt sind
blir frosten brudt af sommer.
så når jeg ud i skoven går
så springer grene ud som vår
når hjertevarmen kommer

En lille pige holder hånd
og gode mennesker knytter bånd
og skriver julebreve
jeg ønsker dig en glædelig jul
at frihed flyver som en fugl
og lander som din gave

decembermåned gør så glad
et tindrende forundringsbad
af kildevæld der løber
med kærlighed og viljelyst
et ord til dem der mangler trøst
treenigheden støber

velkommen jul, velkommen liv
du standser verdens larm og kiv
kun gladeste ved det milde
du er en gammel melodi
der løber i mit blod fordi
din sang er livets kilde

//Astrid Søe 2011

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Livets morgenfutter

At gå i stå
på må og få
og sidde ganske ene
at holde mund
og ta et blund
er sundt det vil jeg mene

At vågne op
i sjæl og krop
og sige ja til livet
at gå igang
med livets sang
og alt hvad vi blev givet

At ville mer
af det vi ser
når drømmene de slutter
og bare ta
hvad vi vil ha
i livets morgenfutter

Astrid Søe©

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Vi skal huske at tvivle – før vi kan tro!

Vi skal huske at tvivle – før vi kan tro!
vi skal huske at elske hinanden vi to

vi skal finde en sten før den dag vi skal dø
vi skal vide at livet er kun på besøg

vi skal holde en hånd vi skal kysse en mund
vi skal huske at famle og støde på grund

vi skal se på hinanden og møde et sprog
vi skal skrive historier i gådernes bog

vi skal være og vælge og vandre til fods
vi skal ville det nok til at rives til blods

vi skal turde gå under og opstå igen
vi skal mestre at lytte og være en ven

vi skal falde igennem og så sættes fri
vi skal løfte en skæbne og gøre den rig

vi skal finde det enkle hvor ingen har ledt
først da blir vi den kærlighed ingen har set!

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Livets stikkelsbær, i egen saft.

Livets stikkelsbær, i egen saft

 Lønne Højskole 40.000 deltagere 2. maj 2003

Tone: Ud af landevejen
Tekst: Astrid Søe. 2003

Hvad kan drømme bli’? uden at tro
på det talte ord, der evigt gro.
Vil man vælge livet til, sæt så alt på spil!
Vaklende vi går de første skridt
drømme blir’ så let til mareridt
men med spirehåb i sind, kom glæden ind .
Vi gror i det man siger, er dødt
én skjald fra gudernes spyt.
I ordets frie munde, kan vi bunde
der er modet velmødt!
Spræng den låste dør, værn om den tro
at det frie ord, kan bygge bro
frihed som et fælles kår, kan hele sår.

Gennem gamle spor, går vi som ny
med forundring smil dagene gry
livet syntes kort, men se: drømmen groede te’.
Asken springer ud med glædes råb
Livet det slog til hvor der var håb.
Gennem mange der var med, så vi fandt sted!
For dem, der kom, og gik og blev ved
vi drejer hovedet af led.
Her tør vi tro på glæde, de tilstede
tynger trængslerne ned.
I forskellighed, kampens fik kraft
livets stikkelsbær, i egen saft
for skal planten sætte bær: Stå fast og vær!

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Hvad er det største, det bedste, det værste?

Hvad er det største, det bedste, det værste
At ta eller få eller købe en kæreste?

At gifte sig godt, eller godtes ved gift
At være i dvale, at leve med skift

At vågne og se en dag blive til
At vælge helt selv og tro hvad man vil

At komme til live og håbe på mod
En hindbær med brus og bobler i blod

En hvalp der kan trille med øre på skrå
Og læne sig kælent hver gang du skal gå

Et blik fra en fremmed der lyser af liv
Visitkort, og håndtryk og ring nu og skriv

En kande med kaffe der vælter omkuld
En skolebus rumler af sted og er fuld

En stil om en mand der kan stå for sig selv
For han vasker hår mod fedt og mod skæl

Et barn der kan grine så inderligt godt
At øjet får tårer og læben får snot

En mand i et fly med en bombe som last
Bestemmer din skæbne med ordene: kast

En fandens til friskhed der fejer din vej
Der blæste mit tag, så jeg går sgu min vej

At sætte sit lid til sit livs mejeri
Og håbe der drypper lidt fløde deri

For håbet kan stå af sig selv og bli ved
Så jeg sætter hatten og livet på sned.

familie Samskriv august 2011

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Tørrer hvor andre tumbler!

Man skal ikke hænge sig i alt, det giver kun besvær.
Til gengæld er der ind imellem pludselig tanker der er værd at blive hængende i.
Livs-drys der hænger ved.

Et minde, et øjeblik, en huskeseddel fra tidernes morgen med Ota Solgryn eller Rich’s kaffe.

En enlig strømpe der kalder på en forklaring.

En plet på tøjet, der uanset Vanish og andre pletfjernene, har overlevelseskraft.
Græs på knæene, kakao fra en sommerudflugt i skoven.
En plet på lagnet der snart har 47 års fødselsdag.

Krøllede visitkort og fotos i skuffer og skabe.
Den første rokketand.
Familiefestsang fra tante Olga.
Et brev der aldrig blev sendt til en barndomskæreste, en sten med hul.

Et bliv-væk armbånd og en kvittering fra Fakta.
Hverdagens vasketøj der hvileløst venter på vestenvind.

Småt som stort, det hele er rækker af øjeblikke lige til at hænge til tørre på livets røde tråd.

Og skal man hænge ud kan man lige så godt hænge ved.
Det kommer man ikke i klemme af.

http://www.livsoplevelse.dk/group.asp?group=9

http://www.astridsoe.dk