Man skal ikke hænge sig i alt, det giver kun besvær.
Til gengæld er der ind imellem pludselig tanker der er værd at blive hængende i.
Livs-drys der hænger ved.
Et minde, et øjeblik, en huskeseddel fra tidernes morgen med Ota Solgryn eller Rich’s kaffe.
En enlig strømpe der kalder på en forklaring.
En plet på tøjet, der uanset Vanish og andre pletfjernene, har overlevelseskraft.
Græs på knæene, kakao fra en sommerudflugt i skoven.
En plet på lagnet der snart har 47 års fødselsdag.
Krøllede visitkort og fotos i skuffer og skabe.
Den første rokketand.
Familiefestsang fra tante Olga.
Et brev der aldrig blev sendt til en barndomskæreste, en sten med hul.
Et bliv-væk armbånd og en kvittering fra Fakta.
Hverdagens vasketøj der hvileløst venter på vestenvind.
Småt som stort, det hele er rækker af øjeblikke lige til at hænge til tørre på livets røde tråd.
Og skal man hænge ud kan man lige så godt hænge ved.
Det kommer man ikke i klemme af.
Ordet skaber hvad det nævner 