Jensen

I nattens muld og mørke

går gamle Jensen gennem byen
I halsen er der tørke
og lommen uden gryn
han samler flasker her og der
en skraldespand er særlig kær
og timer blir til dage
mens skægget på hans hage
det gror og sætter skud
Før nattens blir til morgen 
der ligger Jensen træt og kold 
og stille løber tåren
han hvisker “Gud i vold”
så lukker han sit sind, sin krop
og hjertets banken holder op
sov ind i kongens have
han fik et liv i gave
som endelig ebber ud
For Jensen gik fra livet
som ville alt for meget skidt
skønt meget var ham givet
som også dit og mit
men Jensen mistede sit mod
sit job, familie, hjerteblod
og uden kærligheden
var livet set fra neden
et koldt forandret sted
//Astrid Søe 2014
Kan synges på “den blå anemone”

Afsked før du dør.


 

Der imellem dag og uge,
Løstes ord og tillids sprog,
For kun vilje kan udruge,
Svære ord i livets bog.

Der er vrede, håb og afmagt
Når du går din nye vej
Der er ord jeg ikke har sagt
For du er jo her i mig

Der er viden vi forsager
Lukker ude, ønsker bort,
Indtil du og jeg opdager,
Livet er så smukt og kort.

Der er rejser der må tages,
Der er liv der går i stå
Venskab er når tillid dages
Nået er hvad vi sku nå.

//Astrid Søe 2013