I nattens muld og mørke

går gamle Jensen gennem byen
I halsen er der tørke
og lommen uden gryn
han samler flasker her og der
en skraldespand er særlig kær
og timer blir til dage
mens skægget på hans hage
det gror og sætter skud
Før nattens blir til morgen 
der ligger Jensen træt og kold 
og stille løber tåren
han hvisker “Gud i vold”
så lukker han sit sind, sin krop
og hjertets banken holder op
sov ind i kongens have
han fik et liv i gave
som endelig ebber ud
For Jensen gik fra livet
som ville alt for meget skidt
skønt meget var ham givet
som også dit og mit
men Jensen mistede sit mod
sit job, familie, hjerteblod
og uden kærligheden
var livet set fra neden
et koldt forandret sted
//Astrid Søe 2014
Kan synges på “den blå anemone”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s