Helle-SKAT – Skibet skal sejle i nat!

Tekst: Astrid Søe 9/9 2011
Melodi: Fra Engeland til Skotland

Morgen fræk sang til vores alle sammens skattepige – med særlig-kærlig
hilsen… midt i fornemmelsen af at udbrud af ekstrem PMS en uge før vi alle får det RØDE. Godt valg!

Fra Skagen og til Tønder,
de fatter ik’ en brik,
er SKAT mon nybegynder?
eller er det trylle-trick?
og Helle du-sag’-hva?
vi tar et fradrag til,
hurra for Kinnocs kone,
når hun sætter alt på spil.

Vi trode virk’lig ikke
at Helle var “privat”,
her gik vi rundt og trode
hun sku’ følge lov og stat,
og Helle du-sag’-hva?
vi tar et fradrag til,
hurra for Kinnocs kone,
når hun sætter alt på spil.

Nu går jeg her og tænker
hvordan man vælger til
at være så “privat”
at man kan gøre hvad man vil?
og Helle du-sag’-hva?
vi tar et fradrag til,
hurra for Kinnocs kone,
når hun sætter alt på spil.

Men det kan sagtens være
at det er meget svært
som græsenke at holde styr
på det selv JEG har lært…
og Helle du-sag’-hva?
vi tar et fradrag til,
hurra for Kinnocs kone,
når hun sætter alt på spil.

På blå fløj sidder smølfen
og gnækker for sig selv
og minder mig grangiveligt
om ham der Gagamel
og Helle du-sag’-hva?
vi tar et fradrag til,
hurra for Kinnocs kone,
når hun sætter alt på spil.

Når Helles RØDE kinder
blir’ vist på TV2
Så blir jeg sku da lidt i tvivl
om hendes “gode” tro
og Helle du-sag’-hva?
vi tar et fradrag til,
hurra for Kinnocs kone,
når hun sætter alt på spil.

Nu skal vi til at vælge
hos rød og blå og grøn
mens skat de øver i at holde kæft
som Birthe Rønn…
og Helle du-sag’-hva?
vi tar et fradrag til,
hurra for Kinnocs kone,
når hun sætter alt på spil.

Jeg tror nu nok jeg vælger
at sætte kryds ved SKAT
så kan jeg få et fradragsfrit
“besøg” hver ene’ste nat.
og Helle du-sag’-hva?
vi tar et fradrag til,
hurra for Kinnocs kone,
når hun sætter alt på spil.

Men blev hun hejst til magtens top,
med store røde flag
så ved vi at hun er en skat
så vi kan ikke klag’.
og Helle ved-du-hva?!
du er en dejlig tøs
men landet er i krise
få nu styr på ham din fløs!

Maltfabrikken i Ebeltoft

Tone: Vort modersmål er dejligt

På ”Borgen” i en parentes, man så et stykke jord
det freder vi, så ser vi siden hvem og hvad der gror
langt højere bjerge man sikkert har om land
men al idyl det tæller med hos gamle H.C. And

Så fik vi os en park der er så multi-national
at lille tue vælter læs, i Frejsa gamle sal
for parken den skal værne hvert gammelt frønnet bræt
og riget fattes penge og er af krisen træt

I parken står et gammelt hus, med ruder ganske små
Og væggene lidt skæve står da livet gik i stå.
Med fanden MALT på væggen da Syddjurs skranter slemt
beslutter man at huset det skal falde og bli´ glemt

Vort lille land er lykkeligt, det sir´ en statestik
Kun ganske få for meget har og færre intet fik
Vi vælter os i lykke og vedgår arv og gæld
Men pludseligt så dræner vi histori´ens kildevæld

Det sker at vi blir´ mindet om, at noget trækker skævt!
At det vi har, skal værnes om og holdes smukt i hævt.
Historien skal råde og skabe klare syn
da skal man forskel kende, på solskin og på lyn!

Tekst Astrid Søe. Skrevet til Maltfabrikken i Ebeltoft November 2010.

Sang til Kommunalvalget Syddjurs 2009 – Politisk pige-fnidder!

Melodi: Bøhmisk melodi, omkring 1550
oprindelig tekst: Op al den ting som Gud har gjort.
Tekst: Astrid Søe 2009

Op al den ting, mit kryds har gjort,
dets hæslighed at prise!
Det største, det har skabt, er sort
kan ingen magt bevise.

Gik alle valgte frem på rad
i deres magt og vælde,
de mægted ej at gør’ mig glad
når de min stemme kan sælge.

Det mindste ord jeg undrer på
i ansigt og i tale,
et storpolitisk frø at så
og under bordet betale!

Hvad skal jeg sige, når jeg ser,
at alle byer vrimle,
de mange borgersvigt, der sker
får øjnene til at himle!

Hvad skal jeg sige, når jeg går
og ser en kåbe der vender,
når rød og blå sig sammenslår
og alle så vasker hænder!

Hvad skal jeg sige, når mit sind
ser syddjurs tørre sin næse
den løb kun halvt, den lille vind
når man vil male og blæse!

Hvad skal jeg sige, når jeg ser,
hvor folkeflokken blinker,
hvor mildt enhver imod mig ler
og til borgmesteren vinker!

Hvad skal jeg sige, når jeg op
til demokrat-ånden farer
og set den store kæmpetrop
af vrede vælgerskarer!

Hvad skal jeg sige? – Mine ord
vil ikke meget sige:
O kryds, hvor var dit håb dog stort,
nu er du slugt af intrige!

Op, stemmer alle folk i blandt
med frydetone sammen:
Halleluja, de blå de vandt!
Og Århus svare: Wammen!

((Denne sang blev skrevet på valgnatten, siden blev der brugt tre uger på at finde ud af hvor borgmesterkæden skulle placeres. der var skandaler, studehandler, raseri og plattenslageri.))