Med umulig mund der mugges,
over krisetid og gæld,
der er banker der må lukkes,
og politisk piskesmæld,
der er draget over nakken,
når en møntfod står for fald,
så der er nok noget om snakken.
Euro går til enkebal.
Astrid Søe 2012
1. maj møde sang
Verdens lykkeligste land
Melodi: Vort modersmål er dejligt
Vort lille land er lykkeligt, det sir´ en statistik
Kun ganske få for meget har og færre intet fik,
Vi vælter os i lykke og vedgår arv og gæld
Alligevel så tænker vi sgu mest kun på os selv
En første maj er magelig, til taler og musik
vi vælter os i fadølskrus som det er brug og skik
for skik følge, land fly – det siger vi så tit
til dem der kommer udefra og ej kan følge trit
Vi har så travlt med andres hæk og måde at forstå
for vi syns nok det nemmest er med øjne der er blå
og humor der kan spide og skabe tvivl og krig
men sådan er det altså når man er så ytringsfri
Jo, Danmark er en andedam, med ret og lov og tro
en demokratisk holdeplads, som gerne bygger bro
til fjerne glemte lande, hvor peberet det gror
og hvor vi syns det klinger hult, den måde som de tror
Den Danske sag, hva er nu det? hvor ligger den monstro?
Den sidder der og øver stadig i at binde sko
Mens Holger Danske slumrer og krisen ypper kiv
så værner vi dog tanken i et gammelt grundlovskriv
Ja, det at være pæredansk er sør’me ikke nemt
fordi vi ikke ved hvordan og resten har vi glemt
vi øver os i helhed, forstand og bilka-kø
imens den indre svinehund den piver pø om pø
Jo, det er godt at høre til, at ha en plads på jord
om ikke andet kan man altid løbe hjem til mor
hvis legen ikke slutter, mens det er sjovt og rart
og man ku se man ikke var så omstillingsparat
Jeg elsker dog mit lille folk, og yndigt ser det ud
vi gør os godt hos Oprah, hele verdens sutteklud
men hvordan skal jeg fejre et forår nok engang
når danskeheden forløses ved at tag den med en tang
Kom første maj og gør mig ør, og VEDGÅ krisetid
og er der brok, så sig fra mig – bestemt men venligt: Skrid
Gør dagen fuld af frihed og ret den slatne ryg
for du kan ej forsikre svinehundene hos Tryg
//Astrid Søe
VIL
Det er ingen skade til
Blot at gøre hvad man vil
Hvis ens “vil” er ud fra normen
Ikke stikker ud af formen
For et “vil” der render vild
Har det med at sætte ild
Og det breder sig i skoven
Gennem politik og loven
Plus’lig er ens “vil” på mode
I avis og rockens node
Så det på med “ville” hatten
Ud og lede efter katten
Katten – den er helt sin egen
Uden “vil” der går i vejen
Blot at gøre hvad man vil
Hvis ens “vil” er ud fra normen
Ikke stikker ud af formen
For et “vil” der render vild
Har det med at sætte ild
Og det breder sig i skoven
Gennem politik og loven
Plus’lig er ens “vil” på mode
I avis og rockens node
Så det på med “ville” hatten
Ud og lede efter katten
Katten – den er helt sin egen
Uden “vil” der går i vejen
//Astrid søe
Politik og pastinakker
Politik og pastinakker
Følges udemærket ad
For de knejser mens de snakker
Om et samfund eller mad
Følges udemærket ad
For de knejser mens de snakker
Om et samfund eller mad
Hører begge til på jorden
Og gør nytte mens de gror
Nogen virker lidt forloren
Når de mødes ved et bord
Der skal skrubbes, der skal skrælles
Der skal findes mål og med
Nationalsange skal tralles
Der skal luges mange bed
Der skal ses på vækst og voksen
Der skal skæres af den top
Der skal tænkes ud af boksen
Før et folk har fået nok
Der skal koges, der blir hakket
Alt skal trækkes op med rod
Og i sidste ende takkes
Den der står ved eget mod
Tá og tá en bid af dagen
Lug politikernes bed
Knejs du kun med pastinakken
Os der vælger – varer ved!
//AStrid Søe 2012
LIGEVÆRDSMINISTERIET – MILLIMETERDEMOKRATI
Mor’s Menageri holder af at finde på håndgribeliggørelse af ord vi bruger i hverdagen.
Når vi folkeligt snakker om millimeterdemokrati, fortætter vi det at ALT skal gå lige op.
Vi har en samfundsdrejning nu hvor vi taler meget om at stå lige. at være ens.
I Mor’s Menageris lille hverdagsværkste arbejders der ikke mod enshed eller ligestilling – men modsat mod LIGEVÆRD.
At vi hver især, men egne særpræg og eget køn er værdifulde i et fælleskab.
Vi skal og kan ikke det samme, vi skal elske de forskelligheder vi har og forskellige måder vi ser, tænker og handler på.
Derfor denne lille på påminder om at livet ikke skal leves med millimeterdemokrati, men leves ligeværdigt og ikke altid behøver gå lige op.
Pose med målebånd til udmåling af millimeterdemokrati.. og til gavegivere der ønsker en stadig diskution om ligestilling kontra ligeværd.
Første målebånd naturligvis sendt til Ligestillingsminister Manu Sareen
God diskutionslyst!!!http://livsoplevelse.dk/product.asp?product=539
Politisk pandehår
Hvor kan pludseligt snuble over en længsel mod den klare barnetro man engang fregnet og frejdig bar mod både sit folk og sit land.
Dengang pandehåret var det eneste der glimtvis mestrede at skygge for kærligheden til vores sammensathed, skæbnefælleskab og sarthed.
Sugerør, saftevand og samhørighed med det naturlige mulige; bare at være dansk – for det var enkelt og det eneste vi forstod.
Nu vejer Dannebrog med fortællinger og skyggesider vi ikke tør fortælle en aftenstund til de små. Fortællinger om et lille land der deler sig og brydes om så meget mere end det der er væsenligt.
Hvad var det nu du lovede mig dengang Danmark?
Noget med at livet her mod nord var egentligt – var rodfast og frimodigt.
Var arme der åbnede sig og lukkede sig som en tryg og sikker havn.
Sådan husker jeg det – og håber det, mens jeg ser en stigende delthed, fremmedgørelse og jantevandt fremtoning i det danske folk.
Måske man igen skal grave i jorden og strides med den fede danske muld, for at finde den rod der synes så gemt og glemt.
Vi ses! Jeg går på efteruddannelse i danskheden, og tager en batchelor i danskhadet – noget må jeg nemlig have misset undervejs – måske i den måbende samtale med en DF mand der arbejdede med (imod?) integration af flygtninge i Aarhus og hadede alle de fede bande perker svin og deres feje kultur…
Jeg kan ikke være dansker med alt det had, jeg kan ikke lyse det i æt, jeg kan ikke frasige mig at have lyst til at gro nedad til dengang det var så enkelt og vi alle talte det rummelige barnesprog der ikke har landfaste grænser. Dengang jeg trode at danmarks hjerterum var det samme som rummelighed.
Der skal en del pandehår til for at skygge for de holdninger jeg lagde øre til hos den mand.
Holger Danske – sover du??
Ytringsfrihed
– Ytringsfriheden, holder den aldrig kæft?
Ytringsfriheden kan være svær at gabe over. Hverdagsværkstedet Mor’s Menageri har skabt “hold kæft” bolchet med indskriften YTRINGSFRIHED. Tyg lidt på den.
Ordet skaber hvad det nævner, så hver gang vi kalder hinanden tudefjæs, mother fucker eller idiot, forfladiger vi hinandens egentlige indhold og bliver til det ordene nævner.
Mor’s Menageri har skabt det store politiske “HOLD KÆFT” bolche YTRINGSFRIHED som et indslag i debatten om ytringsfriheden.
Hvornår byder det os at holde kæft, og hvornår er det bedst at kæfte op?
Prøv selv at få mening ud mellem tænderne mens du sutter på ytringsfriheden.
Frihed fylder, nogle gange mere end vi aner.
Frihed er først rigtig fri, når den står selv og ikke bruges som lokkemad eller logo.
Hvert menneske, sin frihed – også når det kommer til at ytre sig, så længe vi ikke kvæler andre i ordene.
For at fornemme hvordan det ville være at leve et sted hvor man ikke hylder ytringsfriheden, kan du tage “hold kæft” bolchet i munden og derefter se hvor svært det er at tale frit, med en stopklods i halsen.
Kommer der ord over læberne alligevel, vil de tage smag af bolchets sødme. Sødme er dejligt, men enhver må fra gang til gang finde deres eget ståsted, også hvis det har en bitter eftersmag.
Ytringsfriheden er så fri, at man må være villig til at gå mod strømmen.
I modstrømmen møder man frihedens dejlige brud – hun hedder ansvar.
Hvert menneske har pligt til at tage ansvar for ordene. Og når vi taler pligt, lyder friheden pludselig så indespærrende. Frihed har sin pris. Og prisen er altid den samme, at vi betaler med ansvarlighed.
Frihed under ansvar. Jo tak, med det er af den slags garantier, der ikke er garantier. Man kan ikke ud i luften tale om Frihed under ansvar, for det må hver gang siges, under ansvar over for hvad og overfor hvem. Ellers er frihedens grænser en gættekonkurrence og derfor i sig selv ufrihed. Ligger ansvaret ikke klart for dagen, så er det selvcensurens tid og smalkost for friheden.
Man kunne også bruge bolchet som en husker, når man møder et andet menneske. Samtale er ikke kun at holde på egen ord, men samtalen lever bedst hvor ordet er et mødested.
Hvor man, trods friheden til bramfrit at kaste andres holdninger i grus, har fornemmelsen for det andet menneske med sig i inderlommen.
Ingen har vundet eller er vokset i en samtale hvor man skilles uden at have imødekommet den andens ord.
– Første pose er naturligvis sendt til Jyllands Posten…
– I 2010 modtog alle folketingsmedlemmer dette bolche og tekst om samfund til grundlovsdag.
Hvad siger du? HVAD siger du? Hvad siger DU? Hvad SIGER du?
Ordet skaber hvad det nævner!
Og hvis vi fandt ud af at SAMTALE i stedet for hele tiden at DEBATERE… så ville vi allerede være et langt stykke videre i vores måde at rumme hinanden og mødes på.
For mig at se er det netop i samtalerummet vi finder mødesteder eller tør være uenige uden at toppes.
(her indskudt Bornholmermødet for nyligt – Herlig fornyelse)
Sprogets korte, hårde form i dag påvirker og misforstås oftere – tænker jeg.
Jeg ser det bestemt præge de nyere slægtled og deres form – også på den politiske scene.
Det er herligt når en skovl kaldes en skovl og en spade en spade – men der er mange sproglige måder at nærme sig “grøftegraveriet” på…
Min fornemmelse er at de politikere der virkeligt vinder respekt (ikke nødvendigvis stemmer – men folkelig respekt ) netop er dem der formår en politisk samtale..
Og her kære medier – kunne I give en hånd med – og give anderledes program satsninger kraft og saft.
For mig at se er det netop i samtalerummet vi finder mødesteder eller tør være uenige uden at toppes.
(her indskudt Bornholmermødet for nyligt – Herlig fornyelse)
Sprogets korte, hårde form i dag påvirker og misforstås oftere – tænker jeg.
Jeg ser det bestemt præge de nyere slægtled og deres form – også på den politiske scene.
Det er herligt når en skovl kaldes en skovl og en spade en spade – men der er mange sproglige måder at nærme sig “grøftegraveriet” på…
Min fornemmelse er at de politikere der virkeligt vinder respekt (ikke nødvendigvis stemmer – men folkelig respekt ) netop er dem der formår en politisk samtale..
Og her kære medier – kunne I give en hånd med – og give anderledes program satsninger kraft og saft.
Tabu ret!
Melodi: Det er så yndigt at følges ad!
Tekst: Astrid Søe, 2 oktober 2011
Det er så yndig at følges ad
for dem, som gerne vil sammen være,
og politikken er barnemad.
og halv om sorgen så tung at bære;
Ja, det er gammen at finde sammen
når grundlagsrammen er nådes ord.
Det er så hyg’ligt at finde sted,
hvor små og store har ét i sinde,
på hotel plaza er alle med
og håber pressen dem aldrig skal finde;
for, det er gammen at hviske sammen
om Sass og Wammen og lægge låg.
Det er så herligt at stole på,
vi har en Helle, som alting mægter,
hun os ej glemmer, nej vi kan få,
en taburet, indtil PET os det nægter;
Ja, der er huller og nye nuller
der slider såler på vejen væk.
Det er vemodigt at skilles ad
for dem, som gerne vil sammen være,
men, Guds ske lov, har vi frisk fra fad
en ny der skal i bugetterne skære;
Ja, vi kan lære, at selv de nære,
skal armbind bære for lov og ret.
Hver statsminister, vi stemmer på
og giver hjemmel til tabu-retten,
må sande alting kan ikke gå,
når nadverbordet er dækket til tretten:
Det er kun gammen at sidde sammen,
hvor fjedderhammen er ærlighed.
Folketingsvalg – Mere vil have mere!
Tone: Septembers himmel er så blå
Tekst: Astrid Søe.
Til folketingsvalget 2011 med særlig hilsen til de valgflæsks-besatte kandidater iblandt!
Septembers himmel er så grå
men du skal bare vide
hvis det er mig du stemmer på
blir skyer atter hvide,
jeg lover dig dit kryds blir’ stort
for jeg vil styre landet
jeg taler næsten aldrig sort
og jeg kan gå på vandet!
Min ven vil du nu skære for
af flæskestegens side?
jeg lover dig det hele lår
og mer hvis du det gide!
Du får hvad du har ønsket dig
jeg gir dig alt du vælger
og vi skal følges du og jeg
jeg ikke stemmer sælger!
For jo: jeg kan bestemme alt
du tror nok vi er flere?
men jeg har magt når jeg er valgt
og mere vil ha’ mere!
og når du så dit kryds har sat
blir’ alting som det plejer
mit valgflæsk er nu dybt godnat
men jeg har fået min sejr!
Ordet skaber hvad det nævner 