Skrevet den af ASTRID SØE

Spar(K)

Der skal spares på de svage,
Der skal spinkes, strammes ind,
Der skal skære af den kage
Gennem marv og ben og sind
Der skal hules ud hvor livet
Allerede koster alt
Dem med skæbner der har givet
Dem et liv de ej har valgt

Hvordan kan vi velfærd tale
Det at stå på lige fod
Hvis de svage de betale
Deres lykke, håb og blod
Vi har love fyldt med løfter
Om at værne og stå ved
Men der graves stadig grøfter
Der er tidsler i det bed

Der er mennesker der længes
Mod et hjerte menneskesyn
Og hvor livet ikke flænges
Af et mørke fyldt med lyn
Der er ingen født i danmark
Med en skæbnevej af sten
Der bør mødes som en brakmark
Værdighed gir ikke men

//Astrid Søe 2013
#handicapdebat

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Heldagsskole børnerim

Nogen sir at jeg skal være på min skole dagen lang
heldagsskole ak det lyder som om dagen bliver trang
men nu går jeg her og tænker, hvorfor mon de ikke tror
at jeg elsker tid til overs, livet med min far og mor
Jeg har brug for tid til livet, til at være, holde af,
uden skema for den hele hulens lange nat og dag
jeg har brug for tid til andre end de skolefolk jeg ser
for mit liv består af mange andre end jeg møder der
Jeg er glad for skolelivet, det er sjovt og gir mig vid
loven er og blir en gåde – og jeg fatter ik en skid
når man tror at tvang og timer gir et bedre børneliv
så nu retter jeg med RØDT, den hulens lov og skoleskriv
//Astrid Søe 2013
#Heldagsskolen
http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Mødet med Mustafa

Så sad den gamle Mustafa, med hånden under kinden,
og græd sit hjemlands tåreregn, for minderne i vinden,
han savnede det bløde sand, den stormombruste himmel,
han savnede sin Gud så nær, at længslen bliver svimmel,
han græd for dem der faldt i krig, han græd for livets kerne,
han græd for flugt og død og sorg, for det han ej ku værne.
Hver dag vi møder Mustafa, der mistede alt han havde,
han går med nakken bøjet frem, på pladser og på gade,
han søger kun at finde sted, forvist, forblæst, forfærdet,
han søger efter nye sprog og gemmer det som smertet.
Han græd så stille, tårer løb, og Mustafa er sorgen,
vi huske skal hver eneste dag, i lovgivning på Borgen.

//Astrid Søe 2012

http://www.astridsoe.dk