Skrevet den af ASTRID SØE

Havregrøds blues – landbrugssang

Melodi: Livet er en morgengave

Jeg er vågnet denne morgen
uden havregrød i kog
der er ingen gryn tilbage
ingen simren under låg
jeg har glemt hvordan jeg skaffer
både gryn og mælk og mad
så jeg skumler, mens jeg daffer
morgensurt i lunkent bad
Mens jeg tørrer mine skanker
tænker jeg i fuld galop
jeg hos naboen nu banker
kan jeg låne mig en kop?
bare gryn og mælk til grøden
et fortroligt tak for lån
naboen ser helligbrøden
smækker døren som en hån
Nu er gode råd jo dyre,
jeg må google lidt om gryn
google rammer mig med syre
gryn de dyrkes ‘ik i byen,
så jeg tar min gamle jernhest
cykler til lars tyndskids mark
finden bonden i reflexvest
men han siger “den står brak”
Næste landmand går og malker
sine køer med sug og slip
mens min knogle langsomt kalker
og min mave får et flip
får jeg mælk i stride strømme
ganske lun og fuld af fedt
halvvejs gennem mine drømme
mange tak, det var så lidt
Hjertet pumper mens jeg cykler
bag en traktor fuld af lort
og jeg er vel ingen hykler
hvis jeg sir: det stinker stort
men så blinker den til siden 
kører mellem mark og sti 
og min nye landbrugsviden
tolker havregrød heri
Jeg får korn i sæk og lommer
munden fuld, som jeg dog åd
gnasker, men det er en ommer
det skal valses eller noget
nu retur til byens gader
hvor en møller valser rundt
tar en tango mens han kværner
mine korn, på godt og ondt.
Jeg var vågnet denne morgen
uden havregrød i kog
må fra gaden og til gården
for nu er jeg landbrugsklog
men jeg glemte helt at hylde
dem der skaffer maven ro
tak Lars tyndskid, for din gylle
og dit korn og så din ko
/Astrid Søe 2014
http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Sangen om Jensen

Her er en sang om en mand der hed Jensen,
og navnet fik han den dag han blev døbt,
og helt urokkelig var evidensen
af det navn der havde mange slægtled svøbt.
Det begyndte godt, men nu det faktisk skidt

Han gik igennem sit liv som så mange,
med eget nummer og og nem-id tjek
og præsenteres adskillige gange
som hr. Jensen, til en dag hvor han fik smæk
Det begyndte godt, men nu det faktisk skidt

Ser du, vor Jensen om hvem sangen handler,
han gik en aften på fin restaurant,
og fik en bøf og en softice med mandler
47,- kroner slap han vor gourment
Det begyndte godt, men nu det faktisk skidt

Men vores jensen var ej til buffet’er,
og selv hans kone, skønt hun var en sild,
ku ikke tænde på saucer med mere,
Jensen han blev grillet over sagt ild
Det begyndte godt, men nu det faktisk skidt

Hr. Jensen han var til torsk og makreller,
og fiskesuppe og krapper med klør,
grillet laks stegt med små kantareller,
friske fiskefrikadeller fra glyngøre’
Det begyndte godt, men nu det faktisk skidt

Så vores Jensen han smækket med døren
og tog til Sæby og fangede fisk
jomfruhummer og ægget fra støren
kom og køb i Jensens Fiskehus og disk
Det begyndte godt, men nu det faktisk skidt

Men nu ville jo skæbnen at Jensen
han delte navn med en masse på jord
og pluds’lig så var navnet essensen
i et søgsmål der sku bære retten ord
Det begyndte godt, men nu det faktisk skidt

Så vores Jensen fik dom og en bøde,
for navnet Jensen er Brandet og købt
det er med Jensen som rødgrød med fløde
meget dansk, men ikke dit trods du er døbt
Det begyndte godt, men nu det faktisk skidt

Til alle Jensner i danmark der kommer,
og alle Jensner i danmark der er,
sørg for at I bliver døbt af en dommer
skidt med cpr, men sørg for cvr
Det begyndte godt, men endte ganske skidt.

Tekst: Astrid Søe 2014
Melodi: Bernhard Christensen/Herman D. Koppel

Sangen om Jensen er skrevet over sangen om Larsen:
Sangen om Larsen indledte musicalen ‘Melodien der blev væk’ , som fik sin første opførelse på Riddersalen i 1935. Her sang Helge Rungwald som gårdsanger stykkets vel nok berømteste nummer.
Melodi: Bernhard Christensen/Herman D. Koppel – 
Tekst: Sven Møller Kristensen

Hør melodien på youtube: https://www.youtube.com/watch?v=wzFgN0DVfkk

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Høst

Når korn og kuling kaster

Med strågult hår og bindegarn
Sit tørklæde med kvaster
Og støvet vinduskarm
Selv ploven sukker ivrig glad
Når bøgen krøller i sit blad
Så går jeg gennem livet
Tak, alt hvad jeg blev givet
Fra mulden mageløs
I markens mørke fure
Hvor livet usagt sover ind
Mens vinter endnu ruger
Et urørt barnesind
Dog længes endnu fuglen ud
Som silhuetter stjerneskud
Forlader vingesuset
Og flyver over huset
I natten mageløs
Endnu august må råde
For vejr og vind og himmelblå
September finder nåde
For alt vi overså
Og solen kaster glemte smil
Med anelser om lun april
Skønt året lægger løvet
Så har du aldrig tøvet
Og opstår mageløs
Taknemlighed og tanke
Kastanier i en barnehånd
Og hyben vi skal sanke
I sagn og sang og ånd 
Farvel til sommerlette syn
Og kornmods vrede himmellyn
Taknemligheden henter
I myter og legender 
En verden mageløs
//Astrid Søe 2014
melodi: den blå anemone

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Overvågnings blues :)


















Overvågningssamfunds blues.

Jeg går af sted med begge ben, på jorden som man skal
og stemmer pænt hvert fjerde år når der udskrives valg
jeg er en vanlig demokrat, der følger skik og brug
ligusterhæk, privatliv, men så gik det helt itu
“…For jeg ved der er spioner
i mine pelargonier
og skjulte mikrofoner
i Nettos vandmeloner.”

Jeg har oprettet nem-id og netbank kan I tro
for alting bliver lettere hvis man vil bygge bro
og jeg har tændt min telefon og installeret app’s
men føler mig som bankekød i i kioskens nye Wraps’
“…For jeg ved der er spioner
i mine pelargonier
og skjulte mikrofoner
i Nettos vandmeloner.”

Jeg køber mig en firewall og filter mod en flu,
men den kan ikke skelne mellen meget “false or true”
og mens jeg ringer til min mor, står NSA på lur
det pisser sikkert PET, men det sgu mig der sku vær sur
“…For jeg ved der er spioner
i mine pelargonier
og skjulte mikrofoner
i Nettos vandmeloner.”

Så går jeg ned i parken for at købe mig en is,
mens NETS de trækker hundrede vold på mit indkøbsbevis
jeg snubler i gebyr forstand og går til lægen min
som sender al min data rundt, til uvedkomne svin
“…For jeg ved der er spioner
i mine pelargonier
og skjulte mikrofoner
i Nettos vandmeloner.”

Så skriver jeg en statusopdatering på min væg
den handler mest om kattemad og baby som er skæg,
men inden der er gået et minut så kan jeg se
mit feed er fyldt med tilbud om en ny og bedre ble
“…For jeg ved der er spioner
i mine pelargonier
og skjulte mikrofoner
i Nettos vandmeloner.”

Jeg søger mig et visum, jeg skal rejse mig en tur
men ambassaden siger højt at jeg sgu ikke dur
for jeg har støttet svages ret, til vand og brød og fred
så jeg er listet sort, fordi jeg ikke støtter had
“…For jeg ved der er spioner
i mine pelargonier
og skjulte mikrofoner
i Nettos vandmeloner.”

Jeg snupper mig et ugeblad og tjekker kendte ud
for Se & Hør har netop overvåget selve Gud
det viser sig, vist via Cloud, at han har bilags rod
for sønnens arvesynd er kun beskattet via bod
“…For jeg ved der er spioner
i mine pelargonier
og skjulte mikrofoner
i Nettos vandmeloner.”

Men gudskelov så ved jeg nu, at borgen endelig fik
en mørkelov så det blev slut med snagen og med kik
nu håber jeg at blive valgt, så jeg har samme ret
for al den overvågning gør mig pissesur og træt
“…For jeg ved der er spioner
i mine pelargonier
og skjulte mikrofoner
i Nettos vandmeloner.”

//Astrid Søe 2014 www.astridsoe.dk   Eller noget….

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Same, same but different

Undskyld jeg sir et alvorligt ord
nu hvor alvor er et glemt begreb
ringridning i magtens korridor
råbåndsknob på løkke og på reb
hvem har bundet hånd og mund og ben
hvem har glemt Jens vejmand og hans stene?
nogen må stable de vises sten
suge marv af bukkebruses ben.
Et er hæders ord
som de fleste tror
andet gætværk, arv og gæld
og noget blir glemt og noget står fast
noget forties
andet blir tast.
men på sidste vers
gir en kryds og tværs
ord der finder rette plads.
man vælger til og fra
moral og kaviar
etikkens egne spor


Alle vil påstå at de har ret
og har satset på tarok og trav
strudsen med hovedet i busk og krat
hvornår graver man sin egen grav?
Pressen gør hvad pressen nu gør bedst
sulter eller pisker hver sin hest.
tasterne gløder og skærmen skær
der er breaking både her og der
til det øjeblik
edderkoppens nik
sælger studen for en slik.
og nogen de græder og nogen de ler
nogen sir tak
andre sig ter.
lys og lattermild
i et krydsmisil.
uden retning, mål og med
det haster med et kram
imellem skyld og skam
og pressemødeglam


Ingen vil male politisk mel
på en mølle der er vingeskudt
nogen skal sluge en hel kamel
før end gjallerhornet gir et trut.
der er drevet gæk og pølsesnak
to stegte hotdog, mange tak.
få har for meget og færre fik…
nye flasker, genkendt retorik.
men da morgen kom
da var krybben tom
alt forladt og fejet bort
og hør var der ikke, en mand som just lo?
gu var der ej
der var sgu to
det er politik
optræk, elastik
demokratisk spil og spin
vi ligger som vi skal
snart er der atter valg
Der er et yndigt land.

//Astrid Søe 2014
skrevet over tonerne til “I dit korte liv”. p.h.

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Der er ingen.

Der er ingen ord så tomme at sproget går tabt
der er sindbilledeviden og kunst vi har rakt
der er former der taler og toner i takt
der er famlende frihed og det der blir sagt
et møde med skæbne, motiver og drift
i nedfældet skrift

Der er ingen ord så store at alt er fyldt ud
skønt vi elsker og opliver nysprogets skud
mens vi fylder et tomrum med overspringsånd
et tveægget sværd i en menneskehånd
og vokser i tale, der stryger dit hår
i mundbårnes vår

Der er ingen ord så åbne at afstand forgår
der er skygger der længes og fattige kår
der er munde der gisper og kalder på fred
der er intet forladt på tsunamiens bred
et blødt stykke rav og et kys fra en mund
på afgrundens bund

Der er ingen ord så smukke som det der er dig
der er intet fortalt der kan række for mig
og solen kan lyse og livet se på
og midt mellem ord kan man svimlen forstå
bag mørklagte øjnlåg og åndedrætsstop
er ordet en krop

Der er ingen ord så stærke at livet blir ved
men det sagte forbliver som bindende led
med flytbare floskler og bidende vid
hukommelsestråde blir vævet til tid
og selv når du ligger og bliver til jord
er livet dit ord

//Astrid Søe 2014

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Valborgsaften sang

Af føjelige grene
jeg fletter mig en krans af vår
og månen skifter bane
mens valborgsnatten går
med røde tunger lattermild
er valborgsblussets viltre ild
et kærtegn mellem hænder
hvor frugtbarheden vender
og alt blir født på ny

Kom maj og kys i morgen
nu vender lysets lykke land
og fejet bort er sorgen
af stille tidevand
du rækker år og dag til os
og vi betræder den i trods
med trusler og og med tidsler
i edens have hvisler
en slanges ormesprog

Giv fri til lyst og lærke
og pak en kurv med håb og mod
så bare tæer kan mærke
melodisk overflod
forny et løfte til en kær
gå ud og træk det gode vejr
må kærligheden kalde
lad ligge hvad der falde
det slår nok rod en dag

//Astrid Søe 2014 – Valborgsaften

kan synges på “Den blå anemone”

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Vår er

Vår er varme der kysser atmosfæren
vår er vraltende ænder ved en vej
vår er ukrudt der bryder hver en væren
vår er solkåde skolebørn i leg
vår er vækster der gror
vår er kærligheds ord
vår er dagen der længes højt mod nord

Vår er kjoler der kravler over knæet
vår er bøgen der springer tidligt ud
vår er frostsprængte sår der nu er læget
vår er nyvasket tøj der hænges ud
vår er gensyn og liv
vår er digte og skriv
vår er sjælen i ivrigt perspektiv

Vår er læber der nynner gemte toner
vår er fregner der spirer på en kind
vår er skyernes drivende ikoner
vår er stemning af frihed i dit sind
vår er barnet der ler
vår er øjne der ser
vår er kysset der ønsker meget mer

//Astrid søe 2014 – http://www.livsoplevelse.dk

kan synges på: Det haver så nyligen regnet

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Men du er den eneste ene

Jeg ser dem der rejser i tiden
jeg ser gennem dage og år
men du er den eneste ene
for hvem hver en time er vår

Jeg kender din tvivl, dine kanter
jeg kender dit blik og din sang
men du er den eneste ene
der holder mit hjerte igang

Jeg sidder på kanten af livet
og finder en sten der er rund
men du er den eneste ene
der planter et kys på min mund

Der nogen der kæmper for livet
der krige og kampe og vold
men du er den eneste ene
der varmer når kloden er kold

Jeg mærker din lyst og din længsel
en kærligheds vilje i dig
for du er den eneste ene
der ved hvad der egentlig er mig

//Astrid Søe 2014

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Snublende jublende nær

Jeg mødte dig uden uden for nummer
i køen til livet såmænd
du blev hvad kun Phi ene rummer
en evighed atter igen

Jeg kysset din mund og din hage
jeg spiste dit ord og din frugt
du blev til min paradishave
og paradis bør blive brugt

Du satte et træ der slog rødder
du plantet erindring og vær
og du var mit smør på min krydder
så snublende jublende nær

Du skænker i kopper af ælde
og kanter der har fået skår
for alt der er brugt kan fortælle
at nuet blev født af i går

For tiden har flyttet forstanden
og rynker har mildnet dit sind
jeg ved vi er skabt for hinanden
spring over i køen, kom ind!
//Astrid Søe 2014

Melodien kommer snart på en kanal nær dig 🙂

http://www.astridsoe.dk