I november…

Novembers strejf af lys 

 Tone: Bjarne Haahr hvis du ikke rigtigt tror
 Tekst: Astrid Søe

 I novembers strejf af lys
 Genopleves sommerens gys
 Og hvor bladet rådner stille hen
 vi dufter den igen

 Efterårets ro og mag
 Lægger livet lag på lag
 I et sylteglas med sløjfe på
 Til vi igen opstå

Marken er mejetærsket, høstsang

 
Marken er mejet, med store maskiner,
kornet er i siloen, og rundballer af hø.
Frugten er sprøjtet for fulde gardiner,
og du kan dem købe hvis du stiller dig i kø.
Stubmark brændes af,
pløjning, ingen sag,
og med EU tilskud så vil ingen bære nag.
Stubmark brændes af,
pløjning, ingen sag,
og med EU tilskud så vil ingen bære nag.

Sig det med blomster, for høsten vi fejre,
og så skal vi faen’m galme holde os en fest.
Nakken tilbage og ind med en bajer,
lige tjekke nettet, hvilken spelt er bedst i test.
Landbrug, gamle jas,
tak for sjov og spas,
din kulturhistorie trænger voldsomt til stillads.
Landbrug, gamle jas,
tak for sjov og spas,
din kulturhistorie trænger voldsomt til stillads.

    Tekst: Astrid Søe, 2013
    Melodi: Folkemelodi – Marken er mejet

Valg til Kommune og Regioner – November 2013

I Danmark er jeg født
Tekst: Astrid Søe 2013, frimodigt efter H. C. Andersen, 1850
Melodi: Henrik Rung, 1850
I Danmark er jeg født, der skal jeg stemme
og vælge mig en vej i politik.
Min stemme sir hvem der skal loven tæmme,
skønt nog’n for lidt og nog’n for meget fik.
Du danske politik,
Med udvalgsråd og møder
Med flid og hidsighed når tungen gløder .
Dig elsker jeg!
Valg er at vare ved!
I Danmark er jeg født kan jeg fornemme,
Med demokratisk ævl og kævl og ånd
Et gammelt rige, må man ikke glemme,
Hvor skikken er at holde alles hånd.
Du danske lille land,
opdelt i små kommuner, –
med udligns økonomier der luner!
Dig elsker jeg! – Dig elsker jeg!
Valg er at vare ved!
Engang når det er blevet kold november,
så går jeg ind i stemmeboksens skjul,
og sætter mig et kryds, skønt tvivlen kæmper,
hvad er reelt og hvad er bare sul?
Kommune, Region;
med kløgt modtage min stemme,
jeg blir og minder dig om alt du glemme!
Dig elsker jeg! – Dig elsker jeg!
Valg er at vare ved!
Du land, hvor jeg blev født, hvor jeg skal vokse,
hvor jeg tar del og gir, og tar og går,
din skæbne bliver til i stemmebokse,
hvor nye folk blir tilvalgt år for år.
Du folkestyre land,
pas godt på hver en stemme,
for ude godt, men frihed det er hjemme!
Dig elsker jeg! – Dig elsker jeg!
Valg er at vare ved!
(Kunst skilderi venligst udlånt af Jacob Sørensen, Aalborg)

Gennem, grundet, mellem, midt. Sang om Danmark.

Vi elsker vort land,
året rundt, kvinde, mand,
når hver dansker står op og tar livet på nakken.
Når vi knokler og får,
gråsprængt stænk i vort hår
Og går glade i banken der render med takken ;
når ikke vi jobber og brokker og spiser,
så når vi til Tyskland hvor biler vi leaser:
– men trods omskift i vejr
Er og blir dansken nær,
midt i nordiske nætter og fadøl og frisind der lyser.
Misunder sig gul,
Gennem krise og sul,
Gennem regnen og gråvejr der ganske forkøle,
når det stormer fra vest
På en sommerhusgæst
Og en festival bøjer sig ned gennem søle:
vi synger om solen og varmen og vejret,
vi glor efter storken og pisser i gadekæret,
– men trods omskift i vejr
Er og blir dansken kær,
mellem nordiske nætter og fadøl og frisind der lyser.
Med burhønse ånd,
og med dankort i hånd
skal hver udenvælts fjende beredte os kende,
men mod gæld og mod lån
tripper dansken på tåen
når vi prøver at spare for lånet at vende:
hver by har sin drøm, og hvert folk sine måder,
hvad samler det danske behæftes med gåder,
– men trods omskift i vejr
Er og blir dansken sær,
grundet nordiske nætter og fadøl og frisind der lyser.
Roulade og skat,
H.C. And og hans hat!
Vi må tegne Muhammed og tygge på Gud og medister,
Vi må vælge og tro
bryde ned, bygge bro
længes efter at klinke med svensk Karlsons klister!
Lad tiderne flytte, lad regnbuen lyse,
lad frisindet nå der hvor Rusland de gyse:
– For trods omskift i vejr
Er det folket der bær,
gennem nordiske nætter og fadøl og frisind der lyser.
//Astrid Søe 2013 www.livsoplevelse.dk
melodi: Vi elsker vort land. P. E. Lange-Müller, 1885

At vælge til.

Melodi: Spænd over os dit himmelsejl, Hans Holm 1988
At vælge til, at vælge fra
i hastighed og dvale,
at vente og at være klar,
på bakkedrag og dale.
At skubbe rullestenen selv,
at låne og at stå i gæld –
Når hjertet alt bevæger.
At samle sten med huller i,
og mærke dem i lommen,
at ånde ude i det fri,
og være helt velkommen.
At stemple sjælens rejsepas,
med solens lys som et kompas –
Når hjertet alt bevæger.
At tiden kommer, tiden går,
foruden vej og måde,
at finde fred med det man når,
er livet egen gåde.
At slippe et kalenderblad,
og spise sidste måltid mad –
Når hjertet alt bevæger.
At stå ved ord og magt og ånd,
treenighed af tillid,
at tage barnet i sin hånd,
og være i sin nutid.
At tage overfrakken på,
at løbe eller bare bare gå –
Når hjertet alt bevæger.

//Astrid Søe 2013. Til udenvejrs gudstjeneste.

Melodien kan fiskes her:  http://www.youtube.com/watch?v=sNZG-ZH75hw

At løbe mod.

Melodi: Spænd over os dit himmelsejl, Hans Holm 1988 
At løbe mod, at løbe fra,
at løbe ind mod muren,
at lykkes i det liv man har
og favne hele turen.
At flytte sig i eget liv,
på barnefod og gangstativ –
i åndedrag af livet.
Sæt foden frit, for dit og mit,
på gade, sti og veje,
for tiden går med store skridt
og ingen kan den eje.
I tillid får vi ejerskab,
en vej i dødens sorg og tab –
i åndedrag af livet.
At være spejl af tidens tand,
hvor horisonten buer,
i timeglas med livets sand,
en del af Altets nuer.
En bøn i skovens stille rum,
der bliver Ordets egen sum –
i åndedrag af livet.
I Gylling mølles vingefang,
berørt af vejr og vinden,
som flytter storme, sol og sang,
som kys på barnekinden.
En himmelstump der maler dig,
et dagligt brød der deler sig –
i åndedrag af livet.

//Astrid Søe 2013 – Salmer til udenvejrs gudstjeneste.

melodien kan fiskes her: http://www.youtube.com/watch?v=sNZG-ZH75hw

Der er!

Der er samtaler der samler,

Der er stilhed der gir rum,
Der er nye ord der famler,
Der er talens rette sum,
Der er holdninger der fødes,
Der er mening der er sat,
Der er diskussion der mødes,
Der er undskyld, alt forladt.
Der er håndtryk man kan mærke,
Der er knus der sætter fri,
Der er bånd der gror sig stærke,
Der er folk man går forbi,
Der er minder der fortætter,
Der er viden man kan nå,
Der er svar man aldrig gætter,
Der er kærlighed at få.
Der er løsninger på gåder,
Der er veje man kan gå,
Der er svar og der er måder,
Der er mange, der er få,
Der er favne der kan rumme,
Der er skuldrene der bær,
Der er lukket eller åben,
Der er tro og der er vær.
Der er valg på alle hylder,
Der er uvished og vid,
Der er mennesker i mylder,
Der er ord med særligt bid,
Der er dem der rydder stene,
Der er dem der bygger op,
Der er dem der er alene,
Der er sjæl og der er krop.
Der er døre der går udad,
Der er låste tyste rum,
Der er sorg og der er grundglad,
Der er fejl og der er sum,
Der er tvivl på mangt og meget,
Der er sikkerhed og net,
Der er noget overvejet,
Der er vågn nu med et sæt.

Der er slebet mange kanter,
Der er fundament så fast,
Der er grundidé der planter,
Der er flagskibe med mast,
Der er dem der går og gemmer,
Der er dem der pakker ud,
Der er alt hvad du fornemmer,
Der er hverdags nye skud.

//Astrid Søe 2013
Kan synges på melodi: Livet er en morgengave.

Der gik våren…

melodi: Nu går våren gennem Nyhavn. Niels Clemmens
Tekst: Astrid Søe 2013
  

Da gik våren gennem Nyhavn og jeg tror sgu jeg gik med,
for nu kan jeg ikke finde, dette “jeg” på noget sted.
våren havde duft af længsel, politik og rynkecreme,
men nu syns jeg landet dunster, af en lugt der er ekstrem.

Morten korch og dannevirke, hist hvor vejen slår en bugt,
hvor en bøg er bred som bagen, og en kælder står med fugt,
hvor et kakkelbord slår revner og et flag er rødt og hvidt
hvor et barn kun må sig gemme, når det leger borte tit.

Se, en “fremmet” bygger rede, finder sted og slår sig ned,
revet op med rod og hjerte, væk fra krig med håb mod fred.
men er står en halvfed dansker, og vil spærre for dit liv,
fremmedhad og halvkvalt hjerne, svinekød og pikken stiv.

Der er mark og skov og søer, der er by og land og strand,
der er ishus og cafeer, og tourister i et et rend,
men når verden slår med nakken og en flygtning krydser spor,
er der pludslig ingen pladser ved det danske nadverbord.

I en rede der i hækken, ruges fugleunger ud,
græsset gror, Sankt Hans er ovre og min ryg har hekseskud,
snart vil fuglen løfte vingen, flyve mod et fremmet land,
må de fremmede du møder ikke lyse dig i band!

Hist hvor vejen er korrupt…

Hist, hvor vejen slår en bugt
Tekst: Astrid Søe, 2013
Melodi: J. C. Gebauer, 1846
Hist, hvor vejen er korrupt,
ligger der et hus så smukt –
hist, hvor vejen er korrupt,
ligger der et hus så smukt,
væggene lidt skæve stå,
Men man kan et tilskud få,
En reform til for og bag,
Toilet og boblespa,
under taget spærret knækker,
Men en tømrer nye lægger.
I den røde aftensol
ryger mor en grøn menthol –
i den røde aftensol
ryger mor en grøn menthol,
Hun har mistet jobbet sit,
Og det er sgu noget skidt
A-kassen har nu sagt stop,
Så hun lever af sin krop,
se, hvor hun i spøg har tanker
Om at røve nogle banker!
Sukkerchok og spelt og byg,
Botox stik og lidt for tyk –
Sukkerchok og spelt og byg,
Botox stik og lidt for tyk.
Aftenkaffen den er kold
Nyheder om drab og vold
Myggen stikker barnets arm,
Skadestue, storalarm,
drømmer om at vinde lotto
Hoplanål fra gamle Otto!
#hvemharfjernetskærmbrætsbilledet?

Hør uddrag af digtet som DIGT-i-TAL her: https://soundcloud.com/mors-menageri/horisonter

Din sang er altets tone



Tone: Per Warming eller Bjarne Haahr’s tone til ”Du kom med alt det der var dig”
Tekst: Astrid Søe 2002

Hvor lyd og lyst er livets tarv
og folkets toner går i arv
i sang fra alle dage
en tone født i hver en mund
kan trodse evighedens blund
din lyd er ladt tilbage

Når tonen leger ganske blidt
forenes vi fra dit og mit
til samlingen i kødet
for hvor den skaber hjertelyd
og ler med al sin elskovsfryd
blir livet født af mødet

En tone født af livets hast
bestandigt holder den dig fast
og ber’ dig holde inde
giv tid et øjeblik og lyt
det øjeblik gør livet nyt
når fred man får i sinde

Hvor tonen møder tavse sind
den magter straks at trænge ind
og blir til vi den finde
dog tonen er utæmmelig
hvor du den finde, blir den fri
dens liv kan ingen binde

I tonen tændt af hadets vold
går livets mulighed i mol
med døden tyst vi danser
for kroppen stivner led for led
når voldens røster varer ved
og livets tone standser.

Stå fast i livets glade dur
hvor melodien frit gør kur
til alt du har i sinde.
I kærlighedens egen ånd
vil tonen række dig sin hånd
og over mislyd vinde

Den tone byder livet ud
til alle vækster står med skud
på håbets grønne krone.
I livets melodi er du
en sjælden kærlighed, et nu
din sang er altets tone