Du danske Holger danske jeg elsker dig, skønt du så ofte har sveget mig

Se der summer af sol over landet
Og min købmand har grillkul til salg
Der er spor af en ulv her i sandet
Og der gisnes om gravøl og valg
Og mens degnen demonstrerer
Blir der hvisket i magtens korridor
Våren kom, snart med blade på træer
Lille Ole må kloge sig hos mor

Der er masser af snak om forstanden
Der er længsel og viden og vejr
Der er “virus” der smelter på panden
Når man bliver finurligt forårskær
Der er fadøl hist i Nyhavn
Der er fløjlsgræs i haven i Hobro
Der er snak om finanser og afsagn
Konfirmander bekræfter deres tro

Og så trumfes min vår af avisen
Som bekendtgør at Holger skal ud
To en halv million det er prisen
Og jeg tænker at komme med et bud
Holger danske han skal sove
På min pude af ægte edderdun
For jeg værner på tro og på love
At den sovende kæmpe holdes lun

//Astrid Søe 2013
#Holger Danske blues

Kan brummes på melodien: se det summer af sol

Fra sogn, til provsti, til læbe-stift!

 

Melodi: livet er en morgengave.

Man kan give folk en finger,
Kaste håndtegn, vinke væk,
pudse glorien, og gro vinger,
bag en grøn ligusterhæk,
slå et slag for salmebogen,
tordne ord til mand og Gud,
men en torden kan jo ende,
med man selv må stå for skud.

Det er “synd” for ham der præsten,
som erkender syndefald,
røde læber, frække øjne,
politik som engangsknald.
Skal man tage magt og vælde,
fra de hulde piger små?
Rynkecreme og ind med ælde
bør de så i Burka gå?

Er det fortsat det der gælder?
Er en kvinde bare kød?
Hushold, køkkenfrikadeller,
føde børn af moderskød.
Når Maria Magdelene,
er ved magten og tar fat,
da vil munken ganske ene,
drømme i den hede nat.

Politik som sex og syndig,
gammeltestamentligt bavl!
for en kvinde bliver myndig,
demokratisk – uden savl!
Ta og pak det syn på duller,
deres øje, mund og hånd,
for du får den kolde skulder,
mandehørm foruden ånd!

//Astrid Søe – Marts 2013
www.astridsoe.dk

Kommentar til: http://m.jyllands-posten.dk/opinion/breve/article5270049.ece

Lær leg lev

Melodi: At lære er at ville

At lære er at låne af andre hid og did,
at lytte til hinanden, og styrke eget vid,
at vælge hvad der rykker og finde egen form,
for læring kender ikke til formel efter norm.

At lære er at ønske at verden bliver stor,
at tro på egne evner og se forstanden gror,
vi fødes alle sammen med evner for at se,
at dannelse er måden vi vælger noget til.

At danne er at møde med åbent sind sig selv,
og ville andres måder og vedgå arv og gæld,
at turde tage springet på tusind favne vand,
at råbe uden blusel, jeg tror – jeg ved – jeg kan!

I livets egen skole, er himlen altid blå,
for læring er at strække og gerne stå på tå,
lyt til din egen stemme og find din egen vej,
at lære er at ville, i skole og i leg.

//Astrid Søe 2013
med særlig kærlig hilsen til Halfdan Rasmussen og den samlede lærer(for)stand

Solen er så rød mor

Solen er så rød mor,
og himlen er så blå,
livet er så smukt mor,
men jeg kan ej forstå,
hvorfor dem i politik,
de slåsser dagen lang?
kan ingen rigtigt sætte skik,
på deres ene gang?

EU er så stor mor
med stjerner på et flag,
hvad tror du de sir, mor
i kampen for en sag,
skændes de på deres sprog
og holder de mon ord?
hvad står i lovens store bog
og hvad tror du de tror?

Hvorfor på jordkuglen,
er nog’n der ikke må,
være med i hulen?
det ka jeg ej forstå,
skulle alle ikke gå,
og glædes samme vej,
værsgo du må min bamse få,
med knus fra mig til dig.

Hvorfor bli’r det svært, mor
med kold og bitter vind ?
Hør en krise kradse
den mjaver og vil ind!
Borgerne er blanket af
har ingen sted at bo.
se, nu stryger de et flag,
men ingen bygger bro…

//Astrid Søe 2013
#EUKRISE

Søren Kierkegaard, eksistensfilosofi på højskoledansk

Til Søren Aabye Kierkegaard
200 årets fejring.

Tekst: Astrid Søe, 2013
Melodi: Niels W. Gade, 1851, Grøn er vårens hæk

(Spidsborgeren)
Liv med rettesnor,
Vanen i os bor,
Selvet skal vi ikke gå og søge!
Jorden den er flad,
Konen hun er glad,
Konformitet ud under de danske bøge!
Sådan gør vi tit,
alt er sort og hvidt,
man må altid gøre som man plejer!
skæg og snot for seg!
gå den lige vej!
livet er ikke noget vi bare leger!

(æstetikeren)
Selvet som beset,
Hvad er hændt og sket?
Livet det er fyldt med valg og veje.
Lotto, lommeuld,
Flasken den er fuld,
Livet det må på vægten sig lade veje.

Jeg vil eje mer,
Eje alt jeg ser,
Livet det skal fyldes til det springer,
Fest og faldera,
Jeg er altid klar,
Kaster mig ud i livet og det, det bringer.

(Ironikeren)
AK, det er for let,
Sikkerhedens net,
I kan alle stå på lige rækker.
herrer der gør kur,
lemminge kultur,
Øve i takt og tone mens theen trækker

Fest sku der jo til,
Se mig, – rænkespil!
Skuespil og latter gennem gaden,
Kækt at gøre nar,
Se hvor dum jeg var,
Levet et liv så ganske i overfladen

(Etikeren)
Stå og vær og vid,
Elsk kun hver en bid,
Livet det er nært og tæt på tanken,
Jeg står ved mig selv –
Men alligevel,
Er der en angst dybt inde i hjertets banken.

Fyldte jeg min dag?
Stred jeg for min sag?
Har jeg givet nok og kan jeg skylde?
Jeg blir hul og tom,
Hvad er livets dom?
Hvor kan jeg søge mer for at finde fylde?

(Det religiøse Stadie)
Gud, du gav dit kød,
Syndefald og død,
Rakte os din ånd med tillidshænder.
Korsets kraft og kald,
Hjertets rette valg,
Ind i et paradis når livet ender.

Kend dit eget DU,
Lev i dette NU,
Vær i sjæl den sande ånd og ære,
Gå i livet IND,
Bed og elsk og FIND,
Så er din byrde ej så tung at bære.

Den Danske Bank

Den danske Bank
Melodi: Carl Nielsen, 1926 (Den danske sang)
Den danske Bank den er uden lige
den går og tømmer det danske hus,
den er et barn af de fordum rige
hvor indkomst var et champagnebrus.
Den danske Bank når din mønt den klinger,
har klang af klokke, gebyr og sold.
I mod os cruiser på brede vinger
en saga tone fra skat og told.

Al indkomst ynde og låne vælde,
de tvende klange af blidt og hårdt,
skal banken rumme for ret at melde
om, hvad der inderst er os og vort.
Og tider skifter, og kriser kradser,
men lån og løn kræver stadig stål,
nu syr vi lønnen ind i madresser
og spytter ned i en offerskål.

Så skrig da, Danmark, lad hjertet tale,
thi hjertesproget er rentefrit,
og lære kan vi af bankskandale,
I sparker kun jeres eget skridt.
gebyr på løn og på aldershvile,
pånær de folk der har mer end nok,
Du danske bank, du mod afgrund ile
nu kunder melde sig ud ad hoc.

//Astrid Søe 2013 – www.livsoplevelse.dk
#Danske Bank #Drilleri #Gebyr

Mariehønen Evigglad – et heltekvad

Mariehønen evigglad,
er danmarks største heltekvad,
for når vi rejser og vi går,
er det den sang vi forestår.

Kom syng en sang af hjertets lyst,
frimodig af dit eget bryst,
foruden sangbog eller tekst,
blir sangen væk, øh vårens hæk?!

Du danske sang, blondine god,
du glemmes ofte i hvort blod,
bag højens bagtasten vi lå,
og sov med sneglehuset på…,

Der er et yndigt land, du ved,
i Nellys store jordbærbed,
næ, lille kat på vejen der,
og aja, se den første stær.

At lære sang som huskevers,
hukommelse på kryds og tværs
en tradition vi engang fik,
hvor sang og vers var folkeskik.

Når vi skal synge dagen ind,
er sidste stofe i dit sind,
mariehønen evigglad.
vil huskes som et heltekvad.

Astrid Søe 2013 #Fædrelandssang #tradition #heltekvad
Kan selvsagt synges på melodien Mariehønen Evigglad 🙂
Tilegnet Folkemusikgruppen Virelai

Du dejlige november.

            

Melodi: Hvad var det dog der skete? (Den blå anemone)


Du dejlige november, du gråner gennem ventetid,

på tåspids gennem dagen, langmodigt vinter vid.

Du lukker sommerdøren blid,
og fryser jorden hård og hvid,
og solen leger gemme,
mens alle kan fornemme,
at tiden toner ud.
Du dejlige november, din tone der går ned i mol,
og stemmen hæs med feber, mens marken bliver gold.
Et egern samler nød og agn,
og frygter for det store savn,
af fordums frugtbar fylde,
og sommertidens gylle,
er glemt til næste år.
Du dejlige november, med gavekatalogers drøm,
og frakker med reflekser, som værn mod bilers strøm.
Når bilens motor mangler glød,
men vågner af et hjertestød,
når huen kradser panden,
og trykker på forstanden,
og læbens sprukne kys.
Du dejlige november, med sjap og fugt i sko og skov,
en rynke på din pande, novembers egen lov.
Dit ansigt gammelt, gemt og godt,
og sjælen blød, men kødet rådt,
med ånde fuld af tåge,
din tåre den vil love,
at længslen varer ved.
Du dejlige november, med mørke dages indre skær,
og kinder der må gløde – jeg har dig særligt kær.
Du stilner lys og liv og lyd,
og fuglen søger efter syd.
Alligevel du favner,
den brik som alle savner,
– et svar på gådeliv.
Du dejlige november, med tro på det der holdt og stod,
et træ der mister løvet, men stolt har fundet rod.
En gammel myte på din mund,
i knæet gigt og øjets blund.
Din ælde rummer livet,
nu dør hvad vi blev givet.
farvel, opstå påny.
//Tekst: Astrid Søe 2012

Livets låge


Der er rustne gitterlåger
der blir glemt og vokser til
som en sjæl der intet vover
selv når livet alting vil

Der er hængsler slidt og satte
der har knirket sidste gang
åben lågen mens du kan det
og bryd ud i ord og sang

Livets låge åbner udad
mod en verden fuld af flor
et frimodigt sjælekarbad
du blir til, hvor der er ord

//Astrid Søe – 2012
melodi: egetræet tungt af alder

Nu også i uddrag som DIGT-I-TAL: https://soundcloud.com/mors-menageri/livets-l-ge

Facebook opsang!

Melodi: Den sømand, han må lide – Gammel sømandsmelodi

Den side, den må lide
langt mere ondt end godt, godt, godt,
den side, den må lide
langt mere ondt end godt.
Beskederne blir færre,
de svinder ind så småt,

– hej, komfaldera, hurra! –
de svinder ind så småt.

Før kunne man jo læse,
hvad andre skrev og vil, vil, vil,
før kunne man jo læse,
hvad andre skrev og vil,
men nu skal siden lide,
gebyrer bliver til,
– hej, komfaldera, hurra! –
gebyrer bliver til.

Vil du på siden læse,
så skal du ikke tro, tro, tro,
Vil du på siden læse,
så skal du ikke tro,
det stadig bare kommer
til newsfeed pænt i ro,
– hej, komfaldera, hurra! –
til newsfeed pænt i ro.

Næ, siderne er skjulte,
hvis jeg betaler ej, ej ej,
Næ, siderne er skjulte,
hvis jeg betaler ej
så du må selv fornemme,
når jeg gir lyd fra mig
– hej, komfaldera, hurra! –
Når jeg gir lyd fra mig! –

For selvom det er hygsomt,
at skrive stort og småt, småt, småt,
for selvom det er hygsomt,
at skrive stort og småt,
Så vil jeg ej betale,
men hellere græde snot,
– hej, komfaldera, hurra! –
Men hellere græde snot!

Ja, som det ser ud skal vi sideejere nu betale for at I får vores ord ind på jeres facebook nyhedsstrøm, selvom I har valgt os til frivilligt. Det er jo egentligt godt nok (for facebooks økonomiske udbytte og forståeligt), Jeg tænker dog at jeg vil afstå ra at betale facebook for at bombardere jer med mine ord og bare må håbe at I af egen vilje kikker forbi fra tid til anden – fordi I bare ikke kan lade være ♥