INDTALING. LÆR LEG LEV

LÆR LEG LEV
INDTALTE ORD OM LÆRING.

http://soundcloud.com/mors-menageri/laer-leg-lev-tekst-og-tale/s-WF9TC

M.I.S.

Til Eleven:
Har du husket at grine i skolen i dag?
Har du husket at vippe på stolen?
Har du husket at ingen er dum eller svag?
Har du husket en krølle på kjolen?
Har du husket at at spørge og finde et svar?
Har du husket at viden er vejen?
Har du husket at komme og være helt klar?
Har du husket at ta del i legen?
Har du husket at være en ven der er god?
Har du husket at danse og synge?
Har du husket at lytte og være i ro?
Har du husket at hoppe og gynge?
Har du husket at klassen er vigtig hver dag?
Har du husket din bog og din taske?
Har du husket at hejse et fødselsdagsflag?
Har du husket din mad og din flaske?
Har du husket at skolen udvikles af dig?
Har du husket at gide de andre?
Har du husket at skolen også er leg?
Har du husket at DU alt forandrer?

Til Læreren:
Har du husket at grine i skolen i dag?
Har du husket fortælling og sange?
Har du husket at ingen er dum eller svag?
Har du husket at trøste de bange?
Har du husket at at spørge og finde et svar?
Har du husket at viden er vejen?
Har du husket at komme og være helt klar?
Har du husket at ta del i legen?
Har du husket at læring i nærvær er god?
Har du husket at lyse og tænde?
Har du husket at lytte og være i ro?
Har du husket en verden at vende?
Har du husket at klassen er vigtig hver dag?
Har du husket dit ansvar og viden?
Har du husket at hejse et fødselsdagsflag?
Har du husket omhu til tiden?
Har du husket at skolen udvikles af dig?
Har du husket at tro på de andre?
Har du husket at skolen også er leg?
Har du husket at DU alt forandrer?

//Astrid Søe 2013

Plenum og pladder




















Melodi: Mogens Jermin Nissen. Hvergang en sommer igen kommer dragende.
Tekst: Astrid Søe 2013

Hvergang vi drøfter om danmark skal være
et land der går forrest i vækst
ender vi oftest i plenum og pladder
hvor fonden blir “fed” i en tekst

Oneliners, udligner alle de tanker
vi ønskede os for vor tid
men modet falder i kriser og banker
og væksten er blevet frigid

Innovative og andendagsstive  
de bygger og brækker og bær
Længes kun efter at noget skal blive 
så kreativt himlen er nær

Hvordan kan modet fornyes, fortættes
og vendes mod hverdag og mod?
når danmarks vilje på skemaet sættes
og ruller naturligt i blod


Her mellem rugbrød og rødgrød og skole 
vi gemmer på noget der gror
knæhøje drømme med ny banderole
et slægtled af drømmenes ord

De har et bud på den værste og bedste
og viseste viden på jord
de har ideer der der bliver de næste
og gror mellem Loke og Thor

Til Børnehøjdens fabelagtige mod, iderigdom og fremtidsnære virke.

Melonmanden Mogens

Melonmanden Mogens var gået i seng

så sur som en syltet rødbede,
for dagen igennem da havde han søgt
at finde og rode og lede,
men ikke et eneste sted var der bid
hans mod og hans håb sank i livet,
hvad hjælp det at smilet var bredt som en bag?
når nogen havde ham skivet!

//Astrid Søe 2013
#Børnerim

Drømme kommer altid først

Der er store folk der tænker
Stort om stor og større, størst
Fart er ikke no’et man sænker
Det er om at komme først
Selv den dybeste tallerken
Var engang en tanke blot
Ikke enten eller hverken
Smed mens tanken den er hot

Det skal sættes ind i skema
Et budget og revision 
Koge ned og finde tema
Møde plan på diktafon 
Overslag, prospekt og planer
Bankforbindelser og pris
Overvejelser der baner
Vej til både ros og ris
Så de store tænker stort
Hjernen den har vokseværk 
Jeg er blot en lille lort
Hverken kæmpe eller stærk
Det er svært at tænke større
Tænker jeg og går min vej
Jeg vil meget hel’re gøre
Tankerne til større leg
Men alligevel så er jeg 
Større end de store folk
Det er mig der skaber vejen
Jeg er barnedrømmens tolk
For de store drømte større
Dengang de var ganske små
Hængte tankerne til tørre
Siden bygge ovenpå
Når man er en halvlang fister
Blot et barn og fuld af sjov
Så slår store drømme gnister
Slip nu tøjlen og giv lov
Der er bitte små der tænker
Stort om stor og større, størst
Fantasi har ingen lænker
Drømme kommer altid først

//Astrid Søe 2013

Hyldest til børns tankemåde og banebrydende ideer

Kattens til matematik!

Otte kattes lange haler,

Deles op i decimaler,
Plusses med tocifred tal,
Divideret med en halv,
Og så trækkes 10%,
I kvadratrodens segment,
Ganget op med ni tabellen,
45 gaders hælden,
Resultatet knægt og tøs?
Nu er Pelle haleløs!
//Astrid Søe 2013
http://www.livsoplevelse.dk

Kammertonen

KAMMERTONEN!
  Gentager hvad jeg mente 15. marts og stadig mener er vigtigt.
Børnene har brug for at se samtale mellem voksne der ikke ligner mobberi.
Det har og er en tradition at vi voksne demonstrerer og laver papnæser, skriver vakse vers
(en iøvrigt herlig “samtale” form med demokratisk kreativitet som jeg skatter højt)
– men når vi står med en demonstration der handler om børn, ses af børn og opleves inde under huden på børn, så har vi et ansvar for tonen.
Et ansvar for måden vi vægter og vælger at ytre sig.
 
Når børnene engang atter er i skole bliver det hulens svært at overtyde dem om hvordan man må titulere hinanden, hvor grænsen går for mobberi – fordi de har set kl/coridon/lærerne mobbe i frit fald.

  Jeg vil gerne bede om lidt fornuft i børnehøjde – for opsamlingsarbejdet på mobbefronten vil tage år efterfølgende.
Nej lille Hans, du må ikke kalde Ole en nar! Jo, for du kaldte Ziegler en nar, så må jeg også!
 
Pædagogik og dannelse skal holde hele vejen rundt! også i kriser – også i kamptid – også i tonen. Og når vi drager børnene ind i konflikten tager de farve af det – for altid.

Kæmp for alt hvad I har kært,
dannelse det gælder,
men gør tonen mild og lærd,
fremtiden det gælder!


http://astridsoe.blogspot.dk/search?updated-max=2013-03-23T16:47:00%2B01:00&max-results=7

Bond(o) – James Bond(o)

Kære Moar, hvorfor må de voksne true, skælde ud?
Slås og råbe af hinanden, lade andre stå for skud?
Hvorfor har de ingen venner der kan lære dem lidt pli?
Var det ikke dem der skulle lære os “venner at bli”
Men de står i store horder, mens de skriger vrede ord,
Demonstrerer, lock Out truer, hvorfor gør de sådan mor?
Du har sagt til mig at man skal tale pænt og roligt-rart,
Skiftes, deles, lytte, lære, være omstillingsparat,
Men de mangler nok en gårdvagt, der kan skille skæg fra snot,
Løse op og frasortere hvad er skidt og hvad er godt,
Ham der Bond(o) er det ham der er en hemmelig agent?
007 som gårdvagt, er det en som chefen M har sendt?,
Og hvad er det dersens KL, for et klassetrin monstro?
Er der ingen der kan sige: nu vil vi sgu have ro!
Nå men det er blevet fredag, nu er hverdagen forbi,
Det er rart, så slipper jeg for mere voksen skolekrig!

// Astrid Søe 2013

#folkeskole kl/lærer debat

Travlhed

Der er ugler i min mose,
Der er stor debat og kævl
Der er fødder uden hose
Der er tons af voksenævl.

Der er ulv, men ingen Peter,
For jeg har vist ikke tid,
Demokratisk millimeter,
Matematik og andet vid.

Jeg har travlt, for jeg vil lære,
Meget før jeg bliver stor,
Men der skal sgu også være,
Tid til venner, far og mor.

Jeg skal nå at gro og vokse,
Liv skal være livet værd,
Så jeg nægter liv i bokse,
Og en folkeskolehær.

//Astrid Søe 2013
#folkeskole debatten

Heldagsskole børnerim

Nogen sir at jeg skal være på min skole dagen lang
heldagsskole ak det lyder som om dagen bliver trang
men nu går jeg her og tænker, hvorfor mon de ikke tror
at jeg elsker tid til overs, livet med min far og mor
Jeg har brug for tid til livet, til at være, holde af,
uden skema for den hele hulens lange nat og dag
jeg har brug for tid til andre end de skolefolk jeg ser
for mit liv består af mange andre end jeg møder der
Jeg er glad for skolelivet, det er sjovt og gir mig vid
loven er og blir en gåde – og jeg fatter ik en skid
når man tror at tvang og timer gir et bedre børneliv
så nu retter jeg med RØDT, den hulens lov og skoleskriv
//Astrid Søe 2013
#Heldagsskolen