KAMMERTONEN!
  Gentager hvad jeg mente 15. marts og stadig mener er vigtigt.
Børnene har brug for at se samtale mellem voksne der ikke ligner mobberi.
Det har og er en tradition at vi voksne demonstrerer og laver papnæser, skriver vakse vers
(en iøvrigt herlig “samtale” form med demokratisk kreativitet som jeg skatter højt)
– men når vi står med en demonstration der handler om børn, ses af børn og opleves inde under huden på børn, så har vi et ansvar for tonen.
Et ansvar for måden vi vægter og vælger at ytre sig.
 
Når børnene engang atter er i skole bliver det hulens svært at overtyde dem om hvordan man må titulere hinanden, hvor grænsen går for mobberi – fordi de har set kl/coridon/lærerne mobbe i frit fald.

  Jeg vil gerne bede om lidt fornuft i børnehøjde – for opsamlingsarbejdet på mobbefronten vil tage år efterfølgende.
Nej lille Hans, du må ikke kalde Ole en nar! Jo, for du kaldte Ziegler en nar, så må jeg også!
 
Pædagogik og dannelse skal holde hele vejen rundt! også i kriser – også i kamptid – også i tonen. Og når vi drager børnene ind i konflikten tager de farve af det – for altid.

Kæmp for alt hvad I har kært,
dannelse det gælder,
men gør tonen mild og lærd,
fremtiden det gælder!


http://astridsoe.blogspot.dk/search?updated-max=2013-03-23T16:47:00%2B01:00&max-results=7

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s