Overvågnings blues :)


















Overvågningssamfunds blues.

Jeg går af sted med begge ben, på jorden som man skal
og stemmer pænt hvert fjerde år når der udskrives valg
jeg er en vanlig demokrat, der følger skik og brug
ligusterhæk, privatliv, men så gik det helt itu
“…For jeg ved der er spioner
i mine pelargonier
og skjulte mikrofoner
i Nettos vandmeloner.”

Jeg har oprettet nem-id og netbank kan I tro
for alting bliver lettere hvis man vil bygge bro
og jeg har tændt min telefon og installeret app’s
men føler mig som bankekød i i kioskens nye Wraps’
“…For jeg ved der er spioner
i mine pelargonier
og skjulte mikrofoner
i Nettos vandmeloner.”

Jeg køber mig en firewall og filter mod en flu,
men den kan ikke skelne mellen meget “false or true”
og mens jeg ringer til min mor, står NSA på lur
det pisser sikkert PET, men det sgu mig der sku vær sur
“…For jeg ved der er spioner
i mine pelargonier
og skjulte mikrofoner
i Nettos vandmeloner.”

Så går jeg ned i parken for at købe mig en is,
mens NETS de trækker hundrede vold på mit indkøbsbevis
jeg snubler i gebyr forstand og går til lægen min
som sender al min data rundt, til uvedkomne svin
“…For jeg ved der er spioner
i mine pelargonier
og skjulte mikrofoner
i Nettos vandmeloner.”

Så skriver jeg en statusopdatering på min væg
den handler mest om kattemad og baby som er skæg,
men inden der er gået et minut så kan jeg se
mit feed er fyldt med tilbud om en ny og bedre ble
“…For jeg ved der er spioner
i mine pelargonier
og skjulte mikrofoner
i Nettos vandmeloner.”

Jeg søger mig et visum, jeg skal rejse mig en tur
men ambassaden siger højt at jeg sgu ikke dur
for jeg har støttet svages ret, til vand og brød og fred
så jeg er listet sort, fordi jeg ikke støtter had
“…For jeg ved der er spioner
i mine pelargonier
og skjulte mikrofoner
i Nettos vandmeloner.”

Jeg snupper mig et ugeblad og tjekker kendte ud
for Se & Hør har netop overvåget selve Gud
det viser sig, vist via Cloud, at han har bilags rod
for sønnens arvesynd er kun beskattet via bod
“…For jeg ved der er spioner
i mine pelargonier
og skjulte mikrofoner
i Nettos vandmeloner.”

Men gudskelov så ved jeg nu, at borgen endelig fik
en mørkelov så det blev slut med snagen og med kik
nu håber jeg at blive valgt, så jeg har samme ret
for al den overvågning gør mig pissesur og træt
“…For jeg ved der er spioner
i mine pelargonier
og skjulte mikrofoner
i Nettos vandmeloner.”

//Astrid Søe 2014 www.astridsoe.dk   Eller noget….

Afsæt

Der er afslutningsdebatter der kommer og går

Der er tanker, ideer og kam til dit hår,
Der er folk vi kan vælge og vrage iblandt 
Der er valgflæsk og løfter og holdning med kant 
Men ingen kan løfte et samfund og se
Hvor fremtid blir til

Der er gamle ord der taler om sorrig og glad
Der er stole så tomme hvor sjælene sad
Der er liv der er levet i storhed og fald
Der er statsmand på tinge og folkeligt valg
Men et er at vælges et andet at så
Et frø der kan nå

Der er tider fuld af dårskab og manglende mod
Der er dage hvor lykken er trådt under fod
Der er vidtstrakte drømme der bliver til skriv
Der er grundlov og gerning og blivende liv 
Som fodspor af såler er folkelivs ord
Et afsæt der gror 
//Astrid Søe 2014 #afslutningsdebat #dkpol http://www.livsoplevelse.dk

Same, same but different

Undskyld jeg sir et alvorligt ord
nu hvor alvor er et glemt begreb
ringridning i magtens korridor
råbåndsknob på løkke og på reb
hvem har bundet hånd og mund og ben
hvem har glemt Jens vejmand og hans stene?
nogen må stable de vises sten
suge marv af bukkebruses ben.
Et er hæders ord
som de fleste tror
andet gætværk, arv og gæld
og noget blir glemt og noget står fast
noget forties
andet blir tast.
men på sidste vers
gir en kryds og tværs
ord der finder rette plads.
man vælger til og fra
moral og kaviar
etikkens egne spor


Alle vil påstå at de har ret
og har satset på tarok og trav
strudsen med hovedet i busk og krat
hvornår graver man sin egen grav?
Pressen gør hvad pressen nu gør bedst
sulter eller pisker hver sin hest.
tasterne gløder og skærmen skær
der er breaking både her og der
til det øjeblik
edderkoppens nik
sælger studen for en slik.
og nogen de græder og nogen de ler
nogen sir tak
andre sig ter.
lys og lattermild
i et krydsmisil.
uden retning, mål og med
det haster med et kram
imellem skyld og skam
og pressemødeglam


Ingen vil male politisk mel
på en mølle der er vingeskudt
nogen skal sluge en hel kamel
før end gjallerhornet gir et trut.
der er drevet gæk og pølsesnak
to stegte hotdog, mange tak.
få har for meget og færre fik…
nye flasker, genkendt retorik.
men da morgen kom
da var krybben tom
alt forladt og fejet bort
og hør var der ikke, en mand som just lo?
gu var der ej
der var sgu to
det er politik
optræk, elastik
demokratisk spil og spin
vi ligger som vi skal
snart er der atter valg
Der er et yndigt land.

//Astrid Søe 2014
skrevet over tonerne til “I dit korte liv”. p.h.

Der er ingen.

Der er ingen ord så tomme at sproget går tabt
der er sindbilledeviden og kunst vi har rakt
der er former der taler og toner i takt
der er famlende frihed og det der blir sagt
et møde med skæbne, motiver og drift
i nedfældet skrift

Der er ingen ord så store at alt er fyldt ud
skønt vi elsker og opliver nysprogets skud
mens vi fylder et tomrum med overspringsånd
et tveægget sværd i en menneskehånd
og vokser i tale, der stryger dit hår
i mundbårnes vår

Der er ingen ord så åbne at afstand forgår
der er skygger der længes og fattige kår
der er munde der gisper og kalder på fred
der er intet forladt på tsunamiens bred
et blødt stykke rav og et kys fra en mund
på afgrundens bund

Der er ingen ord så smukke som det der er dig
der er intet fortalt der kan række for mig
og solen kan lyse og livet se på
og midt mellem ord kan man svimlen forstå
bag mørklagte øjnlåg og åndedrætsstop
er ordet en krop

Der er ingen ord så stærke at livet blir ved
men det sagte forbliver som bindende led
med flytbare floskler og bidende vid
hukommelsestråde blir vævet til tid
og selv når du ligger og bliver til jord
er livet dit ord

//Astrid Søe 2014

Det tar tid…

Det tar tid at lære livet udenad og gennemsvedt
Det tar vid at mestre livet mellem linier, overset

Det tar tid at leve livet fuldt og helt og uden grund
Men at miste det til gengæld det tar kun en lille stund.

//Astrid Søe 2014

Bøger

Jeg kan egentlig bare godt lide bøger. også fysisk. sådan fingerspids mod en glat paperback eller en håndfladesvedig læderindbunden gammel svend der dufter af kældermug og konserves. Æseløre der fortæller dødshemmeligheder, nærmest dagbogsnoterede drømme og så notaterne, også dem der ikke er ens egne, de brugte bøgers hemmelige understregninger. Kommentarfeltet fyldt med foragt og forelskelse. Det er næste som utroskab at se i de gamle bøger, læse andres ord og viden og tanker. og falde hen, i søvn eller sanselighed et sted mellem linierne. forgabt eller forgældet. Og flossede bogrygge der falder som sne når man tager bogen op. Sider der ligger hulter til bulter og hulker over glemte sidetal. Det er mageløst. Det er magelæst.

Valborgsaften sang

Af føjelige grene
jeg fletter mig en krans af vår
og månen skifter bane
mens valborgsnatten går
med røde tunger lattermild
er valborgsblussets viltre ild
et kærtegn mellem hænder
hvor frugtbarheden vender
og alt blir født på ny

Kom maj og kys i morgen
nu vender lysets lykke land
og fejet bort er sorgen
af stille tidevand
du rækker år og dag til os
og vi betræder den i trods
med trusler og og med tidsler
i edens have hvisler
en slanges ormesprog

Giv fri til lyst og lærke
og pak en kurv med håb og mod
så bare tæer kan mærke
melodisk overflod
forny et løfte til en kær
gå ud og træk det gode vejr
må kærligheden kalde
lad ligge hvad der falde
det slår nok rod en dag

//Astrid Søe 2014 – Valborgsaften

kan synges på “Den blå anemone”

Børnedigte – Lille Louise hun døde af grin

Lille Louise hun døde af grin
midt i en time i skolen
da faldt hun om i latter og hvin
så bøgerne faldt fra reolen
læreren måbed, eleverne skreg
hvad var der sket med Louise?
Hun læste en bog “Nej sagde kaj”
Og hvem kan la vær med at fnise?
For rigtige bøger er gysen og gru
og eventyrverdener der vokser
så find dig en bog og tag den i brug
til litteraturen dig bokser

//Astrid Søe 2014 – livsoplevelse.dk

#Børnelitteratur #Peter Mouritzen

Selfie

Det hele begyndte da Gud logget på
og tog sig en chat, helt ud i det blå
men han var alene og nettet var dødt
og det var begyndelsen før du blev født

“nu skaber jeg lyset og mørke og jord
og planter og dyr og snevejr mod nord
det hele skal spille, random men sejt
fuldt sukkerchok, glem alt om light”

Og Gud styret vildt og knaldede ud
på syvendedagen, med vabler på hud
han spillet lidt minecraft og drak en kop te
“Jeg keder mig råddent, men har en ide”

Så hentet han ler og formet en gut
som snart skulle leve i paradis hoot,
han børstede tænder og pustede liv
og Adam blev levende uden et piv

Men nu var det Adam der gik og var ked
Han syns ikke tiden som single var fed
for han ville date men var kun sig selv
i paradis hotel han var en rebel

Han skifted profil til “det er kompliseret”
og tog sig en selfie mens han blev dubleret
ok så, sagde Gud, og Eva blev skabt
og straks var Adam ganske forgabt

En gudskøn kvinde og hun var nudist
og Adam var tændt ved den første gnist
de snaved en del mellem blomster og bier
og livet var awsome og og funky og lir

Og Gud var tilfreds, de chilled, hang ud
han havde dog lige et eneste bud
hold snitterne væk fra kundskabens træ
men Eva blev fristet en skønne dag

Hun proppet i kæften med slanges på råd
og Adam den kylling, hun lokked – ham åd!
de gumlet og pludselig kom der et rush
“hey, du er da nøgen!” “Ja det er du os”

Og Adam blev vild og googlet på mac’en
om g-streng og hvordan man får sig six-packen
og Eva hun shoppet som det nye sort
og så blev de smidt på paradis port

Astrid Søe 2014
uddrag af Teologi for Teens & Tweens – udkommer før du får set dig om 🙂

Lattermilde Lazarus

Lattermilde Lazarus, han faldt om og døde
hjertestarter, intet hjalp, de dyppet ham i fløde
rullet ham i levertran, kildet ham på fussen
men han vågnet ikke op, mod paradis gik bussen.
Det var ikke særligt fedt for dem der var tilbage
og han stank i gravens fred, efter kun fire dage
så kom Jesus på visit og lovede at fikse
Lazarus det døde lig, det ville ikke kikse.
Han rulles den store sten, de havde sat for graven
og Jesus råbte, kom kun ud, før de har snuppet arven
og Lazarus stod op fra død og vaklede mod livet
det påstår han Johannes selv, i evangelieskrivet

//Astrid Søe 2014
uddrag af teologi for Teens & Tweens, frit efter Johannesevangeliet