Skrevet den af ASTRID SØE

træ og tone

Først var jeg lyden af jord og af nyt
bristet af frø og af fødsel
jeg lagde øret mod verden og lyt
himlen var frodig og ødsel
regnen og stormen og sneen gav lyd
knitrede, blødte og bragte
og jeg stod op, ved ordene “skyd”
tyste, måske lidt forsagte

Lag efter lag det lagde jeg bag
gennemblødt, ganske fornøjet
vækster og voksen af år og af dag
stengel med hovedet bøjet
bryde igennem en skovbund og se
knejse mod lyset der lokker
jeg foldes ud og mere kom til
gro nu, ja gro nu for pokker

Da blev jeg lyden jeg voksede i
toner af skovbund og spætter
en melodi af fanget og fri
svalende nordiske nætter
musen der peb og hugormens svar
gøgen og ræven og tuen
blomsten der åbner sig nøgen og bar
kvisten der løftes af duen

Jeg blev til fylde, oktaver blev lagt
årringe tæller min ælde
jeg var en tone i ord der blev sagt
vestenvind du var min helle
da blev jeg ombragt, fældet og faldt
kyssede jorden og sukked
nu er min tonestige kun halt
og mine ører er lukket

Da blev en susen til liv og til dåb
skåret i kødet som kærtegn
noget blev formet, en tone, et håb
mild og foranderlig støvregn
jeg blev et møde med menneskehånd
jeg blev et væsen i verden
jeg blev fra takten til tonen et bånd
lyden af glæde og smerten

Jeg er en lyd af længsel og værd
afkom af latter og triller
halsen der strækker og kroppen der bær
nodepapirer der kilder
jeg er en guitar et sjæl-instrument
afkom af himmel og kloden
siden jeg fødtes er meget mig hændt
men takten sidder i roden

//Astrid Søe 2013

Tilegnet John Larsens guitar.

http://www.youtube.com/watch?v=mRERsJz-7uQ

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Ciao 2013 – Breaking Newsyear

Nu siver luften af årets hjul
og “Breaking” de dækker det hele
jeg ser på twitter der pipper en fugl
om livrem og bælte og sele

jeg hører en mund der taler om krig
og liv der falder på stribe
jeg ser et skel mellem fattig og rig
og sult som ingen begribe

jeg ser en ungdom der presses mod væg
og frihed for mørke gardiner
et halvtomt glas med  mælkeskæg
og folk der bor som sardiner

jeg hører et digt af en som er ung
han kaster sin dagbog på bålet
og løfter en arv der er alt for tung
og famler og frier til målet

og piza lockoutet og døren den bandt
og alle de tabte forstanden
og smilet og modet blev væk og forsvandt
i sengen hos haltefanden

Mandela tog toget og hatten i hånd
og verden tog pulsen på magten
en selfie udløst i fælleskabs ånd
mens pressen hullede pakten

jeg læser avisen om vækst og om tro
om nye tendenser og mode
movember hvor skægget på læben det gro
og olddansk der rives ved rode

igennem et døgn, en dag og et år
går livet på trapper og stiger
og hverdagens ansvar er kam til dit hår
i puslingekongeriger

i året der gik, gik en genganger galt
og endte med ryggen mod muren
og nogen fik hoste og andre blev kvalt
men alle var “rene” på turen

en ulvefod i glasuren har trådt
og kejserens klær censureres
og Kierkegaardåret blev sølet og småt
så tomheden lægger bag os

en flodbølge blæste med møbler og mus
og svømmede over kanalen
og nye reformer kastet i grus
en fattigkarina i salen

og højt sku man flyve hvis vingerne bær
og gggi går på valsen
og melde sig ud af faner og hær
med rygtebørsen på halsen

at ryge og rejse er kun for de få
for færre for meget for fjollet
men nye skal komme hvor andre de gå
som mandelskind der er skoldet

nu bliver talt mellem marker og korn
og månelyset betager
rosen selvforsvarrer sin torn
og bagedysten den bager

alligevel selvom en verden er skæv
og kriser de forsider pryder
var totusindtretten alligevel gæv
når nytårstorsken den gyder

//Astrid Søe 2013 – på kanten af et årsskifte

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Glædelig jul

På stjerntæpper himmelblå

Er tændt en gammel stjerne
Den lyser op hvor sorgen lå
Og hilser fra det fjerne 
Med tonestiger når vi hen
Hvor tillid kysser panden
En glædelig jul til hver en ven 
Vi ønsker til hinanden
Med stille sind og hjerteslag
Og gamle kendte sange
Blir tonerne til lys og dag
Når nætterne blir lange
Et ord der går fra mund til mund
Med kærlighed og varme
Du gamle jul så smuk og rund
Sov trygt i mine arme
Da klinger sidste klokkeklang
Og træet står og længes
Et barn der bryder ud i sang
Og pynt på grene hænges
Et kys i misteltenens skjul
Et julebrev fra livet
Halleluja nu er det jul
Og det er ganske givet

Kan synges på: Er lyset for de lærde blot

//Astrid Søe 24/12 2013 www.livsoplevelse.dk

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Tæv mindre tænk mere!

Jeg staver som en brækket arm
jeg taster som en spade
min læser bliver ganske harm
men snup en chokolade
sig pyt til stav og taste fejl
tag ord med bare næver
bær over og vær mindre stejl
før du skribenter tæver

//Astrid søe 2013
www.livsoplevelse.dk

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

vinter solhverv

Så drejer året mod dag igen
og mørket kaster sin kåbe
du smukke vinter, min hjerteven
du lysner, begynder at håbe.
Du brænder dit bål på den korteste dag
du vender foret i frakken
og mulden forskydes i flere lag
solhverv har vinter på nakken.

så blænder du barnligt og smiler med tand
og tid der skal komme og kaste
en skygge mod det der er solur i sand
mens jorden går væk fra sin faste.
Så giver du frø der skal spire og gro
og finder et forår på kloden
og giver et menneske noget at tro
langmodig alligevel moden.
Astrid Søe 2012

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

SØREN K – TIL AT FORSTÅ for de rå (udgivelse børnebog)



SØREN K – TIL AT FORSTÅ (FOR DE RÅ) 
Søren Kierkegaard fortalt børn.

Kan bestilles i din lokale boghandel, på biblioteket, på nettet og ganske snart hos Mor’s menageri på www.livsoplevelse.dk

Også undervejs som e-bog (e står for eksistentiel)

http://www.gucca.dk/soeren-k-til-at-forstaa-for-de-smaa-bog-p249584

Fra bagsiden:

“Jeg taler helst med børn; thi om dem tør man dog håbe, at de kan blive fornuft-væsner; men de, der er blevet det! Herre Jemini!” 

Søren Aabye Kierkegaard. Enten ? Eller 1843. 
Voksne de klør sig i håret og sir, Hvad skriver mon manden på dette papir, Hvad mener han nu, med dette og hint, Jeg fatter det ikke? Det sku være fint. Mange har prøvet at fatte hans ord, Men det er sgu svært når man er helt stor, Klogskaben den har de korteste ben, Du fatter det nok, du er sådan en! Fortælling om ham Søren Kierkegaard, Forbandelse, bøger og vestjyske får, Om latterlighed og at tabe sig selv, Men så samle op med lidt mod og lidt held, Om livet og tomhed og tanker især, Det handler om dig, for du er det værd. 
Astrid Søe 2013 
Forfatterforedrag og fortællinger for børn om Søren Kierkegaard kan bestilles på: http://www.astridsoe.dk 
Ordet skaber hvad det nævner

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

TRO VÆRDIG (Udgivelse bog)

Tro Værdig – Til Hverdagsbrug – Bog

Af Astrid Søe


Det 

Det vi ved som ikke gælder
det vi kan som ikke tæller
det vi gør som ingen ser
det vi skal som hjælper fler
det vi flytter for en anden
det er kærligheds-forstanden!

“Tro værdig” er en opsamling af løse vers, rim og digte til hverdagsbrug.
Ord der lander og læner sig mod tro, sorg, sjæl og sind.

Et mødested i mennesket og det vi virker mod og med.

Ord er til for at blive brugt os imellem, de er til grams, til grin, til gro, til gru, til brug og betydning.

Ord er en gave vi ikke kan bytte i butikken igen.

Ord koster, knuser, kranser og kærtegner.

Ordet er frit og det er dit og mit.

Køb den her:
http://www.gucca.dk/tro-vaerdig-til-hverdagsbrug-bog-p249482
http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Orkan

Lungerne er et fint instrument

Blæsende ånde organer
At de kan puste er alle bekendt
Men grænsen må gå ved orkaner 
//Astrid Søe 2013
#Bodil #stormDK
http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Gamle Severin

Der står den gamle Severin, på tærsklen til en kirke,
i våbenhusets svale skjul, med gammelnordisk virke,
han læner træt på murens sten, og nynner på en salme,
forbander nattens punchebryg og morgenstund har kvalme,
for guld i mund er glædelig og fælleskab for alle,
men kirketrappens gamle sten er blevet ganske smalle,
her hyler fenris, dundrer Thor og Oden skær af grisen,
som vi har sunget om i nord, i gammel folkevisen,
og kirken byggede et hus, hvor sagn og sang var ordet,
og julen rullede så from, på kirkealterbordet,
den gamle Severin så til, og ville myten huske,
for gammelord er også jul, som ord i brændte buske,
og Severin tog ordet frem og lagde det som tæppe,
på våbenhusets kolde gulv, en lyd der høres næppe,
en gammel rusten melodi, af ord fra As og Vaner,
gudmødre til den lille ny, barn Jesus gamle aner.

//Astrid Søe 2013

Grundtvig som genhusker på den gamle nordiske julefortælling, i sampagt med den ny fortælling.

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Jeg glæder mig i denne tid (jul)

Jeg glæder mig i denne tid,
hvor verden bliver ny og blid
så ved jeg freden gæste.
der findes fred, der findes ro
der findes folk der bygger bro
og mødes med sin næste.

se verden trodser krig og nød
når barnet fødes af dit skød
et billedsprog der giver
et håb for det der varer ved
en rose i et tidselbed
en stjerne der opliver

for hvergang julen vandrer ind
og rører ved et barnligt sind
blir frosten brudt af sommer.

så når jeg ud i skoven går
så springer grene ud som vår
når julevarmen kommer

En lille pige holder hånd
og gode mennesker knytter bånd
og skriver julebreve
jeg ønsker dig en glædelig jul
at frihed flyver som en fugl
og lander som din gave

decembermåned gør så glad
et tindrende forundringsbad
af kildevæld der løber
med kærlighed og viljelyst
et ord til dem der mangler trøst
treenigheden støber

velkommen jul, velkommen liv
du standser verdens larm og kiv
kun gladeste ved det milde
du er en gammel melodi
der løber i mit blod fordi
din sang er livets kilde

//Astrid Søe
versetempo lånt af Peters jul…
http://www.astridsoe.dk