Da Danmark glemte danmark

Der var engang et lille land, som glemte hvad det var,
For der var krise, smalt og surt, det så kun brodne kar,
Og alt var alles kamp mod alt, det fælles visner bort,
Og politik og samfundssyn, det kom igen til kort,
Så sad det lille land forladt, og tænkte hvad gik galt?
Når verdens lykkeligste land, er blevet ganske kvalt,
Hvad var det nu vi drømte om, før krisetid og nød?
Et land hvor den der intet har, må sidde på dit skød,
Hvor alle mødes med den tro, at de er noget værd,
Og politik var vejen til, at mødes hver især,
Nu skændes vi på tværs af kuld, kultur og krisetid,
Oh lille land, omblæst og mild, af fenris får du bid,
Måske du snart skal lægge dig, som Maude og be om ro,
Og hvis du gør så lover jeg, vi gør det begge to.

//Astrid Søe 2013
#Hans Christian – jeg går op og lægger mig!

Ventevår

Under sneen skjult fra solen
Ligger livet lunt på lur
Og i skabet sommerkjolen
Venter stadig på sin tur

Isen knuger bugt og have
Frosten favner mark og jord
Under sneen som en gave
Forårsspinkle spirer gror

Jævndøgn kom og vendte kloden
Til et grønt kalender år
Selvom sneen slår mod ruden
Lover solen snarlig vår

//Astrid Søe 2013

Afsked før du dør.


 

Der imellem dag og uge,
Løstes ord og tillids sprog,
For kun vilje kan udruge,
Svære ord i livets bog.

Der er vrede, håb og afmagt
Når du går din nye vej
Der er ord jeg ikke har sagt
For du er jo her i mig

Der er viden vi forsager
Lukker ude, ønsker bort,
Indtil du og jeg opdager,
Livet er så smukt og kort.

Der er rejser der må tages,
Der er liv der går i stå
Venskab er når tillid dages
Nået er hvad vi sku nå.

//Astrid Søe 2013

Fra sogn, til provsti, til læbe-stift!

 

Melodi: livet er en morgengave.

Man kan give folk en finger,
Kaste håndtegn, vinke væk,
pudse glorien, og gro vinger,
bag en grøn ligusterhæk,
slå et slag for salmebogen,
tordne ord til mand og Gud,
men en torden kan jo ende,
med man selv må stå for skud.

Det er “synd” for ham der præsten,
som erkender syndefald,
røde læber, frække øjne,
politik som engangsknald.
Skal man tage magt og vælde,
fra de hulde piger små?
Rynkecreme og ind med ælde
bør de så i Burka gå?

Er det fortsat det der gælder?
Er en kvinde bare kød?
Hushold, køkkenfrikadeller,
føde børn af moderskød.
Når Maria Magdelene,
er ved magten og tar fat,
da vil munken ganske ene,
drømme i den hede nat.

Politik som sex og syndig,
gammeltestamentligt bavl!
for en kvinde bliver myndig,
demokratisk – uden savl!
Ta og pak det syn på duller,
deres øje, mund og hånd,
for du får den kolde skulder,
mandehørm foruden ånd!

//Astrid Søe – Marts 2013
www.astridsoe.dk

Kommentar til: http://m.jyllands-posten.dk/opinion/breve/article5270049.ece

Bond(o) – James Bond(o)

Kære Moar, hvorfor må de voksne true, skælde ud?
Slås og råbe af hinanden, lade andre stå for skud?
Hvorfor har de ingen venner der kan lære dem lidt pli?
Var det ikke dem der skulle lære os “venner at bli”
Men de står i store horder, mens de skriger vrede ord,
Demonstrerer, lock Out truer, hvorfor gør de sådan mor?
Du har sagt til mig at man skal tale pænt og roligt-rart,
Skiftes, deles, lytte, lære, være omstillingsparat,
Men de mangler nok en gårdvagt, der kan skille skæg fra snot,
Løse op og frasortere hvad er skidt og hvad er godt,
Ham der Bond(o) er det ham der er en hemmelig agent?
007 som gårdvagt, er det en som chefen M har sendt?,
Og hvad er det dersens KL, for et klassetrin monstro?
Er der ingen der kan sige: nu vil vi sgu have ro!
Nå men det er blevet fredag, nu er hverdagen forbi,
Det er rart, så slipper jeg for mere voksen skolekrig!

// Astrid Søe 2013

#folkeskole kl/lærer debat

Heldagsskole børnerim

Nogen sir at jeg skal være på min skole dagen lang
heldagsskole ak det lyder som om dagen bliver trang
men nu går jeg her og tænker, hvorfor mon de ikke tror
at jeg elsker tid til overs, livet med min far og mor
Jeg har brug for tid til livet, til at være, holde af,
uden skema for den hele hulens lange nat og dag
jeg har brug for tid til andre end de skolefolk jeg ser
for mit liv består af mange andre end jeg møder der
Jeg er glad for skolelivet, det er sjovt og gir mig vid
loven er og blir en gåde – og jeg fatter ik en skid
når man tror at tvang og timer gir et bedre børneliv
så nu retter jeg med RØDT, den hulens lov og skoleskriv
//Astrid Søe 2013
#Heldagsskolen

Skoleskema

Morgensang med hele skolen, krydses af og pænt goddag,
Skoletasken på min hylde, frakken på min egen knag,
Side 4, læsebogen “Se en si i is og ål”,
Side 5 og 6 er nået “es og kam og eg og kål”,
Matematik med 2+4 det er 6 hver en’ste gang.
Så musik med bongotrommer og en stille rolig sang.
Biblioteket hvor jeg henter nye bøger jeg kan li,
Der er en om store drager andre handler kun om krig,
Spise madder der er flade og en skolemælk med låg,
Passe på jeg ikke krummer eller spilder i min bog,
Frikvarter med fangelege, fodbold mål og SPK,
klokken ringer så vi løber, selvom vi skal stille gå.
Gymnastik med varme op løb, atletik og våde sko,
efter skole duksetjansen før jeg skal i Sfo.
Hjem og lave mine lektier, spise mad og gå i bad,
Så i seng og og knalde brikker for nu er jeg altså flad.

//Astrid Søe 2013

Lær leg lev

Melodi: At lære er at ville

At lære er at låne af andre hid og did,
at lytte til hinanden, og styrke eget vid,
at vælge hvad der rykker og finde egen form,
for læring kender ikke til formel efter norm.

At lære er at ønske at verden bliver stor,
at tro på egne evner og se forstanden gror,
vi fødes alle sammen med evner for at se,
at dannelse er måden vi vælger noget til.

At danne er at møde med åbent sind sig selv,
og ville andres måder og vedgå arv og gæld,
at turde tage springet på tusind favne vand,
at råbe uden blusel, jeg tror – jeg ved – jeg kan!

I livets egen skole, er himlen altid blå,
for læring er at strække og gerne stå på tå,
lyt til din egen stemme og find din egen vej,
at lære er at ville, i skole og i leg.

//Astrid Søe 2013
med særlig kærlig hilsen til Halfdan Rasmussen og den samlede lærer(for)stand

Fra dannelse til dancake

Der er noget særligt dansk
– jo nu har vi jo ledt længe efter den forstummede danskhed hvis vi regner Dannebrog, Dancake og Danfoss fra, hvad er det så der gør det særligt danske?
Det er vel det vi så smukt har fået i barselsgave – nemlig frihedsarven.
Og hvad er så frihed og det at leve i frihed?
Det er ansvaret for andre menneskers ret til forskellighed.
At vi kan rumme hinanden som vi er, med holdning, levevis, tanke og tro.
Det frisind fik vi i gave som folkearv. 


Vi havde forud for friheden ofret mange kloge gode mennesker undervejs, kæmpet og groet i dannelsen af menneskesynet.
Vi har fortsat en folkearv at tage vare på, at værne og skatte.
Vi er fortsat et folk indgroet i frihed.
Vi skal til stadighed finde menneskeværd i frihed og i det at turde hinanden måde og forstand.
Dannelse til livet er dannelse til menneskeværd.
Dannelse kommer alle steder fra, fra opdragt, fra skolen, fra samfundet, fra jobbet, fra fritiden fra mennesker iblandt.
Vi kan ikke risikere at miste dannelsen fordi vi ønsker et mere strømlignet samfund.
Strøm er til for maskiner, ikke mennesker.
Strøm er forbindelsesledet mellem elektronik og kraft – men ikke forbindelsesled mellem mennesker.


Da skal vi forskel kende,
på solskin og på lyn,
skønt begge de kan brænde
og skabe klare syn,
men som fornuften giver,
det ene lys opliver,
det andet slår ihjel


Sådan skrev Grundtvig og tydningerne er mange men klare.
Vi skal lære at skille ad hvad der er menneskenært og mennskefjensk.

Vi står midt i en ombrydningstid – og det er kun godt, for dem der tør brydes med tanker om vores fælles samfund og tiden vi lever i.
Vi laver statestik over vores mål og med, vi regner på forstanden, udmåler metoder, indregner tidsforbrug, uddelegerer snot og skæg og indavler vores politiske virke.
Vi driver driftigt rovdrift på ensretningen og pruduktudvikler børn og unge i en sådan grad at de bliver målt i tal og talent. Facit for mennesket er et mål vi tvinges mod, konkurrencen er hård, verden snører garnet sammen, krisen kradser og kannibalisen/kapitalismen har fået færden af det.

Vi optimerer barnets ensformning ved at give dem heldagskoler hvor vi til fulde mål kan målrette effektiviteten og retningen så normalgruppen får en ledetråd der passer til samfundsretningen.
Vi får en lagervare af dancake der holder ganske længe i systemet og effektivt kan stables i samme indpakning, men som vil smage ene hver gang.
Mormors hjemmebag vil blive en mangelvare.
Al ros til de dygtige lærere og pædagoger vi har i skolerne, men de skal ikke stå med hele livets dannelse alene.

Vi ønsker at globalisere, at vores unge møder livet med verdensvendte globale briller, men lærer dem i heldagsskolen at de ikke skal ud og lave venskaber på kryds og tværs, men kun lege med den fra skolen. Hvordan nu med det opdrag der gav barnet verdenssyn? At vi legede på tværs og fandt sammen i foreningslivet, i legen på gaden eller på besøget på museet og biblioteket?

Vi vender friheden og fritiden ryggen i målsætning om enshed.

Hvad er et dog ved den frihed der er så farlig, må man spørge sit samfund om – siden vi i udstrakt grad forsøger at beslaglægge den i de generationer der er på vej?
Friheden giver frirum, til tanke og tillid, til tro og til egne fornemmelser for verden.
Frirum giver kreativitet og tankespil.
Er frihed farlig? Nej, den er arven vi har kæmpet for i tusind år.
Øvet os i gennem dannelse til livet.
Skolen er vores vidunderlige afsæt, men ikke et helt liv.

Livet skal andet end skole os i retninger forudbestemt af lovtermer og protokoller.
Skolen for livet er afsæt i det hele menneske, mennesket der tør vælge sig ind i sin samtid, der kan regere selv i eget liv og kan sætte formel på friheden.

Og skal vi, danmark, klare os i fremtiden har vi brug for børn og unge, mennesker i det hele taget der tør tænke kreativt.
Der kan tænke selv uden at have pædagogen i baghånden, eller kun kan lege under overvågning.

Vi skylder vores børn at give dem fritid og frihed i barselsgave. Vi skylder os selv at huske på forskelligheden og frisindet som den dyrebareste arv vi har.
Vi skylder vores omverden at vise at bæredygtighed ikke kun omhandler klima og kludetæpper af produktion, men bæredygtighed er også at bære barnet mod livet på dygtigste vis – i frihedens navn.

Frihed er det bedste guld: Ja, frihed giver rigdom, ikke blot for den enkelte, men for samfundet og for statskassen.
//Astrid Søe 2013

Lille vår

Lille vår som vover
Vilje gennem frost og sne
Lille vår som lover
Solen at få se

Lille vår du milde
Solens kringelkroge lys
Edderkoppen ville
Spin for spin fornys

Stille vår din tone
Runger gennem ben og marv
Erantis blad og krone
Spirer snart din arv

//Astrid Søe 2013