Vår og vær

Våren har lagt sig som tåger af tillid
sløret og søvnig, men vågen og mild
reden er bygget af kviste i fortid
og du står op, når vilje er ild.

Graver i ånden og kaster med håret
striber af lys fra midsommernat
uden fortrydelse vender du året
knoppes hvor løvet har dig forladt.

Op af en grav, med dugfriske lunger
stiger en vår som mennesketro
gammelt der faldt, nu fødes som unger
hvor du vil bygge, der vil jeg bo.

Ja, pyt

Det blæser og stormer

Af lykke og liv
Det filer og former
Et efterårsskriv
Et blad falder om
Udgået for liv
Og jorden sir kom
Tilbage og bliv
Til muld og mage
For liget påny
Om hundrede dage
Vil vårspirer gry
Som sole i jord
Der lyser af nyt
Opstanden i ord
Det stormer, ja pyt.
//Astrid Søe 2013
http://www.livsoplevelse.dk

Der gik våren…

melodi: Nu går våren gennem Nyhavn. Niels Clemmens
Tekst: Astrid Søe 2013
  

Da gik våren gennem Nyhavn og jeg tror sgu jeg gik med,
for nu kan jeg ikke finde, dette “jeg” på noget sted.
våren havde duft af længsel, politik og rynkecreme,
men nu syns jeg landet dunster, af en lugt der er ekstrem.

Morten korch og dannevirke, hist hvor vejen slår en bugt,
hvor en bøg er bred som bagen, og en kælder står med fugt,
hvor et kakkelbord slår revner og et flag er rødt og hvidt
hvor et barn kun må sig gemme, når det leger borte tit.

Se, en “fremmet” bygger rede, finder sted og slår sig ned,
revet op med rod og hjerte, væk fra krig med håb mod fred.
men er står en halvfed dansker, og vil spærre for dit liv,
fremmedhad og halvkvalt hjerne, svinekød og pikken stiv.

Der er mark og skov og søer, der er by og land og strand,
der er ishus og cafeer, og tourister i et et rend,
men når verden slår med nakken og en flygtning krydser spor,
er der pludslig ingen pladser ved det danske nadverbord.

I en rede der i hækken, ruges fugleunger ud,
græsset gror, Sankt Hans er ovre og min ryg har hekseskud,
snart vil fuglen løfte vingen, flyve mod et fremmet land,
må de fremmede du møder ikke lyse dig i band!

Anemone

Anemonens milde blomster
Dækker skovens døde lag
Nodebogens forekomster
Melodiens sindelag

Vår er vækst af alt i dvale
Af en stilhed skjult og gemt
Som en tone vil den tale
salmesprog vi havde glemt

Anemone sangens måder
Lyder gennem skov og by
Gror af favntag gennem gåder
Vår er færd af os på ny

//Astrid Søe 2013
melodi: Egetræet tungt af alder

Du danske Holger danske jeg elsker dig, skønt du så ofte har sveget mig

Se der summer af sol over landet
Og min købmand har grillkul til salg
Der er spor af en ulv her i sandet
Og der gisnes om gravøl og valg
Og mens degnen demonstrerer
Blir der hvisket i magtens korridor
Våren kom, snart med blade på træer
Lille Ole må kloge sig hos mor

Der er masser af snak om forstanden
Der er længsel og viden og vejr
Der er “virus” der smelter på panden
Når man bliver finurligt forårskær
Der er fadøl hist i Nyhavn
Der er fløjlsgræs i haven i Hobro
Der er snak om finanser og afsagn
Konfirmander bekræfter deres tro

Og så trumfes min vår af avisen
Som bekendtgør at Holger skal ud
To en halv million det er prisen
Og jeg tænker at komme med et bud
Holger danske han skal sove
På min pude af ægte edderdun
For jeg værner på tro og på love
At den sovende kæmpe holdes lun

//Astrid Søe 2013
#Holger Danske blues

Kan brummes på melodien: se det summer af sol

Overskrift

Der er hamsterhjul der ruller
Der er virksomhed og flid
Der er Blachmans syn på duller
Helt poetisk engleblid
2020 ingen arme
Skaber mere produktion
Der er støv i vindueskarme
I den hele Union
Der er politik der bider
Der er skoler uden børn
Der er lærerne der gider
Men nu har de smækket dør’n
Der er diskusion om skatten
Og om Bandekrig og vold
Kære Danmark fald til patten
Hvorfor føles du så gold?
Der er glæde under sneen
Snart så er den smeltet bort
Smil og le og slå nu til den,
Lev nu livet – det er kort!

//Astrid Søe 2013
http://www.livsoplevelse.dk

Sommervingesuset

Frosten har sat min have i skak
Kulden har visnet min lilje
Havebænken skaller sin lak
Vårvarm er dog min vilje

Når noget gammelt skal gry påny
Rejses af frost og kulde
Støves af i land og by
Alt mens stenen den rulle

Gensyn og gribende glædes tafat
Leg under solsortens trille
Påskemorgen løfter sin hat
Højlydt med råb om at ville

Midt mellem mangel på varme og vår
Myterne griber til opstand
Noget skal genses hvert eneste år
Livet skal suge af Vievand

Af dvale er vågnet en sommerfugl
Fra vinterskjulet i huset
Og lander genfødt på liljen gul
Med sommervingesuset

//Astrid Søe 2013
Påskemorgen

Ventevår

Under sneen skjult fra solen
Ligger livet lunt på lur
Og i skabet sommerkjolen
Venter stadig på sin tur

Isen knuger bugt og have
Frosten favner mark og jord
Under sneen som en gave
Forårsspinkle spirer gror

Jævndøgn kom og vendte kloden
Til et grønt kalender år
Selvom sneen slår mod ruden
Lover solen snarlig vår

//Astrid Søe 2013