jeg sender dig en vintergæk
med uskyldsrene blade
den var så længe gemt og væk
og minder om det glade
Den brød igennem mulm og jord
den brød den frosne klode
den spirer af de gemte ord
min egen navnekode
og kan du finde mine spor
og gætte gækkens have
så send mig et tilbage ord
og ægget blir’ din gave
Godnat min smukke
Godnat min smukke klode kær
Godnat min elskede så nær
Godnat min frænde og min ven
Godnat læg dagen stille hen
Godnat til tanke og til tro
Godnat i tryghed og i ro
//Astrid Søe
PIrater
Endeløs række af tal efter tal
3,14159..
Pi er hverken hel eller halv
du kan tælle i et årti
evig er roden og rækken er rå
prøv at begynd og går du i stå
så skal du huske at PIrateri
er ligeså så svært som demokrati
for noget forgår og noget består
men PI er så lang som den evige vår
kun ét er så evigt som tal efter tal
og det er dit ord, brug kæften – du skal!
//Astrid Søe 2014
#PIdag
Snublende jublende nær
Jeg mødte dig uden uden for nummer
i køen til livet såmænd
du blev hvad kun Phi ene rummer
en evighed atter igen
Jeg kysset din mund og din hage
jeg spiste dit ord og din frugt
du blev til min paradishave
og paradis bør blive brugt
Du satte et træ der slog rødder
du plantet erindring og vær
og du var mit smør på min krydder
så snublende jublende nær
Du skænker i kopper af ælde
og kanter der har fået skår
for alt der er brugt kan fortælle
at nuet blev født af i går
Melodien kommer snart på en kanal nær dig 🙂
Vår og vær
Våren har lagt sig som tåger af tillid
sløret og søvnig, men vågen og mild
reden er bygget af kviste i fortid
og du står op, når vilje er ild.
Graver i ånden og kaster med håret
striber af lys fra midsommernat
uden fortrydelse vender du året
knoppes hvor løvet har dig forladt.
Op af en grav, med dugfriske lunger
stiger en vår som mennesketro
gammelt der faldt, nu fødes som unger
hvor du vil bygge, der vil jeg bo.
02 BUD
Den flaskehalsen peger på
er oftest kun dig selv
for det er ganske svært at få
forstand på arv og gæld
For hvad er godt og hvad er skidt
og hvad er helt i skoven
er 02 blevet gennesnit
for skriftens ord i loven?
Erhverv og vækst og ligeværd
og dumpekarakterer
at tvinges til at stå på tæer
og leve med manerer
At reformere sav og saks
så tekst og tal er guder
du duer ikke, skrid, det straks
en dommedagsbebuder
Vor lige mulighed for vid
(og vid er alt vi rummer)
får først hos unge særligt bid
foruden tal og nummer!
Det er sgu synd for Per og Ann
der ikke magter skolen
der er så meget som de kan
men tabes i parolen.
Hvorfor skal nogen smides ud
med badevandets bundfald?
skift 02 ud med 2 bud
og det er sidste udkald!
//Astrid Søe 2014
erhvervsreformen
Altså… hallo radioavis med din morgengrimme og halv lodne ånde.. Så siger du at de unge skal have mindst 2 for at komme ind på en erhvervsuddannelse… jamen kæreste lille folketing dog, hvad er det I overset her? Jeg tænker (Ja, pøbelvældet taler/skriver/tænker, undskyld på forhånd selvsagt) at I har en sær tro på straks-vaks begrebet.
Først reform i folkeskolen der skal sætte hver fugl på øverste pind, hvor de så kan klatte nedad, eller pille fjer.
Dernæst laver i en erhvervsuddannelses reform der indfører et 2 tal som bundlinie.
Altså, en forkeskolereform som den I tror på (Jeg skrev I ikke jeg) det tager jo selvsagt 10 år at opleve en virkning af den reform (de skal jo lige gå fra 0-10 kl med reformationen i ånd)… så de unge der triller ud af 9-10 nu, de har ikke fået jeres brystløft og kan dermed ikke smides ind i en mindstekravspulje på 2. (fat det dog)
For det andet er det noget vrøvl… Ja, det er da utroligt rart og tilmed særdeles brugbart at kunne bruge sine bogstaver og tal og endda omsætte dem til mening, men det er ikke hele livets fylde.
Vi har, som der igen og igen er bevist gennem tusind år, en ret stor mængde mennesker der ikke kan lære at læse eller skrive eller er talblinde eller simpelhen ikke lærer som I tænker de skal (de lærer, men på en anden måde end den I har systematiseret og sat grafer og karakterer efter). og igen, med et brag, sætter i dem uden for døren.
Jeg savner den gamle mesterlære ordning, hvor enhver var god i deres og lærde af hinanden, nedarvede færdigheder, fandt sted og fandt mening.
Jeg kender til sindsygt begavede mundtlige/håndgribelige mennesker, der kunne spidde enhver i en samtale, men hvis vid ikke værdsættes fordi det er munden der bærer, ikke hånden, pennen eller regneblokken.
Hvad taber vi så – igen – vejret, værdet og værdien.
Og pis mig i øret om ikke der om få, ganske få år vil komme mundtlige skoler, skoler hvor samtalen og fortællingen igen har værdi. og hvor, fordi mange der er ord eller talblinde, hukommelsen og omstillingsparatheden vil blive det nye sort.. og overhale enhver form for taste-terpen.
Fremtiden vil da i den grad være ligeglad med hvor dygtig du er til at skrive, vi dikterer i fremtiden vores ord og arbejde og har da selvsagt datamatiske sekretærer til at omsætte det til tekst, hvis det er nødvendigt. vi har billeder og ord, vi har lyd og vi har maskiner der måler og udregner.
Det vi skal satse på er medmenneskelighed, se det er en uddannelse der rykker i den grad. en uddannelse/dannelse af det hele menneske.
Hvad er det nu vi mangler her i verdens lykkeligste land og iøvrigt globalt? Det er varme hænder, det er troen på hinanden, det er tilliden, det er fredelig sameksistens, det er bevægelighed og det er muligheden for frie valg for frie mennesker.
Det skal vi lære vores unge. (Og halløj højskoler, det er blandt andet jeres opgave) men allerede i grundskolen skal vi sætte det bæredygtige menneske på dagsordnen og ikke kun hænge os i tal og bogstaver og akademisk kontra håndværksmæssig kunnen.
Kære iværksættere: Så er det i dag, ikke i morgen, i dag, du sprinter ud og laver en uddannelse der er for alle dem der ikke kan læse, regne, skrive, sidde på en stol eller andet. Det er enkelt, det er menneskenært, det er at tage alle i ed i den fremtid der kommer. skab en virksomhed der beror på tale, på digitaliseret manpower og på de evner, der iøvrigt ofte meget kreative evner, de unge der ikke er skoleglade har. vi kan ikke reformere os ud af den gruppe der ikke kan lære “tegn/tal til tekst”. de vil altid være her og har altid været her.
Uddan dem til ambassadører for bæredygtighed. så har vi, så har de, et afsæt der er fremtidsvendt og brugbart.
nå men undskyld, pøbelvældet skal lige ud og købe en roulade og en lottoseddel, tænk hvis man vandt – respekten for menneskets duelighed!
KUNSTEN
Kunsten kan frisætte, ændre og forme,
størkne, forandre, stilne og storme,
ryste, regere og ruske til ro
og midt i kunsten der udspringer tro.
kunsten kan virke og være og vandre,
spille et puds og alting forandre,
kaste en skygge og stjæle en tid,
ændre en verden og skabe dit vid.
Kunsten går solo og oplyst omkring,
ilden forandres i evighedsring,
i fordumssproget i forfærdre mund,
løfter kun kunsten historiens stund.
Kunsten forfatter i ånd og i sprog,
øjebliksbilled af skabelsens bog,
her er din rod og herfra din vej,
kunsten er ja og aldrig et nej.
//Astrid søe 2014
Ding DONG. Et krisekvad!
Børge på fjorten
Børge på fjorten
har jokket i lorten
og ledt efter mening i intet og alt
for alle må lede
oppe og nede
og fatte hvad er det jeg egentlig har valgt?
Børge på fjorten
har jokket i lorten
og vasket det af i en spand med klorin
i fejltrin er læren
om fuldgyldig væren
at står ved sit valg, med et skævt lille grin.
//Astrid Søe 2014
Til ungdommens mod
træ og tone
Først var jeg lyden af jord og af nyt
bristet af frø og af fødsel
jeg lagde øret mod verden og lyt
himlen var frodig og ødsel
regnen og stormen og sneen gav lyd
knitrede, blødte og bragte
og jeg stod op, ved ordene “skyd”
tyste, måske lidt forsagte
Lag efter lag det lagde jeg bag
gennemblødt, ganske fornøjet
vækster og voksen af år og af dag
stengel med hovedet bøjet
bryde igennem en skovbund og se
knejse mod lyset der lokker
jeg foldes ud og mere kom til
gro nu, ja gro nu for pokker
Da blev jeg lyden jeg voksede i
toner af skovbund og spætter
en melodi af fanget og fri
svalende nordiske nætter
musen der peb og hugormens svar
gøgen og ræven og tuen
blomsten der åbner sig nøgen og bar
kvisten der løftes af duen
Jeg blev til fylde, oktaver blev lagt
årringe tæller min ælde
jeg var en tone i ord der blev sagt
vestenvind du var min helle
da blev jeg ombragt, fældet og faldt
kyssede jorden og sukked
nu er min tonestige kun halt
og mine ører er lukket
Da blev en susen til liv og til dåb
skåret i kødet som kærtegn
noget blev formet, en tone, et håb
mild og foranderlig støvregn
jeg blev et møde med menneskehånd
jeg blev et væsen i verden
jeg blev fra takten til tonen et bånd
lyden af glæde og smerten
Jeg er en lyd af længsel og værd
afkom af latter og triller
halsen der strækker og kroppen der bær
nodepapirer der kilder
jeg er en guitar et sjæl-instrument
afkom af himmel og kloden
siden jeg fødtes er meget mig hændt
men takten sidder i roden
//Astrid Søe 2013
Tilegnet John Larsens guitar.
