Kunsten kan frisætte, ændre og forme,
størkne, forandre, stilne og storme,
ryste, regere og ruske til ro
og midt i kunsten der udspringer tro.

kunsten kan virke og være og vandre,
spille et puds og alting forandre,
kaste en skygge og stjæle en tid,
ændre en verden og skabe dit vid.

Kunsten går solo og oplyst omkring,
ilden forandres i evighedsring,
i fordumssproget i forfærdre mund,
løfter kun kunsten historiens stund.

Kunsten forfatter i ånd og i sprog,
øjebliksbilled af skabelsens bog,
her er din rod og herfra din vej,
kunsten er ja og aldrig et nej.

//Astrid søe 2014