Skrevet den af ASTRID SØE

Folkeligt forår

Hvad er folkeligt i grunden
Skrev den gamle Severin
Er det ord vi har i munden?
Er det dannelses doktrin?

Er et folk i grunden splittet
Mellem tro og lov og stat?
Hvad er rigt og hvad er fedtet?
Hvad er fælles, hvad privat?

Hvordan vælger man sin stemme
Ind i hver dags gøremål?
Vil man folkeånd fornemme
I lidt mudder under sål?

Er vi grænseløse ånder
Der bebuder verdensvid?
Er vi kasteløse nonner
I en kassetænketid?

Hvad er ånd og hvad er viden?
Hvad er tro og hvad er tant?
Er historien gennem tiden
Uforløst som fælles pant?

Kan vi dukke os bag hækken
Uden blusel uden kløgt?
Et et fælleskab en vækken?
Eller tvang som vi har søgt?

Er der frihed er der former
Der forklarer hånd og mund?
Er vi viklet ind i normer?
Hvem er god og hvem er ond?

Hvad er folk og hvad er livet?
Hvad er sagen samlet set?
Hvad har folkeånden givet?
Hvad har folket fælles ledt?

Kan en tågesnak forføre
Hvis den siges ofte nok?
Kan frimodigheden røre
Hvis vi stivner af et chok?

Er det kærlighed der råder?
Er det tro og håb og mod?
Er det omhu der skal sætte
Skellet mellem nu og rod?

Er der valg på alle hylder?
Hvad forpligter du og jeg?
Egoismens sorte bylder
Eksistensens strengeleg

Kan vi finde fred i næsten
Uden tvang om ret og vrang?
I forskellighed er læsten
Nodeskriv i folkesang

Se et menneske der venter
I en længsel efter os
Folkeånden alt indhenter
Uden vrede, fri af trods

Folkelig er den der tvivler
Spørger, tænker, undres på
Folkeånd hvor frihed hvivler
Mulighed til at forstå

Hvor er tonen hvor er talen
Til et folk og folkelighed?
I en vilje – fandengalme
Til en fælles kærlighed!

//Astrid Søe 2013
http://www.livsoplevelse.dk
#Hilsen til Grundtvig
Kan synges på: Folkeligt skal alt nu være

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Ægte håb

I ægget gemt lå livet lunt og rugede på viden,
Og øvet sig i krop og ånd og alt hvad det blev givet,
Med vingefang og næb og klær der lå så klemt og drømte,
Men så en dag fik skallen hul og livet ægget rømte,
Med store øjne lyseblå og dun på krop og tanke,
Det lille liv gik verden rundt, hør brystet hjertet banke,
Det lille kræ så ny og mild, så nyfødt ud af råbet,
Er født i glædes favn som få, så smukt er endnu håbet.

//Astrid Søe 2013

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Kammertonen

KAMMERTONEN!
  Gentager hvad jeg mente 15. marts og stadig mener er vigtigt.
Børnene har brug for at se samtale mellem voksne der ikke ligner mobberi.
Det har og er en tradition at vi voksne demonstrerer og laver papnæser, skriver vakse vers…
(en iøvrigt herlig “samtale” form med demokratisk kreativitet som jeg skatter højt)
– men når vi står med en demonstration der handler om børn, ses af børn og opleves inde under huden på børn, så har vi et ansvar for tonen.
Et ansvar for måden vi vægter og vælger at ytre sig.
 
Når børnene engang atter er i skole bliver det hulens svært at overtyde dem om hvordan man må titulere hinanden, hvor grænsen går for mobberi – fordi de har set kl/coridon/lærerne mobbe i frit fald.

  Jeg vil gerne bede om lidt fornuft i børnehøjde – for opsamlingsarbejdet på mobbefronten vil tage år efterfølgende.
Nej lille Hans, du må ikke kalde Ole en nar! Jo, for du kaldte Ziegler en nar, så må jeg også!
 
Pædagogik og dannelse skal holde hele vejen rundt! også i kriser – også i kamptid – også i tonen. Og når vi drager børnene ind i konflikten tager de farve af det – for altid.

Kæmp for alt hvad I har kært,
dannelse det gælder,
men gør tonen mild og lærd,
fremtiden det gælder!


http://astridsoe.blogspot.dk/search?updated-max=2013-03-23T16:47:00%2B01:00&max-results=7

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Overskrift

Der er hamsterhjul der ruller
Der er virksomhed og flid
Der er Blachmans syn på duller
Helt poetisk engleblid
2020 ingen arme
Skaber mere produktion
Der er støv i vindueskarme
I den hele Union
Der er politik der bider
Der er skoler uden børn
Der er lærerne der gider
Men nu har de smækket dør’n
Der er diskusion om skatten
Og om Bandekrig og vold
Kære Danmark fald til patten
Hvorfor føles du så gold?
Der er glæde under sneen
Snart så er den smeltet bort
Smil og le og slå nu til den,
Lev nu livet – det er kort!

//Astrid Søe 2013
http://www.livsoplevelse.dk

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Sommervingesuset

Frosten har sat min have i skak
Kulden har visnet min lilje
Havebænken skaller sin lak
Vårvarm er dog min vilje

Når noget gammelt skal gry påny
Rejses af frost og kulde
Støves af i land og by
Alt mens stenen den rulle

Gensyn og gribende glædes tafat
Leg under solsortens trille
Påskemorgen løfter sin hat
Højlydt med råb om at ville

Midt mellem mangel på varme og vår
Myterne griber til opstand
Noget skal genses hvert eneste år
Livet skal suge af Vievand

Af dvale er vågnet en sommerfugl
Fra vinterskjulet i huset
Og lander genfødt på liljen gul
Med sommervingesuset

//Astrid Søe 2013
Påskemorgen

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Langfredag

Frossen jord på Golgata
Hovedskal af ælde
Myter gror imellem lag
Lidelse fortælle

Udmålt mellem ånd og ord
Kors af hånd og handling
Skrift og bog er ene spor
Tyder om forvandling

Uden ondt forstås ej godt
Lys beror på mørke
For at kende forskel blot
Vand hvor der er tørke

//Astrid Søe 2013
#Langfredag

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Gæk gæk

Gækkebrev og påskeliv
Klippe tænke klistre
Men hvem skal mon ha mit skriv?
Jo – mit lands ministre

Lille Lotte fandt sit mod,
Underskrev med prikker,
Fik et svar hvorpå på der stod:
Udfyld i rubrikker

Påskegæk og saksehånd
Nem-id med koder
Passer skidt til nutidsånd
Prikkerne de roder

//Astrid Søe 2013
#gækkebrev ensretning

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Da Danmark glemte danmark

Der var engang et lille land, som glemte hvad det var,
For der var krise, smalt og surt, det så kun brodne kar,
Og alt var alles kamp mod alt, det fælles visner bort,
Og politik og samfundssyn, det kom igen til kort,
Så sad det lille land forladt, og tænkte hvad gik galt?
Når verdens lykkeligste land, er blevet ganske kvalt,
Hvad var det nu vi drømte om, før krisetid og nød?
Et land hvor den der intet har, må sidde på dit skød,
Hvor alle mødes med den tro, at de er noget værd,
Og politik var vejen til, at mødes hver især,
Nu skændes vi på tværs af kuld, kultur og krisetid,
Oh lille land, omblæst og mild, af fenris får du bid,
Måske du snart skal lægge dig, som Maude og be om ro,
Og hvis du gør så lover jeg, vi gør det begge to.

//Astrid Søe 2013
#Hans Christian – jeg går op og lægger mig!

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Ventevår

Under sneen skjult fra solen
Ligger livet lunt på lur
Og i skabet sommerkjolen
Venter stadig på sin tur

Isen knuger bugt og have
Frosten favner mark og jord
Under sneen som en gave
Forårsspinkle spirer gror

Jævndøgn kom og vendte kloden
Til et grønt kalender år
Selvom sneen slår mod ruden
Lover solen snarlig vår

//Astrid Søe 2013

http://www.astridsoe.dk
Skrevet den af ASTRID SØE

Afsked før du dør.


 

Der imellem dag og uge,
Løstes ord og tillids sprog,
For kun vilje kan udruge,
Svære ord i livets bog.

Der er vrede, håb og afmagt
Når du går din nye vej
Der er ord jeg ikke har sagt
For du er jo her i mig

Der er viden vi forsager
Lukker ude, ønsker bort,
Indtil du og jeg opdager,
Livet er så smukt og kort.

Der er rejser der må tages,
Der er liv der går i stå
Venskab er når tillid dages
Nået er hvad vi sku nå.

//Astrid Søe 2013

http://www.astridsoe.dk