Tone: Fra gammel tid bar kvinderne det tungeste læs.

Fra gammel tid var alle folk delt op efter køn
Den førstefødte skulle meget gerne være en søn
Og fik man sig en datter hun på møddingen røg
Hvis ikke lige man mang’led en der skulle vaske tøj.
Det var mennesker fra landet
Det var mennesker fra byen
Det var mennesker der alle delte mandens menneskesyn
Ikke mødes tværs af kønnet, Fatter har det sidste ord
Og det er jo også ham der skaffer mad til vort bord

Med 68 fik kønnet ord, et udtryk på ny
Nu skulle kvinden rejse sig med næsen højt i sky
Før kvinden hun fik set sig om så gik hun ned med stress
Så hun er førtidspensioneret før de 68.
Det var mennesker fra landet
Det var mennesker fra byen
Det var mennesker der alle kogte OTA morgengryn
Skal man spænde ben for nogen så må strømpen være rød
Men nu var det dobbelt hårdt med job og børns morgengrød

Så skulle manden være blød og passe hjem og børn
For nu var det på høje tid at han sku ta’ en tørn
Med ligestilling troede vi, at alle sku vær ens
Med Beatles hår og sund sandal var alle let til bens
Det var mennesker fra landet
Det var mennesker fra byen
Det var mennesker der alle delte fri og lighedssyn
Skal man mødes tværs af kønnet må man fattes forefra
At hver gang vi gør os ens så blir vi atter til nar

Med 80erne sag’e tiden kun at lighed det er dig,
Når du kan stå på linie med de ord: jeg er sku mig!
Min egen og mig selv og kun derfra min verden går
Skidt være med de andre de må slikke deres sår
Det var mennesker fra landet
Det var mennesker fra byen
Det var mennesker der ikke delte andres menneskesyn
Sku’ man mødes tværs af noget sku’ man fattes først og sidst
At det ikke hjælper stort at være egofacist

De gifte folk blir skilt, så de kan gifte sig på ny
Med dine børn og mine børn i København og Thy.
Familiesammenhænge er en pampers engangsble
Men ét står klart, det gavner ganske sikkert DSB
Det er mennesker fra landet
Det er mennesker fra byen
Det er mennesker der laver om på vores samfundssyn
Der er nye sammenhænge, nye liv at finde på
Men vi lærer nok at kravle før vi lærer at gå.

Et nyt årtusind kom med syn på kvinde som mand
Dit køn blir pisket ind fra før den første mælketand
En kvinde er en kvinde og en mand han er en mand
Det har vi egent’ligt været siden amøben gik i land
Det er mennesker fra landet
Det er mennesker fra byen
Det er mennesker der alle deler fælles fortidssyn
Når de mødes tværs af kønnet har de kromosomer med
Spytter ligeligt i puljen af æg og af sæd

For tiden går det lige op, med livet især
Vi lever sgu og ånder, eller også lar’ vi vær
Vi lever så foranderligt at ingen helt forstår
Den tid der var i 68, den tid der var i går
Det er mennesker fra landet
Det er mennesker fra byen
Det er mennesker der alle har et bredt historiesyn
og skal man mødes tværs af gener må man fattes sidst og først
At forskelligheden gør at intet køn bliver størst!

Tekst Astrid Søe Marts 2006
Skrevet til 68er opholdet på Lønne Højskole