Sæt nu jeg elsker dig

Sæt nu jeg elsker dig.
At vågne
med et sæt
og vide at det er muligt
at jeg har sat mig
hos dig
i det
utænkelige satte
sæt dig selv
og se
for sæt nu
jeg elsker dig
//Astrid Søe 1992
# Fra rodekassen

Valg til Kommune og Regioner – November 2013

I Danmark er jeg født
Tekst: Astrid Søe 2013, frimodigt efter H. C. Andersen, 1850
Melodi: Henrik Rung, 1850
I Danmark er jeg født, der skal jeg stemme
og vælge mig en vej i politik.
Min stemme sir hvem der skal loven tæmme,
skønt nog’n for lidt og nog’n for meget fik.
Du danske politik,
Med udvalgsråd og møder
Med flid og hidsighed når tungen gløder .
Dig elsker jeg!
Valg er at vare ved!
I Danmark er jeg født kan jeg fornemme,
Med demokratisk ævl og kævl og ånd
Et gammelt rige, må man ikke glemme,
Hvor skikken er at holde alles hånd.
Du danske lille land,
opdelt i små kommuner, –
med udligns økonomier der luner!
Dig elsker jeg! – Dig elsker jeg!
Valg er at vare ved!
Engang når det er blevet kold november,
så går jeg ind i stemmeboksens skjul,
og sætter mig et kryds, skønt tvivlen kæmper,
hvad er reelt og hvad er bare sul?
Kommune, Region;
med kløgt modtage min stemme,
jeg blir og minder dig om alt du glemme!
Dig elsker jeg! – Dig elsker jeg!
Valg er at vare ved!
Du land, hvor jeg blev født, hvor jeg skal vokse,
hvor jeg tar del og gir, og tar og går,
din skæbne bliver til i stemmebokse,
hvor nye folk blir tilvalgt år for år.
Du folkestyre land,
pas godt på hver en stemme,
for ude godt, men frihed det er hjemme!
Dig elsker jeg! – Dig elsker jeg!
Valg er at vare ved!
(Kunst skilderi venligst udlånt af Jacob Sørensen, Aalborg)

At vælge til.

Melodi: Spænd over os dit himmelsejl, Hans Holm 1988
At vælge til, at vælge fra
i hastighed og dvale,
at vente og at være klar,
på bakkedrag og dale.
At skubbe rullestenen selv,
at låne og at stå i gæld –
Når hjertet alt bevæger.
At samle sten med huller i,
og mærke dem i lommen,
at ånde ude i det fri,
og være helt velkommen.
At stemple sjælens rejsepas,
med solens lys som et kompas –
Når hjertet alt bevæger.
At tiden kommer, tiden går,
foruden vej og måde,
at finde fred med det man når,
er livet egen gåde.
At slippe et kalenderblad,
og spise sidste måltid mad –
Når hjertet alt bevæger.
At stå ved ord og magt og ånd,
treenighed af tillid,
at tage barnet i sin hånd,
og være i sin nutid.
At tage overfrakken på,
at løbe eller bare bare gå –
Når hjertet alt bevæger.

//Astrid Søe 2013. Til udenvejrs gudstjeneste.

Melodien kan fiskes her:  http://www.youtube.com/watch?v=sNZG-ZH75hw

At løbe mod.

Melodi: Spænd over os dit himmelsejl, Hans Holm 1988 
At løbe mod, at løbe fra,
at løbe ind mod muren,
at lykkes i det liv man har
og favne hele turen.
At flytte sig i eget liv,
på barnefod og gangstativ –
i åndedrag af livet.
Sæt foden frit, for dit og mit,
på gade, sti og veje,
for tiden går med store skridt
og ingen kan den eje.
I tillid får vi ejerskab,
en vej i dødens sorg og tab –
i åndedrag af livet.
At være spejl af tidens tand,
hvor horisonten buer,
i timeglas med livets sand,
en del af Altets nuer.
En bøn i skovens stille rum,
der bliver Ordets egen sum –
i åndedrag af livet.
I Gylling mølles vingefang,
berørt af vejr og vinden,
som flytter storme, sol og sang,
som kys på barnekinden.
En himmelstump der maler dig,
et dagligt brød der deler sig –
i åndedrag af livet.

//Astrid Søe 2013 – Salmer til udenvejrs gudstjeneste.

melodien kan fiskes her: http://www.youtube.com/watch?v=sNZG-ZH75hw

Kattens til matematik!

Otte kattes lange haler,

Deles op i decimaler,
Plusses med tocifred tal,
Divideret med en halv,
Og så trækkes 10%,
I kvadratrodens segment,
Ganget op med ni tabellen,
45 gaders hælden,
Resultatet knægt og tøs?
Nu er Pelle haleløs!
//Astrid Søe 2013
http://www.livsoplevelse.dk

Kornblomster

Når kornet det blomstrer

Og dagen er døgn,
Jeg smider fornuften
I hængekøjen,
Og kradser på bulen
Som myggen forlod,
Og blæser på arbejde
Opvask og rod,
En markmus har hamstret
Til vinter og vejr,
Mens jeg plukker blomster
Til en jeg har kær,
I smagen af saltvand
Og ærter i bælg,
Og boghylder bugner
Af fiktion og skælv,
Og dameblade 
Med sæsonens skrud,
Og sommernatshimlen
Den drysser med skud,
En dyne må luftes
Og sand i en sko,
Og børn der genfinder
En ro til at gro,
Mens skoven står urørt
Som mailboks og biks,
For jeg henter maling 
I jem og i fix,
Og maler en sommer
I regnbue skær,
For sommer i Danmark
Er nærværet værd.
//Astrid Søe 2013
#sommerferie

Der er!

Der er samtaler der samler,

Der er stilhed der gir rum,
Der er nye ord der famler,
Der er talens rette sum,
Der er holdninger der fødes,
Der er mening der er sat,
Der er diskussion der mødes,
Der er undskyld, alt forladt.
Der er håndtryk man kan mærke,
Der er knus der sætter fri,
Der er bånd der gror sig stærke,
Der er folk man går forbi,
Der er minder der fortætter,
Der er viden man kan nå,
Der er svar man aldrig gætter,
Der er kærlighed at få.
Der er løsninger på gåder,
Der er veje man kan gå,
Der er svar og der er måder,
Der er mange, der er få,
Der er favne der kan rumme,
Der er skuldrene der bær,
Der er lukket eller åben,
Der er tro og der er vær.
Der er valg på alle hylder,
Der er uvished og vid,
Der er mennesker i mylder,
Der er ord med særligt bid,
Der er dem der rydder stene,
Der er dem der bygger op,
Der er dem der er alene,
Der er sjæl og der er krop.
Der er døre der går udad,
Der er låste tyste rum,
Der er sorg og der er grundglad,
Der er fejl og der er sum,
Der er tvivl på mangt og meget,
Der er sikkerhed og net,
Der er noget overvejet,
Der er vågn nu med et sæt.

Der er slebet mange kanter,
Der er fundament så fast,
Der er grundidé der planter,
Der er flagskibe med mast,
Der er dem der går og gemmer,
Der er dem der pakker ud,
Der er alt hvad du fornemmer,
Der er hverdags nye skud.

//Astrid Søe 2013
Kan synges på melodi: Livet er en morgengave.

At låne og leve hinanden

Vi skal løfte og bære og samle på lys

Vi skal låne og leve hinanden
Vi skal råbe på længsel til alting fornys
Og kysse et løfte på panden
Vi skal bygge en by med tårne og træer
Vi skal støbe en verden i ler
Vi skal så og høste og selv sætte bær
Og elske hvad øjnene ser
Vi må finde og føje fortættet af tro
Med godhed som mørtel og stene
Samhørrighed er at være vi to
Og ikke kun være ene
Vi skal lege og vokse og holde omkring
Det sjældne vi gror gennem sammen
I kærlighed vi bytter en ring
Og lover med ja og amen.
//Astrid Søe 2013
Bryllupsbøn

Himmelseng

I hængekøjens svale ly
Jeg tænker mig mod himlen
I hver en skøn og formbar sky
Den verdens vendte svimlen
I denne drømme fyldte stund
I et med atmosfæren 
Et sommerlykke længsels blund
Opslugt af liv og væren

Og snart vil solen krybe bort
Når klodens kugle drejer
Og dagen atter blive kort
Og blomst mod jorden nejer

Forinden må vi drømme stort
Tag sommeren ved hånden
Når solen åbner himlens port
I hængekøjeånden

//Astrid Søe 2013
http://www.livsoplevelse.dk


Sommer salig

Det sørme, det sandt, det sommer!

Og fuglene kalder og himlen er blå
Og baretærstiden kommer
Og maler med grønhed det der var grå
Og nætterne lyser af hjerte og sol
Forglemmigej og en bly viol
Opkogte kinder og fregner i flor
Fugleunger der pipper i kor
Marken der vejer i brise og vind
Solen der skolder på næse og kind
Asfalt der smelter og dufter af hav
Havet der bugner af fisk og af rav
Gamle kommoder der males på ny
Iskiosker åbner ved strand og i by
Slanger der zigzagger ud fra et skjul
Og kun et halvår til det bliver jul
Sommer med sand og med saft og kulør
Ukrudt i haven og ny trillebør
I hængekøjen en doven filur
Kærester der kysser og atter gør kur
Skolen der lukker og ferie og fri
Sommer du klimtrer en skøn melodi!
//Astrid Søe 2013