En pige er bøjet over en bog
med håret samlet i nakken
hun sidder så stille, gemt i en krog
og deltager ikke i snakken
hun stirrer på bogen, på sidernes ord
på bogstavers dansen og hoppen
imens så læser de andre i kor
hun prøver igen helt fra toppen
e.n. s.o.l. e.r. g.u.l. n.e. l.o.s. r.e. l.u.g
men ingenting hænger sammen
så giver hun op med et lille suk
og rødmer af sorg og af skammen
nu ringer det ud og alle de går
men pigen hun rejser sig ikke
hun gemmer sig gerne for ingen forstår
de undrende drillende blikke
en pige er bøjet og gemt i en krog
med håret samlet i nakken
hun ønsker kun et at læse en bog
enhver der findes i stakken
hun kommer hver dag og famler sig ind
men lærer ikke at læse
for hende er læsning som at være  blind
det hjælper ikke at pace
en dag går hun ud og finder en vej
en måde hvorpå hun kan lære
for selvom man ikke til læsning er haj
er livet altid i gære

//Astrid søe 2014
#Til ordblinde børn