At vælge til.

Melodi: Spænd over os dit himmelsejl, Hans Holm 1988
At vælge til, at vælge fra
i hastighed og dvale,
at vente og at være klar,
på bakkedrag og dale.
At skubbe rullestenen selv,
at låne og at stå i gæld –
Når hjertet alt bevæger.
At samle sten med huller i,
og mærke dem i lommen,
at ånde ude i det fri,
og være helt velkommen.
At stemple sjælens rejsepas,
med solens lys som et kompas –
Når hjertet alt bevæger.
At tiden kommer, tiden går,
foruden vej og måde,
at finde fred med det man når,
er livet egen gåde.
At slippe et kalenderblad,
og spise sidste måltid mad –
Når hjertet alt bevæger.
At stå ved ord og magt og ånd,
treenighed af tillid,
at tage barnet i sin hånd,
og være i sin nutid.
At tage overfrakken på,
at løbe eller bare bare gå –
Når hjertet alt bevæger.

//Astrid Søe 2013. Til udenvejrs gudstjeneste.

Melodien kan fiskes her:  http://www.youtube.com/watch?v=sNZG-ZH75hw

At løbe mod.

Melodi: Spænd over os dit himmelsejl, Hans Holm 1988 
At løbe mod, at løbe fra,
at løbe ind mod muren,
at lykkes i det liv man har
og favne hele turen.
At flytte sig i eget liv,
på barnefod og gangstativ –
i åndedrag af livet.
Sæt foden frit, for dit og mit,
på gade, sti og veje,
for tiden går med store skridt
og ingen kan den eje.
I tillid får vi ejerskab,
en vej i dødens sorg og tab –
i åndedrag af livet.
At være spejl af tidens tand,
hvor horisonten buer,
i timeglas med livets sand,
en del af Altets nuer.
En bøn i skovens stille rum,
der bliver Ordets egen sum –
i åndedrag af livet.
I Gylling mølles vingefang,
berørt af vejr og vinden,
som flytter storme, sol og sang,
som kys på barnekinden.
En himmelstump der maler dig,
et dagligt brød der deler sig –
i åndedrag af livet.

//Astrid Søe 2013 – Salmer til udenvejrs gudstjeneste.

melodien kan fiskes her: http://www.youtube.com/watch?v=sNZG-ZH75hw

Kattens til matematik!

Otte kattes lange haler,

Deles op i decimaler,
Plusses med tocifred tal,
Divideret med en halv,
Og så trækkes 10%,
I kvadratrodens segment,
Ganget op med ni tabellen,
45 gaders hælden,
Resultatet knægt og tøs?
Nu er Pelle haleløs!
//Astrid Søe 2013
http://www.livsoplevelse.dk

Kornblomster

Når kornet det blomstrer

Og dagen er døgn,
Jeg smider fornuften
I hængekøjen,
Og kradser på bulen
Som myggen forlod,
Og blæser på arbejde
Opvask og rod,
En markmus har hamstret
Til vinter og vejr,
Mens jeg plukker blomster
Til en jeg har kær,
I smagen af saltvand
Og ærter i bælg,
Og boghylder bugner
Af fiktion og skælv,
Og dameblade 
Med sæsonens skrud,
Og sommernatshimlen
Den drysser med skud,
En dyne må luftes
Og sand i en sko,
Og børn der genfinder
En ro til at gro,
Mens skoven står urørt
Som mailboks og biks,
For jeg henter maling 
I jem og i fix,
Og maler en sommer
I regnbue skær,
For sommer i Danmark
Er nærværet værd.
//Astrid Søe 2013
#sommerferie

Der er!

Der er samtaler der samler,

Der er stilhed der gir rum,
Der er nye ord der famler,
Der er talens rette sum,
Der er holdninger der fødes,
Der er mening der er sat,
Der er diskussion der mødes,
Der er undskyld, alt forladt.
Der er håndtryk man kan mærke,
Der er knus der sætter fri,
Der er bånd der gror sig stærke,
Der er folk man går forbi,
Der er minder der fortætter,
Der er viden man kan nå,
Der er svar man aldrig gætter,
Der er kærlighed at få.
Der er løsninger på gåder,
Der er veje man kan gå,
Der er svar og der er måder,
Der er mange, der er få,
Der er favne der kan rumme,
Der er skuldrene der bær,
Der er lukket eller åben,
Der er tro og der er vær.
Der er valg på alle hylder,
Der er uvished og vid,
Der er mennesker i mylder,
Der er ord med særligt bid,
Der er dem der rydder stene,
Der er dem der bygger op,
Der er dem der er alene,
Der er sjæl og der er krop.
Der er døre der går udad,
Der er låste tyste rum,
Der er sorg og der er grundglad,
Der er fejl og der er sum,
Der er tvivl på mangt og meget,
Der er sikkerhed og net,
Der er noget overvejet,
Der er vågn nu med et sæt.

Der er slebet mange kanter,
Der er fundament så fast,
Der er grundidé der planter,
Der er flagskibe med mast,
Der er dem der går og gemmer,
Der er dem der pakker ud,
Der er alt hvad du fornemmer,
Der er hverdags nye skud.

//Astrid Søe 2013
Kan synges på melodi: Livet er en morgengave.

Grøn er vårens uklippede hæk!


Tekst: Astrid Søe, 2013
Melodi: Niels W. Gade, 1851 Grøn er vårens hæk.
Vokset er min hæk, 
mens jeg kigget væk,
Naboen har sendt mig onde blikke.
Somren er så ny,
Regn fra morgengry,
Hækkesaksen må jeg lade ligge.
Posten banker på,
Han kan ikke nå,
Med sin arm igennem hækkens blade.
Postkassen er væk,
I min viltre hæk,
Han får en kaffe, før jeg får mer ballade!
DMI sir sol,
Hud og sommerkjol,
Så i morgen må jeg glatbarbere.
Hækkens fulde skæg,
Til en lodret væg,
Så min ligusternabo kan smile mere.
Hov, et fuglebo,
I min hæk har ro,
Ungerne er endnu her i reden.
Glemt er saks og kniv,
Her er fundet liv!
Hækkefascisten skruer vist op for vreden.
Klip en hæl og tå,
Sko der er for små,
Vis respekt for os der hækken freder,
Hækken står for tur,
Efter kukkeur,
Grønt er godt for sjæl og for syn og reder.
😉

Der gik våren…

melodi: Nu går våren gennem Nyhavn. Niels Clemmens
Tekst: Astrid Søe 2013
  

Da gik våren gennem Nyhavn og jeg tror sgu jeg gik med,
for nu kan jeg ikke finde, dette “jeg” på noget sted.
våren havde duft af længsel, politik og rynkecreme,
men nu syns jeg landet dunster, af en lugt der er ekstrem.

Morten korch og dannevirke, hist hvor vejen slår en bugt,
hvor en bøg er bred som bagen, og en kælder står med fugt,
hvor et kakkelbord slår revner og et flag er rødt og hvidt
hvor et barn kun må sig gemme, når det leger borte tit.

Se, en “fremmet” bygger rede, finder sted og slår sig ned,
revet op med rod og hjerte, væk fra krig med håb mod fred.
men er står en halvfed dansker, og vil spærre for dit liv,
fremmedhad og halvkvalt hjerne, svinekød og pikken stiv.

Der er mark og skov og søer, der er by og land og strand,
der er ishus og cafeer, og tourister i et et rend,
men når verden slår med nakken og en flygtning krydser spor,
er der pludslig ingen pladser ved det danske nadverbord.

I en rede der i hækken, ruges fugleunger ud,
græsset gror, Sankt Hans er ovre og min ryg har hekseskud,
snart vil fuglen løfte vingen, flyve mod et fremmet land,
må de fremmede du møder ikke lyse dig i band!

At låne og leve hinanden

Vi skal løfte og bære og samle på lys

Vi skal låne og leve hinanden
Vi skal råbe på længsel til alting fornys
Og kysse et løfte på panden
Vi skal bygge en by med tårne og træer
Vi skal støbe en verden i ler
Vi skal så og høste og selv sætte bær
Og elske hvad øjnene ser
Vi må finde og føje fortættet af tro
Med godhed som mørtel og stene
Samhørrighed er at være vi to
Og ikke kun være ene
Vi skal lege og vokse og holde omkring
Det sjældne vi gror gennem sammen
I kærlighed vi bytter en ring
Og lover med ja og amen.
//Astrid Søe 2013
Bryllupsbøn

Himmelseng

I hængekøjens svale ly
Jeg tænker mig mod himlen
I hver en skøn og formbar sky
Den verdens vendte svimlen
I denne drømme fyldte stund
I et med atmosfæren 
Et sommerlykke længsels blund
Opslugt af liv og væren

Og snart vil solen krybe bort
Når klodens kugle drejer
Og dagen atter blive kort
Og blomst mod jorden nejer

Forinden må vi drømme stort
Tag sommeren ved hånden
Når solen åbner himlens port
I hængekøjeånden

//Astrid Søe 2013
http://www.livsoplevelse.dk


Sommer salig

Det sørme, det sandt, det sommer!

Og fuglene kalder og himlen er blå
Og baretærstiden kommer
Og maler med grønhed det der var grå
Og nætterne lyser af hjerte og sol
Forglemmigej og en bly viol
Opkogte kinder og fregner i flor
Fugleunger der pipper i kor
Marken der vejer i brise og vind
Solen der skolder på næse og kind
Asfalt der smelter og dufter af hav
Havet der bugner af fisk og af rav
Gamle kommoder der males på ny
Iskiosker åbner ved strand og i by
Slanger der zigzagger ud fra et skjul
Og kun et halvår til det bliver jul
Sommer med sand og med saft og kulør
Ukrudt i haven og ny trillebør
I hængekøjen en doven filur
Kærester der kysser og atter gør kur
Skolen der lukker og ferie og fri
Sommer du klimtrer en skøn melodi!
//Astrid Søe 2013