//Astrid Søe 2013. Til udenvejrs gudstjeneste.
At løbe mod.
At løbe mod, at løbe fra,at løbe ind mod muren,at lykkes i det liv man harog favne hele turen.At flytte sig i eget liv,på barnefod og gangstativ –i åndedrag af livet.Sæt foden frit, for dit og mit,på gade, sti og veje,for tiden går med store skridtog ingen kan den eje.I tillid får vi ejerskab,en vej i dødens sorg og tab –i åndedrag af livet.At være spejl af tidens tand,hvor horisonten buer,i timeglas med livets sand,en del af Altets nuer.En bøn i skovens stille rum,der bliver Ordets egen sum –i åndedrag af livet.I Gylling mølles vingefang,berørt af vejr og vinden,som flytter storme, sol og sang,som kys på barnekinden.En himmelstump der maler dig,et dagligt brød der deler sig –i åndedrag af livet.
//Astrid Søe 2013 – Salmer til udenvejrs gudstjeneste.
melodien kan fiskes her: http://www.youtube.com/watch?v=sNZG-ZH75hw
Kattens til matematik!
Otte kattes lange haler,
Kornblomster
Når kornet det blomstrer
Der er!
Der er samtaler der samler,
Grøn er vårens uklippede hæk!
Der gik våren…
melodi: Nu går våren gennem Nyhavn. Niels Clemmens
Tekst: Astrid Søe 2013
for nu kan jeg ikke finde, dette “jeg” på noget sted.
våren havde duft af længsel, politik og rynkecreme,
men nu syns jeg landet dunster, af en lugt der er ekstrem.
Morten korch og dannevirke, hist hvor vejen slår en bugt,
hvor en bøg er bred som bagen, og en kælder står med fugt,
hvor et kakkelbord slår revner og et flag er rødt og hvidt
hvor et barn kun må sig gemme, når det leger borte tit.
Se, en “fremmet” bygger rede, finder sted og slår sig ned,
revet op med rod og hjerte, væk fra krig med håb mod fred.
men er står en halvfed dansker, og vil spærre for dit liv,
fremmedhad og halvkvalt hjerne, svinekød og pikken stiv.
der er ishus og cafeer, og tourister i et et rend,
men når verden slår med nakken og en flygtning krydser spor,
er der pludslig ingen pladser ved det danske nadverbord.
I en rede der i hækken, ruges fugleunger ud,
græsset gror, Sankt Hans er ovre og min ryg har hekseskud,
snart vil fuglen løfte vingen, flyve mod et fremmet land,
må de fremmede du møder ikke lyse dig i band!
At låne og leve hinanden
Vi skal løfte og bære og samle på lys
Himmelseng
Sommer salig
Det sørme, det sandt, det sommer!





